Sundhed: Store lokale forskelle

Der er store lokale forskelle på, hvordan det er gået med de nationale mål for sundhedsvæsenet.
16.01.2019

Regeringen præsenterede sit udspil til en ny sundhedsreform på et pressemøde 16. januar. Ældre Sagen ser generelt positivt på, at regeringen vil lægge flere opgaver ud i det nære sundhedsvæsen. Forudsætningerne er bare langt fra til stede i dag. Derfor mener Ældre Sagen, at forudsætningerne skal være på plads, før en reform effektueres.

I de nationale mål for sundhedsvæsenet opererer man med en række kvalitetsindikatorer: antallet af genindlæggelser, akutte medicinske korttidsindlæggelser og forebyggelige indlæggelser.

Ser vi på, hvordan det er gået med at nå målene rundt omkring i kommunerne, så afslører billedet store lokale forskelle.

Derfor mener Ældre Sagen, at der er brug for en helt ny national handlingsplan, hvor vi lærer af de gode eksempler og får gjort op med de fejl og mangler, der er i systemet i dag.

Klik på din kommune på nedenstående kort og se, hvordan resultaterne ser ud i din kommune.

 

Jamen, er der slet ingen gode eksempler?

Jo, det er der heldigvis. Ældre Sagen vil gerne fremhæve tre eksempler på initiativer, som vi mener er værd at kigge nærmere på, fordi det umiddelbart kan se ud til, at de skaber mere kvalitet for patienterne.

I Holbæk har Region Sjælland igangsat et treårigt projekt med et geriatrisk team, der tager ud og hjælpe svage ældre i eget hjem. Teamet består af fire sygeplejersker, en læge, en ergoterapeut, en fysioterapeut og en sekretær. Fem er ansat i Region Sjælland, mens de tre er ansat i hver sin af de deltagende kommuner, Holbæk, Odsherred og Kalundborg.

Praktiserende læge Michael Søderlund i Tølløse beskriver, hvordan han ser forskellen på at henvise en patient til teamet i stedet for selv at behandle:

— Så skal jeg først henvise et sted, så et andet sted og så et tredje sted, hvis de fejler mange ting. Og så får de rigtig meget medicin, og det skal der også styr på, så skal hjemmeplejen ind over, og så skal der er fysioterapeut indover, fordi de ikke bevæger sig nok, og så skal der en diætist indover. Det geriatriske team kan klare det hele, forklarede Michael Søderlund til TV2Øst i november 2018.

I Silkeborg har foreløbig 800 kroniske patienter gennem de sidste to år været med i et foreløbigt forsøg med fleksible indlæggelser.

Det har betydet, at de har haft mulighed for at kontakte den afdeling, der kender dem, 24 timer i døgnet alle ugens dage. Ofte har det betydet, at patienterne har sparet en tur til vagtlæge eller akutmodtagelser, når der er sket en opblussen af deres sygdomme.

Ordningen har blandt andet givet færre kontakter til egen læge og har halveret antallet af indlæggelser på hospitalet med 16.000 timer om året — eller hvad der svarer til 292 færre indlæggelser

Evalueringen efter to år viser, at det giver en større følelse af tryghed hos patienterne, at de kender personalet.

I Aarhus har et fælles geriatrisk og kommunalt team, der varetager akutte funktioner i hjemmet i Aarhus, ført til en halvering af antallet af genindlæggelser.

1330 medicinske patienter over 75 år har deltaget i et forsøg med tidlig geriatrisk opfølgning efter udskrivelse fra akutafdelingen. Patienten blev fulgt tæt i op til 30 dage og fik hjemmebesøg af læge og sygeplejerske inden for et døgn efter at patienten blev udskrevet.

Der blev fulgt op med EKG, blodprøver mv, og man kunne følge op med antibiotikabehandling, ilt, væske og blodtransfusioner. Patienterne har ikke udtrykt mindre tilfredshed med forløbet, tværtimod har de været mere tilfredse med behandlingen efter udskrivelsen.

— Projektet viser meget tydeligt, at de praktiserende lægers hjemmebesøg kommer alt for sent til at forebygge genindlæggelserne, der typisk sker i løbet af den første uge efter at patienten er udskrevet, sagde Else Marie Damgaard, daværende ledende overlæge på Afdeling for ældresygdomme, om projektet i 2016.

De udgående teams fungerer fortsat som et alternativ til indlæggelse på Aarhus Universitetshospital, så man for den enkelte patient vurderer, hvad der er behov for. 

Derfor er Ældre Sagens samlede anbefalinger

Ny national handlingsplan for ældre medicinske, multisyge patienter Planen bør omfatte indsatsen på hospitalernes medicinske afdelinger, overgangen mellem hospital og kommune og indsatsen i det nære sundhedsvæsen.

Planen skal videreføre og udbygge de tiltag, der er iværksat ved de tidligere handlingsplaner. Vigtige konkrete elementer i handlingsplanen kunne være følgende:

  • Én person, der tager den enkelte patient i hånden og sikrer et værdigt og sammenhængende forløb fra start til slut – på tværs af sygehus, praktiserende læge og kommunale tilbud (forløbskoordinator)
  • Ret til pakke med individuel forløbsplan med tværfaglig og tværsektoriel planlægning af det samlede forløb omfattende udredning, behandling, rehabilitering og pleje (herunder fokus på bl.a. medicin, mad og genoptræning)
  • Patientrettighed for medicinsk, multisyg patient, der sikrer tværgående geriatrisk/ medicinsk opfølgning inden for første døgn efter udskrivning ved akutindlæggelse
  • Landsdækkende fortsat udbredelse af opfølgende hjemmebesøg, hvor praktiserende læge og hjemmesygeplejerske umiddelbart efter udskrivning sikrer opfølgning i borgerens eget hjem
  • Kommunale visitatorer på sygehusene, der allerede før udskrivningen vurderer behov og igangsætter indsatser for borgeren, når vedkommende udskrives
  • Udgående geriatriske teams fra hospitalerne, der understøtter indsatsen på fx akutpladser i kommunerne
  • Tilgængelig telefonrådgivning fra stamafdeling (hospitalsafdeling)
  • Sikre den fornødne lægefaglige behandling for patienter i hjemmesygeplejen, i akutfunktioner og på plejehjem, herunder fortsat udbredelse af plejehjemslæger
  • Initiativer der understøtter fælles ledelse og finansiering på tværs af sektorer – hospital, kommune og almen praksis

Nultolerance overfor overbelægning Som et særskilt og højt prioriteret indsatsområde anbefaler Ældre Sagen, at der sættes ind mod overbelægning på de medicinske afdelinger:

  • Konkrete og forpligtende mål for nedbringelse af belægningsprocenterne på sygehusenes afdelinger, uden det går ud over ældre medicinske patienters mulighed for indlæggelse. Målet kunne være, at overbelægning afskaffes over en 5-årig periode.
  • Medicinske sengepladser må ikke nedlægges, før belægningsmålsætningerne er nået, og om nødvendigt opgraderes normering på sygehuse for at nedbringe overbelægning.

Læs også: Sundhedsreform — vent nu, til det hele er klart

Læs også: Det var utrygt


Kilder
Tveast.dk, 22. november 2018.
2.års evaluering af fleksible indlæggelser, Silkeborg Kommune/Regionshospitalet Silkeborg juli 2018.
REGIO – Danske Regioners analysemagasin nr.13/2016.

Nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Der skal skabes bedre sammenhæng mellem kommuner og hospitalers tilbud til ældre i forbindelse med hospitalsindlæggelse.

Læs hele mærkesagen om sundhedsvæsenet

Sidst opdateret 07.08.2019