Nu er hver femte dansker over 65 år

Hver femte dansker er nu over 65 år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. I 21 kommuner er det hver fjerde.

Der er nu 1.155.991 personer i Danmark, der er fyldt 65 år. Det viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.

Der er stor forskel på, hvor i landet personerne bor. Andelen af 65+årige er generelt mindre i de større byer og større på nogle af øerne. 

København har den laveste andel af 65+årige - her er 10,4 pct. over 65 år. Den største andel findes på Læsø, hvor knapt 40 pct. er over 65 år.

Hver fjerde er over 65 år i 21 kommuner

De nye tal viser også, at i 21 kommuner er hver fjerde dansker nu over 65 år.

Siden 2010 er antallet af danskere over 65 år steget med 254.132, svarende til en stigning på 30 pct.

Sidst opdateret 18.03.2020