Du skal være medlem af Ældre Sagen for at benytte dig af tilbuddet.
Ans Rejser - Prag deluxe
Tag med på denne busrejse til Prag med Ans Rejser og oplev det bedste af Prag, den smukke by, kendt for sin historie. Spar 500 kr. som medlem af Ældre Sagen.
Samarbejdspartner
Medlemspris
Tillæg for enkeltværelse
Tilkøbsmuligheder
Afrejse
- Den 4. juni - 9. juni
- Den 27. august - 1. september
- Den 1. oktober - 6. oktober
Opsamlingssteder
Rejsen inkluderer
- Busrejse i 4-stjernet luksusbus
- Morgenbakke i bussen på udrejse dagen
- Kaffe/te i bussen efter behov
- Ophold i delt dobbeltværelse
- 5 x morgenmad
- 3 x 2-retters middag
- Sejltur på Moldau inkl. middag
- 3-retters middag på restaurant
- Entré til Karlstejn slottet
- Entré og rundvisning på Nizbor Glasværk
- Koncert med dansk kunstner
- Al transport og udflugter ifølge program
- Dansk rejseleder
- Afgifter, skatter og bidrag til rejsegarantifonden.
- Ans Rejsers Tryghedsgaranti.
Oplev Prag
Prag gør sig med sine smukke bygninger, hyggelige gader, spændende historie og mange tårne, mere end værdig til sit tilnavn; Den Gyldne Stad. En rejse til Prag er en tidsrejse mellem det gamle og det nye Tjekkiet.
Prag er absolut en af Europas smukkeste byer. Lad dig opsluge af den smukke bykerne, labyrintiske gader, nyd udsigten fra Karlsbroen, og smag landets berømte øl på byens værtshuse. Ans Rejser er stadig en af Danmarks største udbydere af rejser til den tjekkiske hovedstad - centralt hotel, meget inkluderet, ophold med halvpension er kodeordene for denne ekstraordinære rejse til Prag.
Denne rejse er deres DELUXE udgave af en tur til Prag. Programmet er udvidet med en fantastisk Fine Dinning aften på en af Prags flotteste og mest populære restauranter med udvalgt 3-retters menu, en ekstra dag på egen hånd og ikke mindst en sejltur på Moldau inkl. middag. På denne rejse er Jan Ørum Vermø med som rejseleder og med sig har han en dansk musiker som spiller op til dans til toner af de største danske og internationale hits.
Dag 1 – Udrejse og ankomst
Bussen kører fra Danmark tidlig morgen med ankomst i Prag sidst på aftenen. På hotellet serveres aftensmad ved ankomst.
Dag 2 – Byrundtur i Prag
Tag med på byrundtur i den gamle bydel. Turen starter ved Folkets Hus til fods gennem de hyggelige gader med de dekorerede og flotte huse, der hver især rummer en spændende historie.
Oplev de betydningsfulde pladser og torve, og gør holdt på de historiske steder og får fortalt den historie der knytter sig til stedet. På Rådhuspladsen – Staromestske Namesti – gør I holdt og ser det verdensberømte astronomiske ur - Tyn-kirken, hvor Tycho Brahe ligger begravet, samt Golz Kinsky paladset, hvorfra den kommunistiske republik blev udråbt fra balkonen i 1948.
Efter en kort pause bevæger I jer ind i den jødiske bydel, hvor I oplever den jødiske ghetto, og hvor I får indtryk af hvordan – og under hvilke vilkår, at jøderne levede i Prag igennem mange århundreder. Hør fortællingen om, hvordan 2. verdenskrig blev oplevet af jøderne i Prag, mens I bevæger jer forbi mange af de flotte og velbevarede synagoger – herunder den ældst fungerende synagoge i Prag – den ”gammel-ny synagoge”.
Turen fortsættes mod Nationalgaden – som hedder Narodni. Denne gade har i lighed med mange af de andre gader, torve og pladser været skueplads for historiske begivenheder. I hører om Nationalteatret, om café Slavia, og ikke mindst om fløjlsrevolutionen i november 1989, som tog sit udspring i denne gade. I krydser Wenzels-pladsen – Vaclavske Namesti – som er opkaldt efter den hellige Vaclav, hvis rytterstatue står på pladsen. I tager en rundtur til fods på pladsen og hører om alle de historier der knytter sig til stedet. I slutter sidst på eftermiddagen inden næste store oplevelse venter. Denne aften skal I nemlig nyde en middag alt imens I sejler på Moldau.
Dag 3 – Karlštejn Slot og Nizbor glasværk
Karlštejn Slot blev grundlagt i 1348 af Karl IV, kongen af Bøhmen og den hellige romerske kejser som hans private bopæl og et sted for opbevaring af kongelige skatte, især hans samlinger af hellige relikvier og de kejserlige kronjuveler. I 1355 boede Karl IV her for første gang og havde tilsyn med bygge- og dekorationsarbejdet, især i kapeller. Opførelsen blev afsluttet i 1365, da kapellet til Det Hellige Kors i Det Store Tårn blev indviet. I den hyggelig by vil der være tid til frokost på egen hånd.
Herefter går turen videre til glasværket i Nižbor. Rückl Crystal (også kendt som Nižbor glasfabrik) er en glasfabrik beliggende i landsbyen kaldet Nižbor, ca. 7 km vest fra byen Beroun. Virksomheden blev grundlagt i 1903 af Antonín Rückl, et medlem af den gamle familie af glasproducenter, hvis rødder kan spores tilbage til det 17. århundrede. Glasværket blev hurtigt kendt i hele Europa, og i flere lande var det også repræsenteret.
På det tidspunkt ejede Rückls en glasfabrik i Včelnice og Skalice. I 1945 blev glasværket nationaliseret. Efter revolutionen i 1989 privatiserede oldebarnet til glasproducenten Antonín Rückl, Jiří Rück og grundlagde et aktieselskab. På nuværende tidspunkt fremstiller glasfabrikken håndskåret krystal. Størstedelen af produktionen er bestemt til udenlandske markeder såsom USA, Japan og Rusland. Glasværket er kendt for at producere en række forskellige statslige priser. Fx for den britiske dronning Elizabeth II, pave Johannes Paul II og Bill Clinton.
Dag 4 - Tid på egen hånd og 3-retters middag på restaurant
I dag er der tid til at man på egen hånd kan gå på opdagelse og opleve det fantastisk Prag. Prag byder på utrolig mange spændende seværdigheder. Om aftenen mødes I til 3-retters middag på den fantastiske restaurant ČERVENÝ JELEN. Restauranten var tidligere en bank, der i 2019 blev omdannet af arkitekten Stanislav Fiala til en helt unik restaurant som rummer utroligt flot interiør. Inde i restauranten finder I også et tårn bestående af 12 øl tanke stablet ovenpå hinanden. Meget af maden tilberedes på deres to-tons store inferno grill, som de har importeret fra USA.
Dag 5 - Borgområdet i Prag
Efter morgenmad kører bussen mod borgområdet Hradcany. Her komme I gennem byen, og får mulighed for at se og gense nogle af de steder, som I tidligere har set. Turen byder også på en række nye steder. I passerer blandt andet kirken, hvor de modstandsfolk der skød og dræbte den berygtede Reinhard Heydrich, endte deres dage. Heydrich var blevet udnævnt til statholder i protektoratet Böhmen und Mähren i september 1941, og frem til hans død den 4. juni 1942, var han skyld i mange tjekkers død.
Inden I kører op på borgområdet, passerer I det dansende hus, som er en arkitektonisk perle tegnet af den tjekkiske arkitekt Vlado Milunić i samarbejde med den kendte amerikanske arkitekt Frank Gehry. På Hradcany bliver vi sat af bussen på borgens vestligste punkt – Pohorelec, hvorfra turen gennem borgområdet starter.
Herfra går I gennem hele borgområdet og gør holdt ved alle de berømte og kendte steder, såsom Cernin-paladset, Schwarzenberg paladset, Ærkebiskoppens palads inden vi går ind i borggårdene. Efter at have beset disse bygninger og hørt historien bevæger I jer ned til Lillesiden – Mala Strana, hvor I blandt meget andet ser den kendte John Lennon Wall, den lille bro over djævlebækken samt tøjtorvet, som har lagt plads til kendte filmoptagelser.
I besøger også Karlsbroen og får alle historierne der knytter sig hertil. Gennem de små gader og stræder bevæger I jer ned til Rådhuspladsen, hvor turen slutter. Resten af dagen er til fri disposition.
Dag 6 - Hjemrejse
Efter tidlig morgenmad sættes kursen mod Danmark – naturligvis med et stop for grænsehandel.
Se videoen om Prag her
Sådan får du tilbuddet
- Rabatkode prag2023
- Der kan ringes til Ans Rejser (mandag-fredag kl. 9-15).
- Bestil rejsen til Prag online
- Bookes der online skal rabatkoden blot skrives i kampagnekodefeltet.
Kontaktoplysninger
Telefon: 70 26 00 49E-mail: rejs@ansrejser.dk