Vil du samarbejde med Ældre Sagen?

Et samarbejde med Ældre Sagen er måske en mulighed, hvis din virksomhed har det helt rigtige produkt eller service til målgruppen 50+ år.

Vi modtager mange henvendelser fra virksomheder, som gerne vil samarbejde. Tag stilling til disse ting, inden du kontakter os, så går det hurtigere med, at vi kan vende tilbage til dig.

Er din virksomhed landsdækkende?

  • Har din virksomhed et produkt eller en service, I vil tilbyde Ældre Sagens medlemmer med rabat eller en anden særlig fordel?
  • Kan I håndtere salg og en god service direkte med kunder?

Se, hvilke krav vi stiller til et samarbejde
Samarbejdet med Ældre Sagen koster ikke noget udover det tilbud, du giver til medlemmerne. Du betaler dog for annoncering i bladet Ældre Sagen TILBUD.

Er du foredragsholder?

Du kan tilbyde dit foredrag eller show som et gruppetilbud, hvis du tager rundt og holder foredrag, underviser eller andet.
Gruppetilbud er et tilbud til vores 215 lokalafdelinger, der holder cirka 64.000 arrangementer om året. Vi stiller forskellige gruppetilbud til rådighed, som en lokalafdeling vælger at benytte sig af og selv planlægger at afholde.

Se, hvordan du tilbyder et foredrag som gruppetilbud
Markedsføring af gruppetilbud koster ikke noget.

Har du en lokal forretning?

Vi anbefaler, du kontakter den nærmeste lokalafdeling, hvis dit produkt eller din service udbydes i et afgrænset geografisk område. Tal med lokalafdelingen om hvilke muligheder, der er for samarbejde. 
Find vores lokalafdelinger ved kortet nederst på siden.

Sidst opdateret 15.08.2016