Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Hele danmarkshistorien bor på Nationalmuseet

Mød dine forfædre og find nogle af verdens mest dyrebare og spektakulære skatte. Se den nye udstilling Ka-ching, som medlem af Ældre Sagen får du 10% rabat på entrébilletten.

Samarbejdspartner

Nationalmuseet

Medlemspris

117 kr. pr. person for entrebilletten. Normalpris 130 kr.

Bemærk

Rabatten gælder for kortholder og ved familiemedlemskab begge navne på kortet.

Find vej

Nationalmuseet

Ny Vestergade 10, Prinsens palæ

1471 København K

Særudstilling fra 3. marts 2024 - D-A-Ds 40-års fødselsdag

I en kælder i fattigfirserne spirede en rockstjernedrøm. Den blev til D-A-D – et af Danmarks største rockbands. I en ny udstilling “Danmark After Dark” følger gæsten en drøm, som tager form i 1980’erne i en tid, hvor den kolde krig stadig var varm, og ungdomsarbejdsløsheden på sit højeste. Fremtiden så sort ud. Men det mørke årti gav brændstof til ny musik, nye forbrugsmønstre og nye drømme, og da muren faldt i Berlin i 1989, åbnede verden sig på ny.  

Den tid kan gæsten besøge med D-A-D som prisme og i ørerne. En tourbus tager den besøgende gennem tiden fra 1980 til i dag. Undervejs kommer gæsten forbi scener i historien - en ungdomslejlighed, en lufthavn, et øvelokale, et studie, og til sidst giver vi publikum suset på scenen sammen med D-A-D en sommeraften i 2023. 

I udstillingen ser gæsten spor efter begivenheder, som ændrede verdens gang og vores hverdag. Der er lykkerusen i de sorgløse 90ere, traumet efter 11. september og chokket efter finanskrisen. Begivenheder, som fik os til at stoppe op, ændre kurs eller lukke os om os selv. 

“D-A-D passer godt til den historie, vi vil fortælle i udstillingen. Vi ser på, hvordan reklamebranchen, musikken, USA og populærkulturen formede en hel generation og vores kulturgods. Bandet er på en måde værter i en tidsrejse, hvor vi tager gæsten tilbage til sin egen ungdom og følger gæsten langt ind i voksenlivet. Der er musik, tidens elektronik, flimmer og mode at gå på opdagelse I", fortæller museumsinspektør Ulla Hahn Ranmar, der er instruktør på udstillingen. 

I udstillingen ser gæsten bandets instrumenter, kostumer og personlige genstande side om side med andre ting fra danmarkshistorien. Det er tidstypiske telefoner, musikafspillere og forbrugsgoder, som formede bandet og generation X; alle dem der blev født i årene 1965-1979.  

Du kan opleve følgende

  • Besøg bandets ungdomshybel i 1980’erne. 
  • Se D-A-D’s ikoniske genstande – et udvalg af Stigs kostumer og basser, Jacobs guitar hvor riffet til “Sleeping my day away” blev til og kohovedet Molly. 
  • Se udpluk af de seneste 40 års populærkultur og elektroniske udvikling. 
  • Gå i bandets øvelokale, hvor du selv kan spille musik og mikse et nummer. 
  • Få bandets egne historier fra 40 år i musikbranchen. 
  • Se tidens telefoner, musikafspillere, reklamer og forbrugsgenstande. 
  • Få suset på scenen sammen med D-A-D på Smukfest i 2023. 

Historien binder os sammen

Se de største vidnesbyrd fra triumfer og tragedier i historien. Ikke kun Danmarks. Nationalmuseet passer på hele verdens kulturarv; de kulturskatte som er fundet i den danske muld, og dem som eventyrere har taget med hjem fra ekspeditioner til de fjerneste egne af verden.

På Nationalmuseet eksperimenterer vi med historien for store og små. Børnene kan lege med historien i Børnenes Museum og gå på jagt efter Kedsomhedsknapper, som får dyr i tale og udstillinger til at gå op i røg.

Nationalmuseet har rundvisninger, banko, debat, fredagsquiz og samtaler om stort og småt om alt det, vi er rundet af. Planlæg dit besøg

Du får også rabat på andre museer under nationalmuseet

Sådan får du tilbuddet

Du skal være medlem af Ældre Sagen for at benytte dig af tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer
  • Billetter købes på museet
  • Vis dit gyldige medlemskort enten dit fysiske kort eller elektronisk i appen, for at få rabatten når du køber billetter.

Kontaktoplysninger

Telefon: 41 20 68 50
E-mail: nationalmuseet@natmus.dk

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud