Kampagne: Vi giver en stemme til mennesker med demens.

Demens

Livet med Alzheimer og andre former for demens

Fakta om Lewy Body demens

Lewy body demens er en sygdom i hjernen, der udover demens også kan føre til bevægelsesforstyrrelser. De minder om symptomerne ved Parkinsons sygdom.

Lewy body demens er opkaldt efter den tyske neurolog Frederick Lewy. Omkring 1914 beskrev han de karakteristiske, kugleformede proteinophobninger inde i hjernecellerne, der nu kendes som 'Lewy bodies' – hvilket betyder ’Lewy-legemer’.

Hvad er Lewy body demens?
Lewy body demens er en hjernesygdom, der, foruden demens, også kan medføre bevægelsesforstyrrelser. Både symptomer og sygdomsmekanismer ved Lewy body demens minder om både Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom. Det gør det vanskeligt at stille diagnosen.

Der er ingen kendte risikofaktorer for Lewy body demens ud over alder. Man mener ikke, at sygdommen er arvelig.

Hvem og hvor mange får Lewy body demens?

Forekomsten af Lewy body demens varierer i forskellige undersøgelser. Det understreger vanskelighederne med at stille en præcis klinisk diagnose.

Samlet set ligger forekomsten måske omkring fire procent, hvilket gør sygdommen til den 3. eller 4. hyppigste årsag til demens.

Lewy body demens og Alzheimers sygdom

Ved både Lewy body demens og Alzheimers sygdom sker et fald i forekomsten af signalstoffet acetylkolin. Det, sammen med en ophobning af de såkaldte Lewy bodies, fører til mentale vanskeligheder.

Lewy body demens og Parkinsons sygdom

Lewy body demens og Parkinsons sygdom udgør to tilstande inden for samme sygdomsspektrum. Ved begge sygdomme ses et fald i mængden af signalstoffet dopamin samt en ophobning af Lewy bodies.

Symptomer på Lewy body demens

Lewy body demens bevirker, at mennesket, der har sygdommen, i perioder virker fjern, uklar eller forvirret. Opmærksomheden kan være meget vekslende – og man kan virke sløv, træt eller apatisk og stirre ud i luften i længere tid ad gangen.

Tilstanden kan veksle fra dag til dag og fra time til time.

Synshallucinationer ses i perioder hos op imod 80 procent af alle mennesker med Lewy body-demens. De kan være meget livagtige for personen.

Hallucinationerne opstår muligvis på grund af ødelagte hjerneceller i områder i hjernebarken omkring nakkelappen, der har med bearbejdning af synsindtryk at gøre.

I det tidlige stadie af sygdommen er man ofte bevidst om, at synerne ikke ses af andre, og det er muligt tale med personen om hallucinationerne.

Bevægeapparatet svækkes hos cirka tre ud af fire personer. Her forekommer symptomer som ved Parkinsons sygdom, det vil sige langsomme og stive bevægelser, dårligere finmotorik og småtrippende gang med tendens til at falde forover.

Talen bliver lavere og langsommere, og ansigtsmimikken mindskes.

Omkring halvdelen af patienterne med Lewy body demens oplever svære og potentielt livstruende bivirkninger ved behandling med antipsykotisk medicin.

Andre symptomer ved Lewy body demens

Der er mange symptomer ved Lewy body demens, blandt andet tendens til gentagne fald, bevidsthedstab eller besvimelse, hørehallucinationer, vrangforestillinger, depression, m.v.

Hukommelsessvigt ses tidligt i sygdomsforløbet, men sjældent i så udtalt grad som ved Alzheimers sygdom.

Koncentrationen svækkes også, og patienten får problemer med at overskue og planlægge komplicerede opgaver. Generelt daler det mentale tempo.

Bearbejdningen af synsindtryk, altså at opfatte formen på genstande og lokalisere dem, udfordres. Det bliver svært at gribe ud efter ting eller håndtere redskaber korrekt.

Der kan også opstå svære søvnforstyrrelser med mareridt og urolige bevægelser.

Forløb

En australsk undersøgelse viser ifølge Nationalt Videnscenter for Demens, at det gennemsnitlige diagnosetidspunkt er omkring de 72 år som ved Parkinsons sygdom.

Lewy body demens udvikler sig langsomt og begynder ofte med ændringer i opmærksomheden eller bevidsthedstilstand omkring de 60 - 65 år. Herefter udvikler sygdommen sig hurtigt. Ofte indtræffer døden efter cirka 6 - 10 år.

Der er aldrig konstateret Lewy body demens hos personer under 50 år.

Behandling

Lewy body demens kan behandles med symptomdæmpende medicin, men kan endnu ikke helbredes.

De hyppigst anvendte lægemidler bremser nedbrydning af signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere med hinanden, og medicinen bevirker især, at hallucinationerne mindskes, motorikken forbedres og koncentrationen øges.

Medicinen virker ikke på alle Lewy body patienter, og virkningen mindskes, som sygdommen skrider frem.

Derfor er andre tiltag i hverdagen nødvendige for patienten:

  • Struktur i hverdagen
  • Aktiviteter og meningsfuld beskæftigelse i små doser
  • Socialt samvær
  • Sund kost og drikke
  • Aflastning til pårørende og løbende rådgivning fra demenskyndige personer.

Læs mere om Lewy body demens hos Nationalt Videnscenter for Demens

Kilde: National Videncenter for Demens 

Sidst opdateret 05.03.2019