Få støtte til at hjælpe en, der står dig nær

Den sidste tid

Når døden og sorgen kommer tæt på

Sådan kan du forberede dig på din egen død

Skriv dine ønsker til afslutningen på livet ned, og tal med dem tæt på dig om det. Du kan også gøre det nemt at slette konti og profiler på nettet, når du ikke er her mere.

Det kan være betryggende både for dig og din familie – og andre tæt på dig – at du har tænkt over og fortalt, hvad du ønsker dig i det, der tit beskrives som den sidste tid.

Og selvom det kan være et svært emne at tale om, er det blevet mere almindeligt at tale om og at forberede sin egen sidste tid og død.

I artiklen her kan du få inspiration til, hvad du med fordel kan tage stilling til omkring din egen død.

Testamente og arveforhold
Det er en god idé at overveje, hvad der skal ske med dine ting og dine værdier, når du er gået bort. Du kan oprette et testamente, hvis du har særlige ønsker til, hvordan arven efter dig skal fordeles.

Arven vil blive fordelt efter arvelovens regler, hvis du ikke opretter et testamente.

Læs artiklen: 10 grunde til at oprette et testamente

Ønsker til den sidste tid
Del dine tanker om og ønsker til den sidste tid med din familie og andre vigtige personer tæt på dig.

Det kan være ønsker og overvejelser om genoplivning og medicinsk behandling. Det kan også være ønsker om, hvor du forestiller dig, du gerne vil tilbringe den sidste tid.

Mærk efter med dig selv, og tag snakken – heller for tidligt end for sent. 

Læs artiklen: Sådan foregår det, hvis du vil dø i eget hjem

Læs artiklen: Sådan får du pleje på hospice

Læs artiklen: Hvad er palliativ pleje?

Fremtidsfuldmagt 
Du kan oprette en fremtidsfuldmagt, så andre kan handle på dine vegne, hvis du engang i fremtiden bliver syg eller svækket og ikke kan tage vare på dine egne interesser.

Læs mere om vejledning til fremtidsfuldmagter 

Behandlingstestamente
I et såkaldt behandlingstestamente kan du tilkendegive, hvilken behandling du ønsker, hvis du skulle blive alvorligt syg, komme ud for en ulykke eller lignende og ikke længere kan udtrykke dine egne ønsker.

I behandlingstestamentet tilkendegiver du, om du ønsker livsforlængende behandling eller ej i tre konkrete situationer:

  • Hvis lægerne vurderer, at døden alligevel er nært forestående.
  • Hvis du bliver så svært invalideret, at det ikke længere er muligt at klare dig selv.
  • Hvis du kommer i en tilstand, hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller behandlingen er forbundet med meget alvorlige og stærke smerter.

Det, som står i et behandlingstestamente, er bindende for sundhedspersonalet.

Læs mere om behandlingstestamente

Ønsker til begravelse, bisættelse eller ceremoni
Det kan være en god idé at planlægge, eller komme med ønsker til, din egen begravelse, bisættelse eller ceremoni.

Det er helt naturligt at gøre, og i mange tilfælde er det en lettelse for de pårørende, at begravelsen er helt eller delvist planlagt.

Hos mange bedemænd er det muligt at udfylde det man kalder et ikke-juridisk bindende dokument om den sidste vilje, som handler om dine ønsker til begravelse mm.

Du kan også udfylde dokumentet elektronisk på Landsforeningen Liv&Døds hjemmeside. Eller du skrive et dokument selv, hvor du beskriver dine ønsker.

I dokumentet kan du fx notere ønsker til kiste, salmer, gravsted m.v.  

I alle tilfælde er det vigtigt, at du informerer din familie og andre af dine nærmeste, eller evt. plejepersonalet, om dokumentet, så dine ønsker kan blive respekteret og opfyldt.

Læs artiklen: Guide til begravelse – sådan gør du

Læs artiklen: Begravelse – ikke medlem af folkekirken

Udfyld dokumentet "Min sidste vilje" hos Landsforeningen Liv&Død

Abonnementer og kontingenter
Måske er du medlem eller har abonnementer forskellige steder. Det er godt at skrive ned, hvor du har abonnementer og medlemskaber, så de forskellige ting nemt kan blive opsagt, når du ikke er her mere. 

Du kan evt. løbe din betalingsservice igennem for at få et overblik over, hvilke abonnementer og medlemskaber, der er tegnet i dit navn.

Alle betalingsserviceaftaler standser automatisk ved dødsfald, men det betyder ikke, at abonnementet er opsagt.

Abonnementer og medlemskaber er typisk:

  • Blade-og avisabonnementer
  • Streamingtjenester fx Netflix eller Mofibo
  • Tv- og internetabonnementer
  • Medlemsabonnementer fx Ældre Sagen
  • Fagforening
  • Pensionskasse

Bank, skifteretten, forsikringsselskab og skattevæsenet bliver automatisk orienteret, når en person dør.

Din digitale arv
Efter en person er død, er det er som regel op til familie, eller andre tætte relationer, at få lukket profiler og konti, der er oprettet på internettet i tidens løb.

Det kalder mange den digitale arv.

Du kan gøre det lettere for dem tæt på dig at håndtere dine konti, hvis du skriver en liste over alle dine online profiler og e-mailkonti med tilhørende brugernavne og adgangskoder.

Notér også brugernavn og adgangskode til fx computer, tablet og mobil, så det er muligt at slette eller gemme dokumenter og billeder.

Listen bør du opbevare sikkert som et dokument i din e-Boks. Den kan din familie, eller andre nære pårørende, anmode om adgang til efter din død. Husk at opdatere listen løbende.

Her er en oversigt over de steder, hvor mange har profiler på nettet:

  • Sociale medier fx Facebook
  • E-mail fx Gmail eller Hotmail
  • Steder med lagringsplads til filer fx iCloud eller Dropbox
  • Datingsider fx senior.dk
  • Spil på fx mobil eller computer

Virksomheder specialiseret i digital arv

Du har også mulighed for at tegne et abonnement hos en virksomhed, der er specialiseret i digital arv, hvis du af den ene eller anden årsag ikke har pårørende, som du ønsker at involvere i lukke dine profiler og konti på nettet. 

Læs også: Få gode råd til digitale fuldmagter

Læs også: Adgang til E-boks ved dødsfald

Sidst opdateret 16.08.2019