Motion

Motion styrker dit helbred

Bevæg dig mere derhjemme

Her får du nogle tips til, hvordan du kan gøre din hverdag lidt mere aktiv, og på den måde bevæge din krop mere.

Coronavirussen betyder, at vi alle sammen bruger mere tid indenfor i hjemmet end ellers. Det er vigtigt, da vi skal passe på os selv og vores medmennesker.

Men det er også vigtigt, at vi vedligeholder vores krop og ikke lader den falde hen.

Undgå at falde hen i sofaen

Der kommer tit nye oplysninger omkring virussen, og nyhederne sender uafbrudt. Og det gør det nemt at give sig hen til nyhedsstrømmen, og sætte sig i sofaen.

Men vores krop skal aktiveres og bruges i løbet af dagen, og det er der heldigvis mulighed for med forskellige små tiltag.

Vær mere aktiv i dit hjem

Her får du nogle tips til, hvordan du kan gøre din hverdag lidt mere aktiv, og på den måde bevæge din krop mere.
Du vælger selvfølgelig selv hvilke aktiviteter, der passer til dig og dine muligheder.

Morgenstunden

Allerede fra morgenstunden kan du begynde at bevæge dig lidt mere, end du plejer.

I badeværelset:

  • Du kan lave armøvelser og rygøvelser med dit håndklæde. Eller med en lang badebørste
  • Gør ekstra meget ud af aftørringen af brusenichen. Så du kommer op på tå og ned i knæ. Men pas på, hvis fliserne er glatte. Og start først de større bevægelser, når du står godt fast.

Når du klæder dig på:

  • Når du sidder på en stol, så brug lidt ekstra tid på at bøje og strække dine ben.
  • Når du står ved en stol, så kom op på tå og ned på hæl. Og prøv at lave knæbøjninger.
  • Prøv at tage dine strømper på uden at støtte. Men pas på, du ikke falder.
  • Hvis du sover til middag, så skift tøj, når du står op. Det giver ekstra bevægelse.

Hverdagen indenfor

Når du er indenfor det meste af dagen, kan du blive mere aktiv ved at gøre de daglige gøremål lidt mere besværlige. Du synes måske, det lyder underligt, men dine gøremål kan hjælpe dig med, at bruge din krop mere.

Almindelige gøremål:

  • Placer dit service mest besværligt. Fx tallerkener og glas på øverste hylde og bestik i nederste skuffe. Så skal du ned i knæ og strække dig, for at få fat på det.
  • Når du dækker bord, så lad være med at tage alt bestik og service med på én gang. Gå flere gange, så du bevæger dig mere.
  • Rejs dig og sæt dig 5 gange ved spisebordet til hvert måltid.

Mens du ser TV:

  • Læg fjernbetjeningen længere væk, end den plejer. Så skal du bevæge dig for at skifte kanal.
  • Hver gang der er en politiker på skærmen, så rejs dig og sæt dig 5 gange.
  • Når der er et reklameindslag, kan du gå du lidt rundt i stuen.
  • Mens der er vejrudsigt, kan du danse.
  • Har du en stor balancebold, så sid på den mens du ser TV.
  • Stå op og se TV noget af tiden. Du kan evt. gå på stedet foran fjernsynet.

Læs også: 3 øvelser du kan lave i din stue

Flere ideer

Alt hvad der kan hjælpe dig til at være mere aktiv derhjemme, er godt. Det gælder om at gøre tingene anderledes og mere besværligt, end normalt. Her er nogle flere tips:

  • Stå op når du læser avis eller taler i telefon.
  • Lad kaffekanden stå i køkkenet. Så kommer du op at gå hver gang, du skal hente en ny kop kaffe.
  • Tegn alfabetet eller dit fulde navn med fødderne, det er god fodgymnastik.
  • Hvis du har en vinprop, så rul den frem og tilbage under fødderne.
  • Tænd for musikken, og syng og dans. Det giver dig også mulighed for at slå tankerne fra.
  • Stå på et ben når du vasker op. Husk at skifte ben.
  • Stræk din krop godt igennem flere gange i løbet af dagen.
  • Ryd op og gør rent.

Måske har du andre, gode ideer til at holde dig aktiv derhjemme. Det vigtigste er, at du vedligeholder din krop med små, lette aktiviteter. 

Bevægelse i hverdagen
I pjecen ”Bevægelse i hverdagen” får du flere råd om en aktiv hverdag. Der er mere inspiration til, hvordan du kan få bevægelse ind i dit hjem. Og hvordan du kan blive mere aktiv, hvis du har mulighed for at komme udenfor.

Download pjecen "Bevægelse i hverdagen"

Alt tæller: Få flere gode tips til bevægelse i hverdagen

 

Sidst opdateret 30.03.2020