På skinner til Stockholm

Medlemspris

5.398 kr. pr. person i delt dobbeltværelse.

Enkeltværelsestillæg

 1.750 kr. pr. person.

Tilkøb

Nobelmiddag: 1.850 kr. pr. person.

Udflugt til Drottningholm: 650 kr. pr. person.

Rabat

200 kr. pr. person. Rabatten er fratrukket medlemsprisen.

Afrejse

Fra Københavns Hovedbanegård 8. og 22. maj 2020.

Samarbejdspartner

Albatros Travel

Bliv medlem

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?
- så meld dig ind her

 

Tilbud på e-mail

Få Nyt fra Ældre Sagen med udvalgte tilbud
Tilmeld nyhedsbrev her

Bestil rejsen

Info om partner

Albatros Travel
Tlf.: 36 98 98 98
E-mail: booking@albatros.dk
Web: Gå til hjemmesiden

Bestil rejsen

Kontakt kundeservice eller bestil via linket nedenfor. Du skal oplyse rejsekoden LR-ÆLS.

Klik her og bestil rejsen 

Åbningstider kundeservice

Tøndergade 16
1752 København V

Mandag – fredag: 8.30 – 17.00.   

Tag toget til Stockholm med Albatros og oplev skærgården, Gamla Stan, skibet Vasa og Skansen. Afrejse fra København i maj 2020.

På skinner til Stockholm

 Du har måske fulgt med i mediernes dækning af toget som alternativ til fly? Nu kan du prøve en rejse, hvor der hverken indgår fly eller privat bustransport. Al transport foregår med offentlig transport, ordinære afgange på sejladser og selvfølgelig til fods. Glæd dig til den flotte togtur gennem det sydsvenske landskab og til en vandretur i Gamla Stan, hvor vi også spiser en 3-retters middag. Vi besøger desuden frilandsmuseet Skansen, der huser eksempler på livet i Sverige gennem tiderne, og vi ser det imponerende og velbevarede skib Vasa, der i 333 år lå på bunden af Stockholms havn og nu er udstillet på museum. Stockholm opleves måske bedst fra vandsiden, så vi sejler en tur i den stockholmske skærgård, og atter på land har vi en aften fri til at udforske den svenske hovedstad på egen hånd. Der vil også være mulighed for at spise en ’Nobel Menu’, der er en tro kopi af den officielle middag ved overrækkelsen af nobelprisen et givent år. Som kronen på værket har du også mulighed for at deltage i en udflugt til Drottningholm Slot – privat bolig for det svenske regentpar. 

Dag 1 Tog til Stockholm. Byvandring i Gamla Stan med middag 

Tidlig morgen stiger vi ombord på toget og kører gennem det sydsvenske landskab forbi Älmhult, hvor IKEA stammer fra og videre gennem Norrköping for til sidst at ankomme til Stockholm. Vi går derefter det korte stykke vej til vores hotel, der ligger ideelt både i forhold til centralstationen og de udflugter, vi skal tage over de næste dage. Vi tjekker ind på hotellet, og efter lidt tid til at pakke ud og slappe af, begiver vi os ud på en byvandring i Gamla Stan – den perfekte måde at opleve bydelen på. 

Den travle og kompakte ø Gamla Stan er Stockholms oprindelige og gamle bydel med brostensbelagte gader og farverige bygninger fra det 17. og 18. århundrede. Den er hjemsted for den middelalderlige Storkyrkan-katedralen og kongeslottet, kongens officielle bopæl. På turen ser vi Riddarholmen kirke og statuen af Stockholms grundlægger Birger Jarl i en bydel, hvor også stilfulde bistroer serverer nyt nordisk køkken, mens natklubber og cocktailbarer tiltrækker den yngre generation. 

Efter vandreturen spiser vi en 3-retters vegetarisk middag på en restaurant i Gamla Stan, alternativ til vegetarisk middag forefindes. Efter middagen kan man vælge at følge rejselederen tilbage til hotellet eller måske sætte sig på en af de mange caféer eller cocktailbarer og nyde en drink. 

Dag 2 Vasamuseet, Skansen, sejlads med frokost og mulighed for Nobelmiddag (middagen er tilkøb) 

I dag skal vi først på dagen besøge Vasamuseet og Skansen i den rækkefølge, der giver mest mening på dagen. Vasaskibet kæntrede og sank i Stockholm i år 1628. Efter 333 år på havbunden blev det mægtige krigsskib hævet, og i dag er Vasa verdens bedst bevarede skib fra det 17. århundrede, og museet er det mest besøgte museum i Skandinavien. 

I stueetagen finder vi Vasas galionsfigur samt en model af skibet, som man mener, det har set ud. Modellen, der er udfærdiget i skala 1:10 er prydet med mere end 500 skulpturer, og Vasas figurhoved er en tre meter lang løve og rummer Vasadynastiets våbenskjold i den ene forpote.  

Da skibet sank, var det efter sejlads på knap 1.300 meter. Sejlene fangede vinden, men skibet var ustabilt og krængede til den ene side. Det krængede derefter endnu længere, og vandet løb ind gennem de åbne kanonporte, og skibets skæbne var besejlet. Da man 333 år senere ville bjærge skibet måtte det svenske søværns tunge dykkere grave seks kanaler gennem leret under skibet med specielle vandstråler. Stålkabler blev trukket gennem tunnellerne og fastgjort til to løftepontoner på overfladen, som kunne trække skibet fri fra havbunden. Vi får tid at nyde de mange udstillinger og genstande, man har fundet på skibet og på havbunden rundt om der, hvor det sank, blandt andet to af skibets originale kanoner. 

Skansen er verdens ældste friluftsmuseum og viser huse og gårde fra alle dele af Sverige. Skansen er et enestående sted, hvor historien møder nutiden, hvor svenske traditioner og håndværk lever videre. Det er samtidig verdens eneste udendørs museum med vilde dyr, og her kan du se det nordiske dyreliv, sjældne racer, kæledyr samt mere eksotiske væsner. Vi går en tur fra år 1720 helt ind i moderne tid i Skansens "tidsmaskine", hvor vi møder folk fra fortiden, og besøger husene, værkstederne og butikkerne. I hver bygning er der skuespillere i autentiske kjoler, der fortæller dig, hvordan livet var i Sverige i gamle dage. 

Efter de to museumsbesøg begiver vi os videre ned til havnen, hvor vi stiger ombord på vores lille skib, der vil tage os ud på en afslappende og flot sejlads i den stockholmske skærgård. Ombord får vi serveret en frokost, mens vi ser den indre skærgård passere forbi. 

Vel tilbage på fast jord er resten af dagen fri til egne eventyr og udforskning af andre dele af Stockholm, hvis man da ikke vælger at tilkøbe den helt unikke oplevelse det er at spise en nobelmiddag i Stadshuskällaren under Stockholms rådhus. Middagen er inklusive en vinmenu og består af den eksakt samme menu, som man fik et specifikt år. Selve menuen vil blive afgjort kort inden vores ankomst, men en ting er helt sikker: der bliver gjort meget ud af at genskabe den pågældende menu samt at give en autentisk oplevelse. Menuen er inklusive vinmenu, så der er lagt op til en kulinarisk og historisk oplevelse på flere niveauer. På restaurant Stadshuskällaren har man lagt stor vægt på at blande moderne svensk design med velbevarede træk fra Stadshuskällarens originale møbler og inventar fra 1920’erne, hvilket giver en eksklusiv og stadig moderne atmosfære. Rejselederen vil ikke deltage i selve middagen, men vil guide deltagerne til restauranten. Den korte gåtur tilbage til hotellet efter middagen vil ske på egen hånd. 

Dag 3 Udflugt til Drottningholm Slot (tilkøb). Hjemrejse 

Dagen i dag er dedikeret til afslapning, sightseeing på egen hånd eller deltagelse i en udflugt til Drottningholm slot samt til endnu en togrejse, der denne gang går hjemad. Inden dagens oplevelser vil vi imidlertid tjekke ud af vores værelser og sætte bagagen til opbevaring på hotellet. 

Drottningholm Slot er hjemsted for den kongelige familie med flere smukke parker og grønne områder. Vi sejler dertil og nyder kombinationen af Den kinesiske pavillon, slottet og de storslåede slotsshaver. Drottningholm Slot er på UNESCOs liste over verdensarv. Det er det mest velbevarede slot bygget i det 17. århundrede i Sverige og er repræsentativt for hele den europæiske arkitektur fra denne tid. Paladset er bygget af arkitekt Nicodemus Tessin på vegne af dronning Hedvig Eleonora, og inspirationen er hentet fra Frankrig. En række kongelige har siden haft deres gang på slottet, der i dag er bopæl for Kongen og Dronningen. De bor nærmere bestemt i slottets sydlige fløj. Resten af slottet er åbent for offentligheden året rundt. 

Vi får en rundvisning i teatret og tid til at nyde det flotte omgivelser, inden vi sejler retur.  

Venligst bemærk, at der i dag vil være begrænset adgang til rejselederen, hvis man vælger ikke at deltage i udflugten til Drottningholm. Rejselederen vil imidlertid være tilbage og hjælpe til ved afgangen fra hotellet til centraltstationen, hvor vi stiger ombord på toget og kører tilbage til Danmark. 

Prisen inkluderer

  • Tog København – Stockholm t/r 
  • Dansk rejseleder 
  • 2 nætter på Comfort Continental Hotel i delt dobbeltværelse 
  • 2 x morgenmad 
  • 1 x frokost (frokostsejlads dag 2) 
  • 1 x 3 retters vegetarisk middag med vand og kaffe/te.  Alternativ til vegetarisk middag forefindes.
  • Byvandring i Gamla Stan 
  • Entré til Skansen 
  • Entré til Vasa Museet 
  • Skatter og afgifter.