Vaccinemangel

Ældre Sagen har d. 26. oktober 2020 sendt brev til Statens Serum Institut vedr. mangel på influenzavaccine.

Ældre Sagen finder det dybt beklageligt, at der på nuværende tidspunkt ikke er influenzavacciner nok til risikogruppen. Mange er netop i år meget bekymret for influenza og har derfor fulgt myndighedernes anbefalinger. De manglende vacciner skaber derfor utryghed, frustration og mistillid.

Ældre Sagen henstiller til, at myndighederne undtagelsesvist finder hjemmel til, at private virksomheder, der er i besiddelse af influenzavacciner, kan videresælge til relevante aktører eller tilbagesælge til SSI til gendistribution. Derudover er der behov for, at der udarbejdes et fælles system, hvor læger, private virksomheder, apoteker m.v. kan melde ind, om de har vacciner, så man som borger i risikogruppen kan få et overblik over, hvor man kan henvende sig for at blive vaccineret.

Ældre Sagen får ligeledes henvendelser fra personer i risikogruppen, der ikke kan blive vaccineret mod pneumokok på grund af mangel på vacciner. Også her mangler risikogrupperne et overblik over, hvor man kan få vaccinen. 

Der skal findes en ordning, der sikrer vacciner til risikogrupperne, så vi ikke igen skal stå i samme beklagelige situation næste år.

Nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Ældre Sagen arbejder for, at du oplever en sikker og værdig behandling, når du bliver syg.

Læs mere om mærkesagen sundhedsvæsen

Sidst opdateret 26.10.2020