Kampagne: Vi giver en stemme til mennesker med demens.

Demens

Livet med Alzheimer og andre former for demens

Gode råd om demens og konflikter

Det er ikke unormalt, at der kan opstå udfordringer og konflikter, når en i familien har en demenssygdom. Men der er forskellige ting, I kan gøre for at forebygge og håndtere eventuelle konflikter.

Hjernen svækkes gradvist, når man har en demenssygdom. Demens forringer mentale og fysiske funktioner i hjernen. Det betyder, at det kan være sværere at udtrykke, hvad man føler, og hvad man har behov for. Ligesom det også kan være sværere at forstå og tolke andre mennesker.

Psykiske og adfærdsmæssige symptomer

Demens rammer ikke kun hukommelsen og evnen til at huske. Demens forårsager også psykiske og adfærdsmæssige symptomer. De symptomer kan være udfordrende for omverden at håndtere og forstå. Symptomer som fx:

  • Angst

  • Depression

  • Hallucinationer

  • Uro

  • Rastløshed

  • Apati

  • Aggressivitet

Læs mere her om symptomerne på demens

Et udtryk for afmagt

Man kan ikke ændre – eller forme – på et menneske, som har en demenssygdom. De ændringer i adfærden, der sker ved demens, er en konsekvens af sygdommen.

Det kan ofte være et udtryk for frustration og afmagt i en konkret situation, når et menneske med en demenssygdom er udadreagerende. Det kan fx være i form af råb og grænseoverskridende opførsel, men også verbal og fysisk vold.

Læs også: Kan demens behandles? 

Fra kaos til ro

Som pårørende er det en god idé løbende at holde øje med, hvordan personen med demens forstår, oplever og reagerer på verdenen.

Hvad reagerer vedkommende positivt på – og hvad udløser en negativ reaktion?

Det kan i mange tilfælde være med til at forebygge fysisk og sproglig aggression.

Samtidig kan det være vanskeligt at komme helt uden om konfliktsituationer i et demensforløb.

I konfliktsituationer skal du have is i maven. Bevar tålmodigheden, og prøv at få skabt ro og overblik.

  • Bevar øjenkontakt og vær altid i øjenhøjde.  

  • Anerkend og sæt ord på, hvordan vedkommende ser ud til at have det. Anerkend et nej eller en afvisning positivt – flyt fokus eller træk dig.

  • Udnyt den nedsatte kortidshukommelse og giv vedkommende lov til at være alene. Vær positiv i dit sprog og kropssprog efterfølgende.

Læs også: Pårørende og demens - her får du hjælp 

Positivt sprog og kropssprog

Mennesker med demens er i højere grad afhængige af kropssprog, fordi sygdommen svækker evnen til at kommunikere sprogligt. 

Som pårørende kan du derfor afværge udadreagerende adfærd ved at:

  • Bevar øjenkontakt. Her kan du ofte aflæse, hvordan personen med demens har det.
  • Vær i øjenhøjde. Du skal fx ikke stå op, mens vedkommende sidder ned.
  • Vær opmærksom på dit kropssprog – udvis varme og åbenhed.
  • Tal langsomt og giv vedkommende god tid til at svare.
  • Brug konkrete og korte sætninger uden ironi og sarkasme.
  • Undgå irettesættelse.
  • Undgå at bruge bydeform. Det opfattes som magtsprog af mange mennesker med demens, og det kan føre til negative reaktioner og udadreagerende adfærd. Fx:
  • Nu må du lige lade være med det

  • Nu skal du gå i bad

  • Nu skal du ikke sidde der mere

Læs også: Sådan taler du med et menneske med demens

Trygge rammer

Der opstår meget ofte udfordringer i et forløb med demens. Der er ting, du kan gøre for at forebygge situationer, der kan ende i konflikt.  

Du kan først og fremmest sørge for trygge rammer. Det drejer sig om en genkendelig og overskuelig struktureret hverdag. Forudsigelighed og genkendelighed er helt afgørende, når du har at gøre med et menneske med en demenssygdom.

Læs også: Få rådgivning om demens

Sidst opdateret 29.04.2019