Ensomhed

50.000 ældre føler sig ensomme - find et fællesskab hos os.

Samvær for mænd

Har du lyst til at få en snak om gamle dage i dit lokalområde? Eller vil du gerne blive bedre til at lave mad til dig selv? Du kan mødes med andre mænd til hyggeligt samvær og aktiviteter.

Mænd er sammen på en anden måde end kvinder. Ofte har mandenetværk mere fokus på faglighed, konkrete aktiviteter og fælles interesser.

Ældre Sagen har mange aktiviteter kun for mænd. Nogle aktiviteter er for alle mænd, uanset deres familiesituation.  Og andre aktiviteter er forbeholdt enlige mænd.
 
Det varierer fra lokalafdeling til lokalafdeling, hvilke aktiviteter der er. Så du må en tur forbi oversigten over aktiviteter i Ældre Sagens lokalafdelinger for at se, hvad der sker i din kommune.

Find aktiviteter nær dig

Forbudt for damer

Et hyggeligt lokale i Ældre Sagens aktivitetshus i Stege på Møn er dækket op til samvær.
 
Arrangementet kaldes for ”Herreværelset”, for det er kun mænd, der har adgang. 

I videoen får du et glimt af stemningen,hvad det er, mændene snakker om, når de mødes.
 
5 gode tips til at finde et nyt fællesskab - mand

Værkstedshygge

Hver torsdag mødes en flok mænd på den tidligere højskole i Kerteminde.

De hygger sig med praktiske gøremål i værkstederne. For snakken går lettere, når man bruger hænderne samtidig.

Se videoen fra mandeværkstedet i Kerteminde.

Madlavning for mænd

I Køge samles en gruppe mænd en gang om ugen på et skolekøkkenet. Fælles for mændene er, at de alle har lyst til at lære at lave mad.

Nogle er måske blevet enlige, og skal nu klare sig selv. Andre har måske aldrig lært at koge en kartoffel eller pille et æg, og har lyst til at lære noget nyt.

De har madlavningen til fælles, og de slutter dagen af med hygge omkring spisebordet.

LYT: Hør lydfortællingen "Måltidet & Violinen"

Sådan deltager du i aktiviteter Hvis du har lyst til at deltage i en aktivitet i dit område, så kontakt en lokalafdeling af Ældre Sagen, og hør, hvilke muligheder der er. Hvis der ikke er aktiviteter for mænd i din lokalafdeling, er du velkommen til at komme med forslag og ønsker.
Det er forskelligt fra aktivitet til aktivitet, om det koster noget eller ej at deltage. Mange aktiviteter er gratis. Andre koster et beskedent beløb. 

Kontakt din lokalafdeling, hvis du vil deltage i en aktivitet

 

Bliv frivillig

Ældre Sagen er Danmarks næststørste frivilligorganisation. Vi er [Variabel:antal-frivillige] frivillige over hele landet – og vi har brug for dig. Sammen med os kan du gøre en forskel for et andet menneske. Du kan være frivillig på mange forskellige måder.

Bliv frivillig

Sidst opdateret 02.09.2019

Spørgsmål og svar om samvær

Koster det noget at deltage i Ældre Sagens aktiviteter?

Det er forskelligt fra aktivitet til aktivitet, om det koster noget eller ej at deltage. Mange aktiviteter er gratis. Andre koster et beskedent beløb, der fx dækker mad, kaffe eller transport. 

Du kan se i beskrivelsen af den enkelte aktivitet eller arrangement, hvad det koster at deltage.

Find aktiviteter i Ældre Sagens lokalafdelinger 

Skal man være medlem af Ældre Sagen for at deltage i aktiviteterne?

Det er forskelligt fra aktivitet til aktivitet, om du skal være medlem af Ældre Sagen for at deltage. Du kan se i beskrivelsen af aktiviteten, hvilke betingelser der er for at deltage.

Du skal være opmærksom på, at nogle aktiviteter har forskelligt deltagergebyr, alt efter om man er medlem eller ej.

Det er den enkelte lokalafdeling, som arrangerer aktiviteterne. Det er dermed lokalafdelingen, der bestemmer, om du skal være medlem af Ældre Sagen for at deltage.

Sådan bliver du medlem af Ældre Sagen