Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Cirkusmuseet - bliv klogere på cirkushistorien

Cirkusmuseet er blandt Europas største cirkus- og artistmuseer. Få en sjove cirkusoplevelser med hele familien, hør spændende historier om cirkus og artister og få levende rundvisninger.

Samarbejdspartner

Cirkusmuseet

Medlemspris

Fra 56 kr. pr. person. 20% rabat er fratrukket medlemsprisen.

Bemærk

Tilbuddet gælder for kortholder og ved familiemedlemskab for begge navne på kortet.

Tilbuddet gælder ikke på særydelser såsom Rundvisninger og Seniorcirkus, men du får dog stadig rabatten på entreprisen ved deltagelse i rundvisninger og seniorcirkus.

Hvornår gælder tilbuddet

Du kan besøge museet søndag til torsdag kl. 10.00-15.00.

Find vej

Cirkusmuseet

Avedørelejren, Hovedporten 6

2650 Hvidovre

Stor og spændende cirkussamling

På Cirkusmuseet vil du få et indblik i en verden med alt fra akrobater, jonglører, domptører, klovne, tryllekunstnere, illusionister, gøglere, knyster til musikere, sangere, skuespillere og dansere. I udstillingen, kan du fx blive klogere på cirkushistorien og -kulturen, men også høre om, hvordan det er at være artist i dag, og hvorfor man overhovedet vælger den noget usikre levevej. Udstillingen er baseret på Nordeuropas største samling af billeder og plakater, kostumer og rekvisitter, personlige notesbøger, cirkusprogrammer og avisudklip fra cirkus. 

Danske artister og cirkus

Langt størstedelen af genstandene stammer fra artisten Ølund Barlys store cirkus- og artistsamling, som også har dannet grundlag for Cirkusmuseet. Du har måske hørt om tryllekunstneren Truxa? Eller om gøglerkongen Tribini? Rekvisitter fra deres optrædener er udstillet sammen med en lang række andre genstande fra både privatpersoner, artister, cirkus og andre museer og arkiver.

Cirkus for hele familien

Hver søndag hele året og alle åbningsdage i juli kan du tage børn og børnebørn med til cirkusleg på museet. Her kan I med hjælp fra Cirkusmuseets artist prøve forskellige artistdiscipliner som fx jonglering med diabolo eller at balancere med en tallerken på en pind. De modige kan også udfolde sig i fx trapez eller på line. I bl.a. efterårsferien og i uge 7 er der, udover Cirkusleg, artistoptræden. 

Se cirkusmuseet.dk for tidspunkter og billetkøb.

Sådan får du tilbuddet

Du skal være medlem af Ældre Sagen for at benytte dig af tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer
  • Billetter til museet købes ved indgangen
  • Vis dit gyldige medlemskort for at opnå rabatten

Kontaktoplysninger

Telefon: 36 49 00 30

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud