Undgå unødvendige bivirkninger med gratis medicinsamtale
Få en gratis medicinsamtale og få vejledning af en farmaceut i, hvordan du bedst tager din medicin, så du undgår unødvendige bivirkninger.
Medicin
Bliv klog på medicin, regler og tilskud
Få en gratis medicinsamtale og få vejledning af en farmaceut i, hvordan du bedst tager din medicin, så du undgår unødvendige bivirkninger.
Læsetid 2-3 minutter
_________________
Der kan være gode grunde til at tage din medicin på en bestemt måde – fx på et fast tidspunkt på dagen eller med eller uden mad.
Måden, du tager din medicin på, kan nemlig påvirke både virkning og bivirkninger ved medicinen.
Du kan få en gratis samtale om din medicin på apoteket, hvis du har en kronisk sygdom.
Her taler du med en farmaceut, der bl.a. hjælper dig med, hvordan du tager din medicin korrekt, så du får den bedste virkning af den.
Læs også: Sådan undgår du uheldige medicinkombinationer
En medicinsamtale er en kort samtale med en farmaceut.
Samtalen tager udgangspunkt i dit medicinforbrug. Farmaceuten hjælper dig med at få et overblik over, hvilken medicin du tager, og at du tager den korrekt.
Farmaceuten hjælper dig også med at få styr på din ordinerede medicins virkning og bivirkninger.
Til samtalen taler I også om, hvordan din medicin bedst muligt bliver en del af din hverdag.
Der kan fx være bestemte tidspunkter, hvor det er vigtigt, at du tager din medicin for at opnå den optimale effekt eller for at forebygge bivirkninger.
Du skal føle dig tryg ved og føle ejerskab over din egen behandling, og det hjælper farmaceuten dig også med. Du kan selvfølgelig stille alle de spørgsmål, du har brug for.
Samtalen er delt op i to dele. Hver del tager ca. 10 minutter.
Første samtale foregår i private lokaler på dit apotek. Du kan også aftale med farmaceuten, at samtalen skal foregå over video.
Anden del er en opfølgende samtale, der foregår tre til fire uger efter din første medicinsamtale.
Samtalen er for at følge op og sikre, at du ikke er i tvivl om, hvordan du skal tage dine medicin. Du aftaler selv med farmaceuten, om anden samtale skal være på apoteket, over video eller telefonen.
Du må gerne tage en pårørende med til samtalen.
Læs også: Få tilskud til medicin
Medicinsamtaler gives til to grupper.
Du kan få en medicinsamtale, hvis du:
Du kan høre mere om medicinsamtaler på dit lokale apotek. Det er også her, du kan bestille tid til en samtale.
Din læge kan anbefale dig en medicinsamtale, hvis du hører under en af de to grupper.
I podcasten ”Lægen Laura – om medicin, overmedicinering, medicinlister og meget mere” har læge Laura Kverneland inviteret ekspert i medicin, Martin Schultz, til en samtale om:
Lyt til podcasten ”Lægen Laura – om medicin, overmedicinering, medicinlister og meget mere”
Kilde: Danmarks Apotekerforening
Sidst opdateret 24.11.2023