Bliv medlem
Søg på www.aeldresagen.dk

Besøg Skagens Kunstmuseer

Rabat

75 kr. på et medlemskab af Skagens Museums Venner. Gælder på nytegninger.

Medlemspriser

1 års personligt medlemskab: 275 kr. Normalpris  350 kr.

1 års parmedlemskab: 425 kr. Normalpris 500 kr.

Bemærk

Tilbuddet er en introduktionsrabat og gælder kun ved nytegning af et medlemskab.

Nytegning betragtes som et års inaktivitet på hele husstanden. Samlevende på samme adresse betragtes som gentegning.

I øvrigt henvises til generelle regler og vilkår vedrørende medlemskab af Skagens Museums Venner.

Samarbejdspartner

Skagens Kunstmuseer
Skagen

Vis tilbud på kort

Bliv medlem

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?
- så meld dig ind her

Info om partner

Skagens Kunstmuseer
Brøndumsvej 4, 9990 Skagen
Tlf.: 98 44 64 44
E-mail: info@skagenskunstmuseer.dk

Køb medlemskab

Du kan enten købe dit medlemskab i billetsalget på Skagens Museum ved fremvisning af gyldigt medlemskort fra Ældre Sagen eller via webshoppen (kræver at du indtaster dit Ældre Sagen medlemsnummer nedenfor, for at få adgang til webshoppen).

Har du spørgsmål kan du kontakte Skagens Kunstmuseer på tlf. eller e-mail.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer

Generelle regler

Læs mere om de generelle regler og vilkår vedrørende medlemskabet klik her
Inkluderet i medlemskabet
  • Stærkt fællesskab, der mødes til særarrangementer og støtter kunsten.
  • Gratis adgang til Skagens Museum, Anchers Hus samt Drachmanns Hus i et år fra køb i hele åbningstiden.
  • Invitation til arrangementer og særarrangementer, bl.a. i forbindelse med ferniseringer på museerne.
  • Tag en gæst med til nedsat pris.
  • 15% rabat i museumsbutikken, museumscaféerne samt i webshoppen (gælder ikke på allerede nedsatte varer/tilbud).
  • 50% rabat på entré til Museum Jorn i Silkeborg.
  • Gratis adgang til Museum Kunst der Westküste (MKDW) på Föhr og Munchmuseet i Oslo.
  • Førstehånds information om nyindkøbte værker, arrangementer og andre nyheder fra Skagens Kunstmuseer.

Krøyer og Paris. Franske forbindelser og nordiske toner

Kom helt tæt på P.S. Krøyer og hans franske inspiration i Skagens Museums hidtil største og mest prestigefyldte internationale udstilling, Krøyer og Paris. Franske forbindelser og nordiske toner. Krøyers malerier hænger på udstillingen side om side med en perlerække af den franske kunstscenes mest betydningsfulde malere og værker fra slutningen af 1800-tallet. Fra Claude Monets imponerende mesterværk, Impression, soleil levant (Indtryk. Solopgang) fra 1872, til hele syv sjældne værker af en af Krøyers største idoler: Jules Bastien-Lepage.

Ikke siden den første store udstilling af fransk kunst i Danmark i 1888 har det været muligt at opleve så mange af den franske kunstscenes hovedværker fra slutningen af 1800-tallet samlet i Danmark. Udstillingen rummer foruden en række af Krøyers egne hovedværker en stribe spektakulære indlån fra en række internationale museer. Med navne som Bastien-Lepage, Léon Bonnat, Paul-Albert Besnard, Léon Pelouse, Jules Breton, Aimé Morot, Auguste Rodin og Alfred Philippe Roll – foruden Krøyer selv – er der tale om en særudstilling i, ja, særklasse. Men det er også muligt at opleve den af de danske kunstnere så beundrede realist Jean-François Millet og flere andre kunstnere, der har haft betydning for Krøyer. Dertil kommer en gruppe af den franske impressionisme, der præsenteres af bl.a. Monet, Caillebotte, og Sisley.

Krøyer og Paris. Franske forbindelser og nordiske toner kan opleves på Skagens Museum fra den 13. maj – 18. september. 
Monets mesterværk dog kun frem til den 4. juli. Den daglige åbningstid er udvidet i hele perioden fra 9:00 – 19:00 for at tilgodese et forventet større publikum. Læs mere om Krøyer udstillingen her

Et års kunstoplevelser i særklasse

Med et medlemskab af Skagens Museum Venner bliver du en del af et stærk fællesskab, der mødes til særarrangementer og støtter kunsten. Du kommer tættere på skagensmalerne og har løbende kontakt til Skagens Museum og de to kunstnerhjem, Anchers Hus og Drachmanns Hus. Med andre ord får du et års kunstoplevelser i særklasse.

I 1800-tallets sidste årtier blev Skagen hjemsted for en koloni af skandinaviske kunstnere. Inspireret af tidens franske realisme fandt kunstnerne deres motiver på Skagens strande, på hederne og i fiskernes hytter – og, ikke mindst, i deres egne vante omgivelser.
Kunstnerkoloniens billedkunstnere er kendt som skagensmalerne. Med kunstnere som P.S. Krøyer, Anna og Michael Ancher, Viggo Johansen og Christian Krohg i front blev gruppen af skagensmalere en tidlig eksponent for moderne maleri i Skandinavien, i opposition til akademisk maleri og den danske guldaldertradition.

I 1908 stiftede kunstnerne selv Skagens Museum og siden dengang har museet samlet skagensmalernes værker for at bevare kunsten i nærheden af det sted, hvor værkerne blev skabt. Du kan bl.a. opleve den faste samling med de store hovedværker, Brøndums spisesal fyldt med kunstnerportrætter samt skiftende særudstillinger og i de to kunstnerhjem, Anchers Hus og Drachmanns Hus, kan du opleve, hvordan henholdsvis familien Ancher og Holger Drachmann boede. 

Skagens Kunstmuseer glæder sig til at tage imod dig.