Den sidste tid

Når døden og sorgen kommer tæt på

Vågetjenesten og vågekoner

Vågetjenestens vågekoner og -mænd støtter døende uden pårørende og pårørende, der har brug for et hvil.

Er du pårørende til en døende, kan du have behov for at få et pusterum af og til. Fx i nattetimerne. Vågetjenestens vågekoner og -mænd sørger for, at din nærmeste ikke ligger alene, og giver nærhed, ro og tryghed til dine nære, mens du får et hvil. 

Hvor hjælper vågetjenesten?

Vågetjenesten kommer både i private hjem, på plejehjem og hospitaler. Vågetjenestens frivillige vågekoner og -mænd kan være der for døende, der ingen pårørende har, eller når pårørende har brug for at blive afløst.

Ældre Sagens frivillige i vågetjenesten har alle gennemgået et kursus, er godt rustet til opgaven og har tavshedspligt. Derudover bærer vores frivillige id-kort, så du ved, hvem det er, der kommer.

Vågekone aflastede Annette

Da Annette Christensens mor lå for døden, havde hun svært ved at overkomme, at være ved sengelejet døgnet rundt.

Heldigvis fik Annette et tilbud om støtte, der hjalp hende gennem den svære tid.

Hør Annettes fortælling i videoen.

Læs også om vågemændene Torben og Verner, der giver tryghed i døden

Sådan får du støtte fra vågetjenesten

Både pårørende og plejepersonale kan kontakte vågetjenesten. I første omgang skal du kontakte en af Ældre Sagen lokale afdelinger i nærheden af dig for at høre, om der er en vågetjeneste i nærheden.

Herefter får du vågetjenestens vagttelefonnummer, som du kan kontakte.

Vågetjenestens koordinator vurderer behovet og omstændighederne og instruerer de frivillige i opgaven.

Kontakt din lokalafdeling, hvis du har brug for hjælp fra vågetjenesten

Bliv frivillig

Ældre Sagen er Danmarks næststørste frivilligorganisation. Vi er 20.000 frivillige over hele landet – og vi har brug for dig. Sammen med os kan du gøre en forskel for et andet menneske. Du kan være frivillig på mange forskellige måder.

Læs også: Fem gode grunde til at blive frivillig


Bliv frivillig

Sidst opdateret 08.08.2019