Fakta om frontotemporal demens

Læsetid 4-5 minutter

_________________

Frontotemporal demens (flere steder forkortet til FTD) kaldes også for frontallaps-demens eller pandelapsdemens. Den frontale del af hjernen er der, hvor vi skaber overblik og tager beslutninger.

Hvad er frontotemporal demens?

Frontotemporal demens fører til ændringer i personlighed og adfærd. Senere i sygdomsforløbet opstår der hukommelsesproblemer magen til dem, der kommer ved Alzheimers sygdom.

Mennesker med FTD mangler ofte indsigt i, at noget er galt og i, at de har ændret sig. Derfor vil du som pårørende sandsynligvis opleve, at den demensramte afviser og eller bortforklarer eventuelle problemer.

Mennesker med frontotemporal demens kan være urealistiske omkring, hvad de kan klare fx i pengesager, eller i forhold til hvor lang tid ting tager.

Den manglende indsigt i og erkendelse af sygdommen er en del af sygdommen. Det er ikke en forsvars- eller fortrængningsmekanisme.

Hvem og hvor mange får FTD?

Årsagen til FTD og faktorerne, der øger risikoen for at få sygdommen, kender man ikke.  

Frontotemporal demens er den 4-5. hyppigste demensform i Danmark og udgør cirka to-tre procent af alle tilfælde af demens.

Arvelighed og frontotemporal demens sygdom

Cirka 40 procent af alle tilfælde af frontotemporal demens skyldes en arvelig defekt i gener.

Symptomer

Ændringer i personlighed og adfærd er de to fremherskende symptomer ved FTD. Der kan også forekomme sprogforstyrrelser og psykiske symptomer.

Der findes undertyper, hvor det især er sproget og evnen til at tale og formulere sig, der påvirkes eller ødelægges.

Ved en anden undertype, semantisk demens, vil den demensramte miste sin paratviden, viden om begrebers betydning og genstandes egenskaber.

Adfærdsforstyrrelser

Den variant af frontotemporal demens, der primært er adfærdsrelateret, viser sig ved ændringer i personlighed og adfærd først. De sociale færdigheder svækkes, og mennesket mister sine tidligere interesser og udviser ligegyldighed.

Der opstår også koncentrationsbesvær, problemer med dømmekraften og med evnen til at kunne overskue og planlægge opgaver.

Hos nogle er hukommelsen stort set bevaret, hos andre er den svækket betydeligt. Især kan det være svært at huske navne på personer og genstande.

Mennesket med FTD kan udvise en impulsiv og uovervejet adfærd med manglende hæmninger og indlevelsesevne og en vis følelsesmæssig afstumpethed.

Mennesket kan også miste interessen for personlig hygiejne, og spisevanerne ændres i retning af trang til søde sager og tendens til at spise, drikke eller ryge uhæmmet.

Tvangspræget adfærd

Mennesker med FTD kan udvikle forskellige former for tvangspræget eller rituel adfærd, hvor ting helst skal gøres på samme måde hver gang eller udføres et bestemt antal gange.

Forløb

Generelt ændrer mennesket med FTD adfærd og personlighed, og ændringerne bliver gradvist værre i takt med, at sygdommen skrider frem. Her sker også en tiltagende svækkelse af mentale evner som fx tænkning, overblik og planlægning.

Sprogproblemer og initiativløshed, hvor personen forholder sig passiv og tavs for omverdenen, og manglende evne til egen omsorg, indtræffer i takt med, at sygdommen bliver værre.

Behandling af frontotemporal demens

Der findes ingen medicin, der kan behandle eller helbrede sygdommen. Og det er yderst vigtigt, at den syge og familien omkring får støtte og vejledning gennem forløbet. 

Man kan blandt andet håndtere problemer med adfærd og forstyrrelser ved at tilpasse den bolig og miljøet, personen lever i.

Læs mere om frontotemporal demens på www.videnscenterfordemens.dk

Kilde: Nationalt Videncenter for Demens