Fremtidsstudiet 2015: Alder ingen hindring
Sådan gennemfører vi studiet
Fremtidsstudiet er et forløbsstudie, der har til hensigt at følge de samme personer over tid. På den måde bliver det muligt at se, hvordan deres livssituation udvikler sig, og om deres forventninger til fremtiden viser sig at holde stik.
4.000 danskere mellem 50 og 89 år har besvaret spørgsmål om blandt andet boligforhold, livskvalitet, helbred og sundhed, socialt netværk, arbejdsmarked, frivillighed, økonomi og holdninger til vores velfærdssamfund.
Læs om baggrund for Fremtidsstudiet
Læs om metode for Fremtidsstudiet
Indhold og kapitler i Fremtidsstudiet
Fremtidsstudiet er i sin helhed lang og nuanceret læsning. Her får du en introduktion til de enkelte kapitler. Vil du vide mere om et emne, kan du klikke dig videre og få flere tal og analyser.
Kapitel 2: Livskvalitet
- På en skala fra 0 til 10 lander de 50-89-årige på et gennemsnit på 8,3, når det handler om tilfredshed med livet.
- Livstilfredsheden er dog markant lavere for hjemmehjælpsmodtagere, personer med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred og ensomme.
- Hele 90 pct. mener, at livet er fuldt af muligheder i 2015, hvor det i 2010 var 85 pct.
- Familien er den største lykkebringer – og en større lykkebringer i 2015 end i 2010.
- Helbredet forhindrer især de 80-89-årige i at gøre, hvad de vil – for de 50-59-årige er det mangel på tid og penge.
Læs kapitel 2: Livskvalitet - lykken lever
Download grafer til kapitel 2 (samlet zip-fil)
Kapitel 3: Alder
- Fremtidsstudiet viser, at næsten hver anden føler sig yngre end sin kronologiske alder i både 2010 og 2015.
- De oplever måske, at de kan mere og lever anderledes, end de forestiller sig, at man skal i deres alder.
- Knap hver 10. føler sig ældre end sin alder – det gælder uanset alder og køn.
Læs kapitel 3: Alder - vi føler os yngre, end vi er
Download grafer til kapitel 3 (samlet zip-fil)
Kapitel 4: Heldbred og sundhed
- Et dårligt helbred og de følgevirkninger, det har, er noget, vi frygter. Faktisk viser Fremtidsstudiet, at sygdom er det, vi frygter mest for vores fremtid.
- Syv ud af 10 frygter sygdom. Det er en væsentlig stigning i forhold til i 2010, hvor seks ud af 10 frygtede sygdom.
- Fire ud af fem har et godt selvvurderet helbred. Helbredet vurderes dårligere, jo ældre man er.
- Personer med et dårligt selvvurderet helbred har en markant lavere livstilfredshed.
Læs kapitel 4: Helbred og sundhed - de fleste har et godt helbred
Download grafer til kapitel 4 (samlet zip-fil)
Kapitel 5: Bolig
- Fremtidsstudiet viser, at hele syv ud af 10 mellem 50 og 89 år har boet i deres nuværende bolig i mere end 10 år.
- Vi bliver altså helst, hvor vi er. Det kan blandt andet hænge sammen med, at langt de fleste bor tæt på familie og venner.
- Mere end to ud af tre (68 pct.) mellem 50 og 89 år bor i nærheden af deres familie, ligesom to ud af tre (66 pct.) bor i nærheden af deres venner.
Læs kapitel 5: Bolig - den trygge base
Download grafer til kapitel 5 (samlet zip-fil)
Kapitel 6: Det sociale netværk
- Familien er absolut topscorer, når det handler om vores identitet, og hvad der gør os lykkelige.
- Mere end otte ud af 10 (83 pct.) mellem 50 og 89 år mener, at familien er vigtigst i forhold til hvem, de er, og syv ud af 10 (72 pct.) peger på familielivet som lykkebringer.
- Men vennerne følger lige efter, hvis man ser på hyppigheden og typen af kontakt.
- Den personlige kontakt er den mest udbredte kontaktform, efterfulgt af telefonsamtalen og til sidst den digitale kontakt på fx Facebook.
Læs kapitel 6: Det sociale netværk - familien og vennerne
Download grafer til kapitel 6(samlet zip-fil)
Kapitel 7: Hverdagshjælp
- Fremtidsstudiet viser, at seks ud af 10 mellem 50 og 89 år har hjulpet familie, venner eller bekendte, som de ikke bor sammen med, inden for den sidste måned.
- Det er især de yngre generationer, der hjælper.
- Op mod syv ud af 10 mellem 50 og 69 år har hjulpet andre, mens det er en ud af fem af de 80-89-årige. De fleste hjælper 1-2 timer om ugen.
Læs kapitel 7: Hverdagshjælp - generationerne gør meget for hinanden
Download grafer til kapitel 7 (samlet zip-fil)
Kapitel 8: Økonomisk hjælp
- Økonomisk hjælp mellem generationerne er udbredt.
- Op mod hver anden har hjulpet familie, venner eller bekendte økonomisk inden for de sidste fem år i både 2010 og 2015.
- Resultatet afkræfter opfattelsen af, at vi ikke hjælper hinanden med penge, fordi vi med god samvittighed kan henvise til det offentlige system, som vi betaler ind til via vores skattesystem.
- Fire ud af fem mellem 80 og 89 år har hjulpet børn/svigerbørn.
- Kun en ud af 10 mellem 50 og 89 år har selv fået økonomisk hjælp.
Læs kapitel 8: Økonomisk hjælp - generationerne hjælper gerne med penge
Download grafer til kapitel 8 (samlet zip-fil)
Kapitel 9: Ensomhed
- Op mod 120.000 danskere mellem 50 og 89 år – eller seks pct. - er ensomme. Det viser Fremtidsstudiet, der som noget nyt har målt forekomsten af ensomhed i den ældre del af befolkningen.
- Fremtidsstudiet viser, at andelen af ensomme er højst blandt den yngste aldersgruppe efterfulgt af den ældste.
- Syv pct. af de 50-59-årige og seks pct. af de 80-89-årige er ensomme.
- Den laveste andel findes blandt de 70-79-årige, hvor fire pct. er ensomme.
- Ensomme har en markant lavere livstilfredshed end personer, der ikke er ensomme.
Læs kapitel 9: Ensomhed - op mod 120.000 ensomme mellem 50 og 89 år
Download grafer til kapitel 9 (samlet zip-fil)
Kaptitel 10: Arbejdsmarked
- Hver fjerde af de 50-69-årige, som stadig er aktive på arbejdsmarkedet i 2015, ønsker at arbejde så længe som muligt.
- Desuden har seks ud af 10 angivet en specifik alder for, hvornår de forventer at holde op med at arbejde. De forventer i gennemsnit at stoppe som 65-årige.
- Lysten til at stoppe og helbredet er de to primære årsager til, at man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
- Hver tredje, der har forladt arbejdsmarkedet, ville gerne have fortsat længere.
Læs kapitel 10: Arbejdsmarkedet - flere år i arbejde
Download grafer til kapitel 10 (samlet zip-fil)
Kapitel 11: Forskelsbehandling pga. alder
- Hver sjette oplever at blive forskelsbehandlet negativt eller både positivt og negativt på grund af deres alder i både 2010 og 2015.
- Næsten tre ud af fire oplever til gengæld ingen form for forskelsbehandling.
- Mænd oplever i højere grad end kvinder at blive forskelsbehandlet negativt pga. deres alder på arbejdsmarkedet.
- To ud af fem mænd (43 pct.) oplever det, mens det kun er 32 pct. af kvinderne.
Læs kapitel 11: Forskelsbehandling pga. alder - når alder gør en forskel
Download grafer til kapitel 11 (samlet zip-fil)
Kapitel 12: Ny teknologi
- Syv ud af 10 kan følge med udviklingen inden for ny teknologi.
- Ikke så overraskende er det de ældste generationer, der har sværest ved at følge med udviklingen inden for ny teknologi.
- Hele 38 pct. af de 80-89-årige kan slet ikke følge med, hvor det er tre pct. af de 50-59-årige.
- Omvendt kan fire ud af 10 af de 50-59-årige i høj grad følge med udviklingen, mens det kun gælder en ud af 10 mellem 80 og 89 år.
- Mænd er mere på forkant med den teknologiske udvikling end kvinder.
Læs kapitel 12: Ny teknologi - i hælene på teknologien
Download grafer til kapitel 12 (samlet zip-fil)
Kapitel 13: Økonomi
- Fremtidsstudiet viser, at halvdelen af de erhvervsaktive i alderen 50-54 år og 60-64 år forventer at gå ned i levestandard, når de forlader arbejdsmarkedet.
- Det er en stigning i forhold til 2010, hvor 44 pct. forventede en dårligere levestandard, når de tog hul på pensionisttilværelsen.
- De erhvervsaktive kvinder forventer i højere grad at gå ned i levestandard end de erhvervsaktive mænd.
- Mere end syv ud af 10 pensionister mellem 70 og 74 år har en uændret levestandard, efter de har forladt arbejdsmarkedet, i både 2010 og 2015.
Læs kapitel 13: Økonomi - kommende pensionister er økonomiske pessimister
Download grafer til kapitel 13 (samlet zip-fil)
Kapitel 14: Frivillighed
- Fremtidsstudiet viser, at knap hver fjerde dansker mellem 50 og 89 år – eller 23 pct. – er frivillige. Det er nøjagtigt den samme andel som i 2010.
- Andelen af frivillige er lavest for de 80-89-årige, hvor hver sjette er frivillig.
- Interessen er først og fremmest drivkraften i det frivillige arbejde efterfulgt af fællesskabet, oplevelsen af at gøre en forskel og muligheden for at kunne være frivillig i sit lokalområde.
- Hver anden vil bestemt eller måske være frivillig i løbet af de næste fem år.
Læs kapitel 14: Frivillighed - interessen driver værket
Download grafer til kapitel 14 (samlet zip-fil)
Kapitel 15: Hjemmehjælp
- Omkring 130.000 danskere mellem 50 og 89 år modtager, ifølge Fremtidsstudiet, hjemmehjælp i 2015.
- Det er især de 80-89-årige, der modtager hjemmehjælp, hvor knap hver tredje er hjemmehjælpsmodtager.
- En ud af 10 har selv betalt for hjemmehjælp – for de 80-89-årige er det en ud af fem.
- Kommunen er klart den mest foretrukne leverandør af såvel praktisk hjælp som hjælp til personlig pleje.
Læs kapitel 15: Hjemmehjælp - kommunen er den foretrukne leverandør
Download grafer til kapitel 15 (samlet zip-fil)
Kapitel 16: Værdighed
- Fremtidsstudiet, der som noget nyt måler værdigheden på hospitaler og i ældreplejen, viser, at værdigheden i plejen, omsorgen og behandlingen af ældre godt kunne trænge til et løft.
- Det gælder især i hjemmeplejen og på plejehjemmene, hvor op mod hver anden mellem 50 og 89 år mener, at ældre i mindre grad eller slet ikke får en værdig pleje og omsorg.
- Værdigheden vurderes generelt højere på landets hospitaler end i ældreplejen.
Læs kapitel 16: Værdighed - en værdig behandling
Download grafer til kapitel 16 (samlet zip-fil)
Kapitel 17: Velfærd
- Flere mener, at velfærdsstaten skal udbygges i 2015 end i 2010 – 41 pct. mod 35 pct.
- Fremtidsstudiet viser, at det især er de to yngste generationer, der ønsker velfærdsstaten udbygget.
- Henholdsvis 43 pct. og 45 pct. af dem, der er i 50’erne og 60’erne, ønsker dette, hvor det kun er 22 pct. af de 80-89-årige. De ønsker i langt højere grad, at den nuværende balance opretholdes.
- Tilliden til sygehus- og plejesektoren er lavest for de yngre generationer.
- Mere end hver fjerde mellem 50 og 89 år sparer op til selv at kunne betale for den hjælp og pleje, de måtte få brug for – for de 50-59-årige er det hver tredje.
Læs kapitel 17: Velfærd - stor opbakning til velfærdsstaten
Download grafer til kapitel 17 (samlet zip-fil)
Kapitel 18: Arv
- Fremtidsstudiet viser, at hver anden bestemt eller måske planlægger at efterlade en økonomisk arv i både 2010 og 2015, men man var mere afklaret i 2010.
- Færre er afklaret i 2015, hvor 16 pct. bestemt vil efterlade en arv, sammenlignet med 25 pct. i 2010.
- Man bliver mere afklaret med alderen: Næsten dobbelt så mange 80-89-årige som 50-59-årige vil enten ’bestemt’ eller ’bestemt ikke’ efterlade en arv .
- Flere mænd end kvinder planlægger ’bestemt’ at efterlade en arv. Jo større formue, jo flere planlægger at efterlade en arv.
Læs kapitel 18: Arv - hver anden planlægger at efterlade arv
Download grafer til kapitel 18 (samlet zip-fil)
Fremtidsstudiet 2010
Der bliver flere steder i det nye Fremtidsstudie sammenlignet med den forrige undersøgelse, der udkom 2010.
Hvis du er interesseret i at finde flere tal, har du mulighed for at dykke ned i det forrige Fremtidsstudie her:
