Få hjælp og støtte og deltag i aktiviteter hos Ældre Sagen

Aktiviteter

Få hjælp og støtte fra Ældre Sagens frivillige

I Ældre Sagen er vi 18.000 frivillige, og vi er klar til at hjælpe dig. Vi er delt op i lokalafdelinger rundt om i landet. Det betyder, at der er hjælp at få tæt på, hvor du bor. Vores frivillige har meldt sig som frivillige i Ældre Sagen, fordi de gerne vil give en hjælpende hånd. Fordi de gerne vil gøre en forskel.

Med den frivillige indsats har vi utroligt mange forskellige former for hjælp, vejledning, kurser, aktiviteter og arrangementer, du kan benytte dig af. Og det meste er gratis.

Vi ved godt, at det kan være svært at tage imod hjælp. Især hvis du står en situation, der tager alt dit overskud og fokus. Men måske er en hjælpende hånd, et frirum eller en ny oplevelse - netop det, der giver dig lidt fornyet overskud.

Demensaflastning - en hjælpende hånd i hverdagen

Hvis du er familie eller pårørende til en demensramt, kan du få det, vi kalder for en demensaflaster. Det er en frivillig fra Ældre Sagen, som kommer og giver en hjælpende hånd. I aftaler sammen, hvad demensaflasteren kan hjælpe med.

Læs mere om, hvad en demensaflaster fra Ældre Sagen kan hjælpe dig med

Besøgsvenner hitter stort - også dem med pels

Besøgsvenner er et stort hit. Mange har rigtig meget glæde af, at en af Ældre Sagens frivillige kigger forbi til en kop kaffe og en sludder om løst og fast. Det er til stor glæde for begge parter. Du kan faktisk også få besøg af en, der har hund, og som tager hunden med på besøg.

Få en besøgsven

Under fotoet under Aktiviteter har vi samlet nogle af de forskellige tilbud, vi har, og som vi håber, du vil tage imod. Du behøver ikke være medlem af Ældre Sagen for at få hjælp.

Aktiviteter der hvor du bor

Det er forskelligt fra område til område i landet, hvilken hjælp du kan få. Mange af vores lokalafdelinger kan tilbyde besøgsvenner, café med foredrag og demensaflastere. Du skal holde øje i din lokalavis, og du kan også kontakte din lokalafdeling og få oplyst, hvilke aktiviteter og muligheder for hjælp, der er i nærheden af dig.

Vi håber, du vil bruge vores tilbud, og at vi kan hjælpe dig.

Bliv frivillig og gør en forskel

Ældre Sagen er Danmarks næststørste frivilligorganisation. Sammen med os kan du gøre en forskel. Du kan fx give et ældre menneske støtte og omsorg eller involvere dig i lokalpolitisk arbejde. 

Læs mere om at blive frivillig

Sidst opdateret 22.11.2016