Få støtte til at hjælpe en, der står dig nær

Den sidste tid

Når døden og sorgen kommer tæt på

Fakta om behandlingstestamente

Patienter har pr. 1 januar 2019 bedre mulighed for at bestemme over deres sidste tid.

I et såkaldt behandlingstestamente kan man tilkendegive sine ønsker til livsforlængende behandling, herunder genoplivning, hvis man en dag ikke længere er i stand til at udtrykke sine ønsker. Det kan fx være ved fremskreden demenssygdom.

Det er altid lægens vurdering, hvornår man er i en tilstand, hvor behandlingstestamentet skal træde i kraft.

I behandlingstestamentet tilkendegives, om man ikke ønsker livsforlængende behandling, herunder genoplivning ved hjertestop i tre situationer:

  1. Hvis man ligger for døden, og behandlingen kun vil forlænge livet og ikke gøre, at man får det bedre eller får lindret sine smerter.
  2. Hvis man er så svækket af sygdom, ulykke eller alder, at man aldrig vil komme til at kunne tage vare på sig selv hverken fysisk eller mentalt.
  3. Hvis behandlingen kan betyde, at man overlever, men lægen vurderer, at de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af selve behandlingen vil være meget alvorlige og lidelsesfulde.

Det, som står i en persons behandlingstestamente, er bindende for sundhedspersonalet. Tidligere var det kun vejledende.

Eftersom det altid er en lægelig vurdering, hvornår patienten er i en tilstand, hvor behandlingstestamentet skal træde i kraft, er testamentet ikke nødvendigvis en garanti for, at sundhedspersonalet i alle situationer kan følge de ønsker, der er nedskrevet.

Det gælder især i akutte situationer, fx ved genoplivning ved hjertestop, hvor der sjældent er tid til at få en lægelig vurdering. Uden denne har sundhedspersonalet pligt til at genoplive.

Læs: Behandlingstestamenter kræver vejledning

I behandlingstestamentet kan det skrives ind, hvis fravalget af behandling forudsætter pårørendes, værgens eller en eventuel fremtidsfuldmægtiges accept.

Pårørende får kun det sidste ord, hvis patienten udtrykkeligt har skrevet det i behandlingstestamentet.

Med behandlingstestamentet kan man også fravælge at blive behandlet med tvang ved somatisk behandling i en situation, hvor man ikke længere selv er i stand til at tage vare på sig selv. Det kan fx gælde ved fremskreden demens.

Lov om fravalg af behandling
Den ny ordning med behandlingstestamenter skal ses i forlængelse af den lovændring, der trådte i kraft i juni 2018, som giver øget selvbestemmelse til fravalg af behandling i aktuelle behandlingssituationer. 

Den indebærer, at en person kan afvise, at en behandling sættes i gang, eller forlange, at en behandling, der allerede er i gang, bliver stoppet, uanset om det medfører, at personen dør af denne årsag. Det kan fx være, at en patient ønsker, at der skal slukkes for en respirator.

Med lovændringen blev det slået fast, at sundhedspersonale kan afbryde en livsforlængende behandling af en habil, ikke-uafvendeligt døende patient, hvis patienten beder om det, uden at frygte at blive anklaget for at have overtrådt straffelovens drabsbestemmelser.

 

Sidst opdateret 01.05.2019