Museet Sognefogedgården

Medlemspris

30 kr. pr. person. Normalpris 40 kr.

Rabat

10 kr. tilbuddet gælder for kortholder.

Samarbejdspartner

Museet Sognefogedgården

Vis tilbud på kort

Bliv medlem

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?
- så meld dig ind her

 

Info om partner

Museet Sognefogedgården
Mellergårdsvej 3, 9900 Frederikshavn
Tlf.: 60 19 04 89
Web: Gå til hjemmesiden

Billetter

Entrebilletter købes på museet.

Bemærk

Vis dit gyldige medlemskort ved
indgangen.

Rabat på museum, som medlem af Ældre Sagen får du rabat på entrebilletten, når du besøger museet Sognefogedgården. Sognefogedgården er en gammel gård, som man med sikkerhed kan datere tilbage til 1713. Gårdens sidste ejer var en rig ungkarl uden arvinger.

2020 på Sognefogedgården

Tiden står stille på det lille levende museum, der som det eneste sted i Frederikshavn formidler hvordan de gamle frederikshavnere i området levede i første halvdel af 1900-tallet. Gården står som om den sidste ejer lige har forladt gården for en kort stund. På rundvisningerne fortælles sjove anekdoter om den sidste ejer, Peter Munk Nielsen, og om hvordan man boede i gamle dage. 
På den gamle museumsgård vil du kunne møde Sognefogeden August Nielsen og hans hustru Camille Nielsen og museets mange frivillige, hvor nogle vil gå udklædte. 

Det er ganske gratis at sætte sig ind på gårdspladsen og nyde sin medbragte mad eller kaffe i de hyggelige nærmest Morten Korch-agtige omgivelser. Man kan også købe kaffen eller en is på gården. Entréen gælder for Stuehus og Laden - resten er gratis. Når der er åbent går ænder og høns mellem bordene. Der er ligeledes ponyer, guldfasaner og kaniner på gården.  (Bemærk venligst) Den entréfrie del af udstillingen har åben hver dag hele året fra kl. 10.00-17.00, hvor de fleste af vores dyr også er ude. Her kan man sidde ved bordene på gårdspladsen, ganske gratis, og opleve det hyggelige gårdmiljø, som emmer at historie og idyl. 

I år sker der følgende på Museet Sognefogedgården

Åbent hver torsdag og søndag fra 2. April til og med 29. oktober kl. 12.00-16.00.
Skolernes ferie fra den 27. Juni til 2. August hverdag kl 12.00-16.00.

Påske

Skærtorsdag, Langfredag og påskedag 9.-10.-12. April alle dage kl. 12-16 - udstilling om gækkebreve og konkurrence for skoler og børnehaver om det flotteste gækkebrev.

Første juni – 1. juni - international børnedag 

Museet Sognefogedgården holder i anledningen af ”International Børnedag”, Børneloppemarked på gårdspladsen kl. 12-16. Her er muligheden for at børnene kan få ryddet op, og så tillige med tjene lidt på deres lejetøj. Gratis stadeplads for børn. Der vil være mulighed for at købe kaffe og kage mv. 

Bedsteforældredag 14. Juni kl. 12-16 

Udstil ting eller billeder fra din gemmer med minder fra din barndom eller ungdom. Tag dine børnebørn med så de kan opleve, hvordan livet var i gamle dage. Der vil være mulighed for at købe kaffe, sodavand og kage. Bedsteforældre gratis adgang iflg. med børnebørn

Skolernes ferie fra den 27. Juni til 2. August hverdag kl 12.00-16.00

Aktiviteter for børn og barnlige sjæle. Rundvisninger hver dag, hvor der fortælles om livet i gamle dage, og sjove anekdoter om gårdens sidste ejer.

7.-14.-21.-28. Juli kl. 12-16 - Sommerdage på Sognefogedgården

Sommerdage på Sognefogedgården med bytte- og loppemarked. Har du noget i din kælder eller på loftet, så kom forbi museet og lav en god byttehandel eller tjen lidt ekstra til sommerferien. Her vil være bytte- og loppeboder, samt andre spændende boder med håndlavede ting. Der vil være mulighed for at købe kaffe og kage mm.

4. Aug. Fællessang og folkedans på museumsgårdspladsen kl. 18.30-21.00

Traditionen tro holder Sognefogedgården fællessang på gårdspladsen fra kl. 19-21. I år starter vi lidt før nemlig kl. 18.30, hvor Frederikshavn Folkedansere byder op til dans inden ”Den røde spillemand” spiller op til sang kl.19.00

Efterårsferie 11.-13.-15.-17. 0ktober 

Udstilling om den danske Allehelgens dag kontra nutidens Halloween. Mød den afdøde Sognefoged, hans kone og andre af de tidligere beboere gå igen på den gamle sognefogedgård.. 

Skumringsjul, Gammeldags jul på Sognefogedgården den 12.-13. Dec. Og den 19. -20. dec. kl. 14.00-18.00 

Der julehygges på den gamle museumsgård. Fruen i huset læser højt af "Peters jul", mens køkkenpigen har gang i det gamle brændekomfur i køkkenet, så hele huset dufter af jul. Når skumringen falder på, vil de levende lys og petroleumslamperne blive tændt i stuehuset, og mon ikke også julemanden kigger forbi i hans lille hjørne i laden.  Den 13. dec. Synges julen på ind på den gamle museumsgård, sammen med et Lucia-optog.