Forslag til Finanslov 2019
Dansk økonomi er – med Finansministeriets egne ord – ”bomstærk”. Det fortsætter den med at være, blandt andet fordi seniorerne bliver længere på arbejdsmarkedet, hvilket giver et betydeligt positivt bidrag til samfundsøkonomien i de kommende år.
Det giver mulighed for at opretholde og styrke velfærden for de borgere, der efter et langt livs bidrag til samfundet har brug for støtte på den ene eller anden måde.
Derfor er tiden nu inde til en række målrettede initiativer, der tager fat på bl.a. rekrutteringsproblemer, værdig ældrepleje, demens, pårørende, økonomien for de dårligst stillede pensionister samt kompensation til nuværende pensionister for samspilsproblemerne. Med dette udgangspunkt har Ældre Sagen udarbejdet en række forslag til Finansloven for 2019.
Læs Ældre Sagens 11 forslag til Finanslov 2019
Forlag 1: Bred flerårig aftale om den demografisk betingede udgiftsudvikling
De senere år er der afsat ældremilliard, værdighedsmilliard, ½ bemandingsmilliard mv., men parallelt har kommunerne sparet på egne bevillinger til ældreområdet. Der er derfor behov for en mere langsigtet løsning, hvor et bredt politisk flertal sikrer rammerne for en stabil udvikling i ældreplejen.
Ældre Sagen foreslår, at der i de årlige økonomiaftaler fastlægges flerårige økonomiske rammer for kommuner og regioner, der tager højde for den demografiske udvikling.
Forslag 2: National strategi for rekruttering, kompetenceløft og statusløft skal sikre værdig pleje og behandling nu og fremover
Omfattende mangel på pleje- og sundhedspersonale er potentielt en stor trussel for, at ældre fremover kan få en værdig pleje og behandling. Derfor foreslår Ældre Sagen, at der i de kommende år iværksættes en omfattende og national strategi for rekruttering, kompetenceløft og statusløft for den danske ældrepleje.
Forslag 3: Hjælp og støtte til pårørende – samlet national strategi
Pårørende er velfærdssamfundets usynlige hær og står for en stor del af hjælpen til samfundets syge og svage. På finansloven for 2018 (og følgende år) blev der afsat 60 mio. kr. årligt til kommunernes indsats for at støtte pårørende. Det er en god begyndelse, men der er behov for en yderligere forstærket indsats for pårørende i de kommende år.
Ældre Sagen foreslår, at der udarbejdes og igangsættes en samlet national strategi for pårørende, der på tværs af sektorer og uafhængig af diagnoser kan gøre det lettere at være pårørende.
Forslag 4: Bedre mental sundhed – mulighed for gratis psykologhjælp
Det er fra flere sider blevet foreslået, at der skal gives mulighed for gratis psykologhjælp til borgere med fx depression, angst eller andre psykiske lidelser.
Ældre Sagen støtter disse tanker, der bl.a. bygger på erfaringer fra England, som viser en positiv samfundsøkonomisk effekt af forslaget. Ordningen vil være relevant for alle aldersgrupper, herunder ældre. Ganske vist trives størstedelen af ældre godt, men en gruppe har problemer med mental mistrivsel.
Ældre Sagen foreslår, at der på finanslov 2019 afsættes midler til en ordning med gratis psykologhjælp – evt. i første omgang som en forsøgsordning.
Forslag 5: Samarbejde om udskrivning af svækkede ældre patienter – fremskudt visitation
Overgangen mellem at være indlagt på hospital og at komme tilbage i eget hjem kan med fremskudt kommunal visitation blive et mere trygt og velkoordineret forløb for ældre svækkede patienter. Dette er bl.a. dokumenteret af VIVE.
Ældre Sagen vurderer derfor, at fremskudt visitation bør udbredes til flere kommuner. Vi foreslår at afsætte en pulje på 50 mio. kr., hvorfra kommuner kan søge støtte til at udvikle og igangsætte fremskudt visitation.
Forslag 6: Fælles ledelse og finansiering i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Der er rundt i landet forsøg med forskellige former for tæt samarbejde mellem hospital, kommunens ældrepleje samt læger fra almen praksis. Men fortsat er der ofte mangel på sammenhæng.
For at sætte skub på udviklingen mod bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet foreslår Ældre Sagen, at der afsættes en pulje på 150 mio. kr. til projekter, hvor kommuner og regioner m.fl. kan søge midler til initiativer, der understøtter fælles ledelse og finansiering, herunder inddragelse af patienter og/eller pårørende.
Forslag 7: Afskaffelse af fradraget på 0,3 % til satspuljen
Folkepensionen følger ikke med den generelle indkomstudvikling. Siden 1990 har man årligt reguleret folkepensionen med lønudviklingen minus 0,3 %, som i stedet er gået til satspuljen. Det har betydet en systematisk udhuling af folkepensionen over tid.
Ældre Sagen foreslår at afskaffe det årlige fradrag i satsreguleringen på 0,3 %, så folkepensionen bliver fuldt ud reguleret med den generelle lønudvikling. Det vil bidrage til at bremse den stigende økonomiske ulighed mellem dem, der er gået på pension, og de erhvervsaktive.
Forslag 8: Kompensation til samspilsramte pensionister
Regeringen har erkendt, at det har været en dårlig forretning at indbetale til en pensionsordning under de regler, der gjaldt frem til 2018 på grund af samspilsproblemet. Derfor er der blevet vedtaget en samspilsløsning. Den er imidlertid kun rettet mod de erhvervsaktive, dvs. de fremtidige folkepensionister. Den efterlader en betydelig gruppe pensionister, der fortsat har et samspilsproblem.
Ældre Sagen foreslår derfor, at de nuværende folkepensionister får en kompensation. Konkret foreslår vi at forhøje bundfradraget for både ældrecheck og pensionstillæg med 10.000 kr. Forhøjelsen udfases over en periode på 14 år.
Forslag 9: Forøget arbejdsudbud blandt 65+
Mange folkepensionister vil gerne arbejde ved siden af folkepensionen. Men det økonomiske incitament til at tjene mere end 60.000 kr. om året ved at arbejde er yderst begrænset, fordi der sker modregning i pensionstillægget. Arbejdsudbuddet blandt folkepensionister kan derfor øges, hvis det gøres mere attraktivt at arbejde ved siden af folkepensionen.
Ældre Sagen foreslår at hæve bundfradraget for indtægter ved personligt arbejde for folkepensionister fra 60.000 kr. til 100.000 kr. om året.
Forslag 10: Mod et demensvenligt Danmark 2025
Med National Demenshandlingsplan 2025 er der opstillet en række ambitiøse mål frem mod 2025. Planen er finansieret af satspuljemidler for årene 2017-2019. For at sikre, at indsatserne matcher de ambitiøse mål og bliver ført ud i livet til gavn for demensramte og deres familier, foreslår Ældre Sagen, at der afsættes yderligere 750 mio. kr. i årene frem mod 2025, således at demenshandlingsplanen er finansieret i hele perioden til 2025 samt til finansiering af nye initiativer.
Forslag 11: Bekæmpelse af ensomhed
Ensomhed er et stort og ofte overset samfundsproblem, som hvert år koster samfundet over 8 mia. kr. og kan have alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser for det enkelte menneske. Vi foreslår, at der oprettes en pulje på 50 mio. kr. til at finansiere flere indsatser til bekæmpelse af ensomhed samt gennemføre en række forsknings- og udviklingsprojekter, der kan give os nye og bedre måder at forebygge og bekæmpe ensomhed på.
