Pårørende

Guide: Hjælp til pårørende

Forebyg konflikter i familien

Når familien rammes af sygdom, kan der lettere opstå konflikter blandt søskende. Mange glemmer at stå sammen og hjælpe hinanden.

Konflikter opstår i de fleste familier. Det er der som udgangspunkt ikke noget unaturligt i. Når et familiemedlem bliver syg eller svækket og får brug for hjælp, er det ikke usædvanligt, at der kommer flere konflikter i familien end normalt.

Især søskende, der hjælper deres forældre, kan blive uenige om, hvordan opgaver og problemer skal løses. 

Forebyg konflikt i familien

Psykolog Anneke Dapper-Skaaning giver fem råd til, hvad I som familie kan gøre for at forebygge splid og uenigheder, når familien bliver ramt af sygdom eller død:

  1.  Det er rigtig godt, hvis I i god tid i forvejen får talt om, hvad der skal ske, hvis der opstår sygdom og om, hvordan I vil håndtere de udfordringer, der kan komme. På den måde er I bedre rustet til at forebygge uenighed og splid, når sygdommen rammer. 
  2. Det er vigtigt, at der er åbenhed i familien. Dels om, hvordan I hver især har det, men også åbenhed udadtil. Hvis andre mennesker ved, hvad familien går igennem, kan de hjælpe. Mange aner ikke, hvordan de skal hjælpe, men vil gerne, hvis de får at vide hvordan.
  3. Vær bevidst om gamle konflikter. Når en krise opstår, kan gamle roller og konflikter i familien blive vakt til live. Det er vigtigt, at I får talt om det, så I er opmærksomme på, at der er en grund til, at I handler, som I gør.
  4. Inddrag den person, der er syg. Det er vigtigt, at det syge familiemedlem bliver involveret i sin egen sygdomsproces. Ved at inddrage den sygdomsramte, bliver nogle beslutninger nemmere at træffe. Det kan være med til at forebygge uenighed blandt pårørende.
  5. Undersøg mulighederne for af få hjælp fra fx kommunen, frivillige eller andre i god tid, så er I forberedt og ved, hvor I skal henvende jer, når behovet for hjælp bliver større. 

Vi bliver pressede i krisesituationer

Når vi som mennesker bliver pressede, reagerer vi forskelligt. Vi mister også lettere forståelsen og sympatien for hinanden, selv om det faktisk er nu, vi særligt har brug for hinanden for at komme igennem den svære tid.

Hvis en i familien bliver syg, fokuserer resten af familien næsten altid udelukkende på, hvordan den syge klarer sig. Det er naturligt, men det er vigtigt at være klar over, at det tager en masse energi fra jer hver især og kan betyde, at I har mindre eller intet overskud til at være opmærksomme og passe på hinanden.

Nogle pårørende fokuserer på at hjælpe sig selv og familien så godt igennem forløbet som muligt, mens andre går i stå. Forskellen i måden at reagere på kan let komme til at udfordre sammenholdet i familien, fordi man har svært ved at forstå hinandens måde at reagere og handle på.

Roller og familiemønstre genopstår

Når en familie bliver ramt af sygdom, sker det ofte, at gamle roller og familiemønstre vender tilbage eller bliver tydeligere end ellers.

Rollerne blandt søskende kan være meget forskellige. Mens den ene måske er mere praktisk anlagt, kan en anden være konfliktsky og endnu en den mere handlekraftige — eller noget helt fjerde. 

I nogle tilfælde kan gamle roller være grobund for negative følelser og konflikter. Konflikterne kan fx opstå ved, at én i søskendeflokken bruger mere tid på at tage sig af en syg forælder og måske savner hjælp og støtte fra de øvrige søskende. 

Det er en god idé at være bevidst om rollerne i søskendeflokken — og at fordele ansvaret og opgaverne imellem jer. Alene det at være klar over, at gamle reaktionsmønstre og måske splid kan blive vakt til live på grund af den aktuelle situation, kan hjælpe jer til større forståelse for hinanden.

Forskelsbehandling

En udbredt årsag til konflikt blandt søskende er følelsen af forskelsbehandling. Hvis én søskende hjælper mere med pasning og pleje end de øvrige, kan han eller hun savne anerkendelse fra de andre. Han eller hun oplever måske flere af de dårlige og hårde dage med den syge forælder og mødes måske samtidig med kritik fra søskende, der kan føle sig utilstrækkelige.

Der kan også opstå følelser af jalousi og uretfærdighed, hvis søskende, der kommer sjældnere på besøg, bliver mødt af den syge med smil og glæde.

Oplever du det, kan det være en hjælp at huske, at når man er tæt på et andet menneske, deler man både glæder og negative oplevelser. Netop dét er udtryk for et fortroligt og nært forhold — at du er betydningsfuld.

Find hjælp i Ældre Sagens guide til pårørende

Husk dig selv

Når du hjælper en syg far, mor e.l. igennem en svær tid, så husk også dig selv. Som pårørende til et sygt eller svækket familiemedlem er det vigtigt at være opmærksom på, hvor meget du kan klare at bidrage med. Spørg om hjælp, når du føler, at der er brug for det.

Nogle kommuner har ansat pårørendevejledere, der tilbyder individuelle samtaler med pårørende uanset hvilken diagnose, den syge har. Nogle kommuner tilbyder også kurser specielt til pårørende.

De fleste kommuner har demenskoordinatorer, der kan bidrage med viden og hjælp særligt til familier med demens.

Spørg i kommunen hvilke tilbud, der er for dig og din familie. 

Få 10 tips til hverdagen som pårørende

Hvis konflikten rammer

Opstår der konflikt i familien, så forhold dig til din rolle og del i konflikten. Fortæl hvordan du har det, og hvad du kunne tænke dig. Undlad at fortælle andre, hvad du mener, de skal gøre, eller hvad de har gjort forkert.

Tal kun ud fra dine egne oplevelser. Vær konkret og undgå at komme med fortolkninger af andres adfærd eller følelser. Det er den bedste måde at være konstruktiv og nedtrappe en konflikt på.

Det kan også hjælpe at se situationen udefra. Overvej, hvad du ville sige til en ven eller veninde i sammen situation? Hvordan ville tonen være? Måske finder du frem til noget, som kan styrke den gode dialog i familien.

Husk også, at der som regel er en fornuftig forklaring på, hvorfor andre mennesker handler, som de gør. De færreste mennesker har decideret onde hensigter, selv om man godt kan komme til at opfatte det sådan, når man er presset. Anstreng jer derfor for at prøve at forstå hinanden. Stil hinanden spørgsmål og undlad at antage. 

Læs også: 10 gode råd - sådan tackler du en konflikt i familien (udarbejdet af Jørn Nedergaard, advokat og mediator)

Brug evt. en konfliktmægler

KFUM tilbyder gratis landsdækkende konfliktmægling. Ved konfliktmægling faciliterer en uddannet, uvildig og neutral mægler en samtale mellem to parter, der er i en konflikt. Samtalen hjælpes på vej af mægleren, som ikke er part i konflikten, men er tilstede for at støtte parterne i at løse konflikten eller i det mindste at forstå hinanden.

Konflikten kan skyldes fx samarbejdsproblemer på arbejdspladsen, skilsmisse og samværsproblemer i forhold til børn, nabostridigheder eller økonomiske mellemværender. 

Læs mere om konfliktmægling på KFUM's hjemmeside


Kilde: Anneke Dapper-Skaaning, Cand. Psych Aut., med speciale indenfor demensområdet. Som psykolog uddannet i Kognitiv Adfærd Terapi og orienteret til Meta Kognitiv Terapi. Har undervist og superviseret plejepersonale og pårørende i form af støttende samtaler.

 

Billede af Ældre Sagens gruppe for pårørende på Facebook

Mød andre pårørende

Netværk for alle os, der er pårørende

I Facebook-gruppen "Netværk for alle os, der er pårørende" kan du, som er tæt på en, der har brug for hjælp, dele viden og erfaringer med andre — pårørende til pårørende.

Sidst opdateret 27.01.2020