Drømmesafari i Kenya

Medlemspris

Fra 16.998 kr. pr. person i delt dobbeltværelse.

Enkeltværelsestillæg

1.640 kr. pr. person. 

Rabat

500 kr. pr. person, hvis du bestiller inden 1. november.

Afrejse

Afrejse fra København eller Billund - 16 dage/14 nætter:16/1+23/1+13/2+20/2+27/2+5/3-2020: 17.498 kr.
12/3-2020: 16.998 kr.

Samarbejdspartner

Bravo Tours

Bliv medlem

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?
- så meld dig ind her

 

Tilbud på e-mail

Få Nyt fra Ældre Sagen med udvalgte tilbud
Tilmeld nyhedsbrev her

Bestil rejsen

Info om partner

Bravo Tours
Tlf.: 70 10 10 77

Bestil rejsen

Ring på 70 10 10 77 eller ved tilmelding online.

Klik her og bestil rejsen

Personlig henvendelse

Herning
Bethaniagade 40, 7400 Herning
Åbningstider:
Mandag – fredag 9-17
Lørdag 10-13
Søndag 10-14

København
Arne Jacobsens Allé 7, 2300 København S.
Åbningstider:
Mandag – fredag 9-17
Lørdag efter aftale
Søndag efter aftale

Rejs med Bravo Tours på drømmesafari til Kenya. Der er afrejse fra København og Billund -16 dage og 14 overnatninger.

Drømmesafari i Kenya

Tag med på en enestående kombination af drømmesafari og eksotisk badeferie langs Kenyas kyst. En fantastisk safari for dig, der vil opleve mange nationalparker og dyrearter på din safari i områder, der er kendt fra Karen Blixens ”Mit Afrika”.

Der venter fem uforglemmelige, oplevelsesrige dage; spis morgenmad på savannen, se Afrikas store dyr i Kenyas største nationalpark Tsavo, se flodheste og krokodiller under vand og skyl til sidst safaristøvet af dig på Kenya-kysten direkte ved Det Indiske Ocean.

Undervejs følger vi i Karen Blixens historiske fodspor. Vi oplever spændende safariområder, der er kendt fra ”Mit Afrika”. Filmen, der fortæller og viser historien om Karen Blixens 17 år i Afrika. Vi kommer også forbi lige præcis det sted, hvor det engelske imperium fik en ende – af to hanløver.

Der er lagt op til en ægte drømmesafari – både på savannen og ved kystens skønne, eksotiske badestrande, hvor der bliver tid til at nyde livet og slappe helt af i de dejligste omgivelser. Glæd jer – det bliver en ferie og safari, I aldrig glemmer.

Dag 1 – Fly fra Danmark 

Vi flyver fra henholdsvis Billund eller København til Mombasa med flyskifte undervejs. Turkish Airlines er et af Europas bedste flyselskaber, og vi sætter os til rette og bliver serviceret på den dejlige tur sydpå mod Afrikas bedste safariland, Kenya

Dag 2 – Det Indiske Ocean 

Vi ankommer om natten og kører til det valgte strandhotel. Vi har naturligvis vores værelse til rådighed ved ankomsten, så vi indlogerer os med det samme og får et par timers søvn, inden vi går på opdagelse i de skønne omgivelser ved daggry. Vi har hele dagen til at slappe af eller bade i Det indiske Ocean eller i hotellets pool.

Dag 3 – Startskud til store safarioplevelser

Efter morgenmaden på hotellet forlader vi Mombasa og kører fulde af forventninger vestover mod de store savanne-områder. Vi kører til den lille købstad Voi i det sydlige Kenya, der ligger på kanten af Tsavo National Park. Voi er også kendt som stedet, hvorfra Karen Blixens elskede Dennis Finch Hatton tog på sin sidste flyvetur. Fra Voi går turen til Lumo National Park, der ligger omkring fire timers kørsel fra Mombasa. Det er et mindre, privat safariområde, som har en saltsø, hvor elefanter elsker at komme for at slikke salt. Her er der rige muligheder for at se både elefanter, zebraer, giraffer, bøfler, antiloper og ikke mindst løver. Vi skal bo på den fantastiske Lions Bluff Lodge, der er bygget på en bjergside. Det giver frit udsyn til savannen og også udsigt til en af de mest kendte kamppladser fra 1. verdenskrig i Afrika. Både Dennis Finch Hatton og Bror von Blixen-Finecke deltog i kampene. I dag er der dog mere roligt, og fra teltet har du ud over roen også (i godt vejr) udsigt til Mount Kilimanjaro. Eftermiddagen bruges på gamedrive i parken indtil solnedgang. Vi returnerer til lodgen for middag og overnatning. 
Safari starter dag 3 eller 5. Dette vælges ved booking af rejsen.

Dag 4 – Fantastiske Tsavo Vest

Efter morgenmaden kører vi mod Tsavo Vest. Med i alt 21.000 kvadratkilometer er Tsavo ikke blot Kenyas største, men også en af Afrikas største nationalparker. Arealet svarer til omkring det halve af Danmark. Landskabet er et ægte vildnis med floder, klippeklædte skråninger, røde vulkanske bakker og vidtstrakte savanner – og noget af det smukkeste af Afrika. Vi ankommer til Kilaguni Serena Safari Lodge, der er Kenyas ældste lodge fra 1962. Den ligger direkte ud til et vandhul med udsigt til Chyulubjergene og Mount Kilimanjaro. Vandhullet besøges døgnet rundt af dyr som antiloper, zebraer, giraffer, elefanter og med lidt held ser vi også de store kattedyr. Vi kører på game drive om eftermiddagen for at spotte vilde dyr og besøger Mzima Springs, hvor der springer 280.000 liter naturligt kildevand i minuttet. Fra en udsigtspost under vandoverfladen kan man nyde synet af flodheste og krokodiller i det klare vand.

Dag 5 -Velkommen til Tsavo Øst

Dagen starter med et lille gamedrive i Tsavo Vest, som fører os frem til Leopard Rock, hvor vi nyder en helt fantastisk bush morgenmad på toppen af stenen. Herfra fortsætter vi turen videre mod Tsavo Øst. Vi møder mange forskellige dyrearter undervejs på turen. Én ting er dog helt sikkert: Vi løber på et stort antal elefanter, da Tsavo nationalparken formentligt har omkring 20.000 elefanter – hvilket er en stor del af den samlede bestand i Kenya. Vi ankommer til Ashnil Aruba Lodge hen på eftermiddagen. Den ligger midt i herlighederne, og der vil være rige muligheder for at nyde savannen direkte fra poolområdet. Så bliver livet ikke meget bedre.

Dag 6 – Hel safaridag i Tsavo Øst

Dagen i dag er helliget dyrelivet i Tsavo Øst, hvor de mange dyr kan boltre sig på i alt 11.747 kvadratkilometer. Vi tager på safari flere gange i løbet af dagen og kommer derved helt tæt på dyrenes døgnrytme. Naturligvis vil vi se en del af den store elefantbestand, men også giraffer, små antiloper og dyrenes konge, løven, vil sandsynligvis være inden for visuel rækkevidde på de røde savannesletter i Tsavo Øst. Efter dagens sidste safaritur returnerer vi til Ashnil Aruba Lodge for middag og overnatning.

Dag 7 – Fra savannen til stranden 

Efter en tidlig morgenmad kører vi ud på en sidste safarikørsel i dette fantastiske safariområde. På vej ud af området møder vi dog stadig flere af de fantastiske dyr. Vi forlader Tsavo Øst og finder mere fast grund under fødderne, ad den asfalterede landevej. Vi kører videre mod Mombasa, hvor vi ankommer til frokost. Resten af dagen bliver der tid til koncentreret afslapning og en tiltrængt dukkert i Det Indiske Ocean.

Dag 8 -15 – Det Indiske Ocean 

Kenya har en 536 kilometer lange kystlinje, her er fremragende muligheder for at slappe af og deltage i spændende aktiviteter. De fantastiske strande kombineret med vidunderlige hoteller er det ideelle sted til en ferieoplevelse efter en indholdsrig safari. Man kan også få et spændende indblik i en kultur, der har rødder i godt 2.000 års handel og bosættelser af til tider brutale herskere med især arabisk og europæisk baggrund.

Uanset hvilket hotel du har valgt, er der garanti for god beliggenhed, god service og dejlige omgivelser. Vores rejseledere på Kenya-kysten tilbyder flere forskellige udflugtsmuligheder både til lands og til vands.

Dag 16 – Hjemrejse

Vi forlader hotellet tidlig morgen og kører til lufthavnen for hjemrejsen til Danmark med Turkish Airlines. Vi ved, du har fået en oplevelse for livet, og vi siger med sikkerhed på gensyn i Kenya igen.

Prisen inkluderer

  • Flyrejse fra Billund eller København til Mombasa via Istanbul tur/retur.
  • Garanti for vinduesplads i safaribilen. 
  • Ophold på Indian Ocean Beach Resort på Kenya Kysten inkl. morgenmad. 
  • 5 dage på safari inkl. helpension. 
  • Safari i Blixens fodspor og områder kendt fra ”Mit Afrika”.
  • Tag med i Tsavo Vest med med unik natur og udsigt til Kilimanjaro. 
  • Se flodheste, der nyder livet i Mzima Springs. 
  • Al safarikørsel med dansktalende rejseleder og lokal chauffør. 
  • Alle entreer til safariparker og reservater.