Ringe indflydelse på hjemmehjælp

Mange hjemmehjælpsmodtagere synes, at de har lidt eller ingen indflydelse på den pleje og hjælp de modtager i eget hjem. Det viser ny stor undersøgelse af hjemmehjælpsområdet fra Ældre Sagen.
30.11.2016

De har ofte ikke indflydelse på, hvem der træder ind ad fordøren, hvornår hjemmehjælpen kommer, eller hvor længe de bliver. Alligevel er hjemmehjælpsmodtagere anno 2016 generelt taknemmelige for den hjælp, de kan få.

Et sjældent indblik i modtagernes oplevelser

En ny undersøgelse, som Ældre Sagen har fået udarbejdet af Danmarks Statistik, giver et sjældent og unikt indblik i hjemmeboende hjemmehjælpsmodtageres verden – set med modtagernes øjne.

Undersøgelsen, der er baseret på besvarelser fra over 1000 hjemmehjælpsmodtagere på +65 år viser, at mere end hver tredje (35 procent) synes, at de aldrig har indflydelse på den måde, hjemmehjælpen gives på. Og næsten halvdelen (47 procent) peger på forhold i ældreplejen, som de med fordel synes kunne være anderledes.

Behovet for indflydelse på eget liv stopper ikke med alderen
Ældre Sagens ”Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere” viser, at der er en sammenhæng mellem hjemmehjælpsmodtagerens oplevelse af at have indflydelse på den måde, hjemmehjælpen gives på, og oplevelsen af at få hjælp, når der er behov for det.

Respondenterne blev blandt andet spurgt, om de syntes, de havde mulighed for at få gjort rent, når de ønskede det. 58 procent svarede ja, og blandt dem svarede 71 procent på et opfølgende spørgsmål, at de oplevede altid at have indflydelse på den måde, hjemmehjælpen gives på.

Det kan forekomme banalt og indlysende for de fleste af os, at indflydelse og det at få sine behov dækket er tæt forbundne. Men for svækkede ældre, der har behov for hjælp, er virkeligheden, at tildeling af hjemmehjælp er en kompliceret affære.

”Frit valg” begrænser sig for langt de fleste modtagere til, hvilken leverandør, de ønsker, mens mange andre forhold ofte afgøres af de kommunale myndigheder. Afgørelserne foretages ud fra nøje udfærdigede visitationsregler og servicestandarder i den enkelte kommune, blandt andet baseret på økonomi, effektivitet og en lang række andre hensyn.

Læs også: Retten til at kunne klare sig i eget hjem

Hvem kommer ind ad døren

Ældre Sagens undersøgelse viser, at der især er to områder, hvor hjemmehjælpsmodtagerne føler, at de står uden indflydelse: 76 procent siger, at de aldrig har indflydelse på, hvem der kommer fra hjemmeplejen, og 72 procent siger, at de aldrig har indflydelse på det antal timer, som hjemmeplejen bruger hos dem om ugen.

Kan ikke komme i bad eller udenfor, når de ønsker det

Hjælpen er ikke altid nær, når man har brug for den, viser undersøgelsen. Flere end hver fjerde (28 procent) af de hjemmehjælpsmodtagere, der har brug for hjælp til personlig pleje, oplever, at de ikke har mulighed for at komme i bad eller at blive vasket efter behov.

Et lignende billede tegner sig for de ældre, der efter eget udsagn har brug for hjælp til at bevæge sig udenfor hjemmet. Her svarer knap halvdelen (44 procent), at de ikke har mulighed for at komme ud, så ofte som de ønsker.

Læs også: Ti principper for værdig ældrepleje

Faktisk viser undersøgelsen, at mange ældre tilbringer de fleste dage indenfor hjemmets fire vægge. Blandt alle hjemmehjælpsmodtagere kommer 29 procent således ud én gang om ugen eller sjældnere, og blandt dem kommer cirka hver femte (19 procent) ud hver 14. dag eller sjældnere.

 

Manglende hjælp stækker de ældres livsudfoldelse

Den ydelse, som de fleste ældre modtager fra hjemmeplejen, er hjælp til rengøring, og også her oplever mange hjælpen som utilstrækkelig. Det gælder for 41 procent af dem, der har behov for rengøring, at de ikke har mulighed for at få gjort rent, når de har brug for det.

Manglende hjælp og støtte kan føre til, at man trækker sig socialt, viser undersøgelsen. Hjemmeplejen spiller dermed en central rolle i forhold til den ældres livsudfoldelse og opretholdelsen af sociale relationer. I et åbent spørgsmål fortæller de ældre, hvordan hjemmeplejen sætter rammerne for deres sociale liv, og flere fortæller, hvordan mangelfuld rengøring og personlig pleje begrænser dem socialt:

  • ”Jeg har støvallergi og har ofte svært ved at få luft. Endvidere er det flovt at have gæster, når der er beskidt”
  • ”Jeg kan være tilbøjelig til at sige nej til andet samvær, da man kan føle sig usoigneret”

Indflydelse giver lyst til at klare mere selv

Noget tyder på, at medbestemmelse også øger lysten til at klare sig selv. Undersøgelsen peger på, at der er en positiv sammenhæng imellem oplevelsen af at have indflydelse på de opgaver, hjemmeplejen udfører og måden, hjælpen gives på og at man er enige i, at ældre fremover bør tage aktivt del i den hjælp, de modtager.

Denne sammenhæng mellem indflydelse og aktiv deltagelse kan have stor betydning for blandt andet tilrettelæggelse af rehabilitering og genoptræning, som kun kan lykkes, hvis borgeren netop deltager aktivt.

Læs også: Hjælp til livsudfoldelse når helbredet svigter

Problemerne er til at løse
Selvom resultaterne i Ældre Sagens undersøgelse taler deres tydelige sprog og der er nok at tage fat på, så viser opregnede tal fra Danmarks Statistik, at opgavens omfang ikke er uoverstigelig.

Der er ganske vist tale om mange mennesker, der savner hjælp til basale behov, men dog ikke flere end, at det er realistisk at gøre noget for at forbedre situationen for dem, mener Ældre Sagen.

For eksempel anslår Danmarks Statistik, at gruppen, der ikke oplever at komme i bad som ønsket, omfatter 10.361 ældre, ligesom gruppen, der ikke får gjort rent, når de har behov for det, omfatter 28.120 personer.

På samme måde er antallet af ældre, der ikke kommer ud, når de ønsker det, 10.844 personer, anslår Danmarks Statistik.

 

Det handler om at bevare værdigheden

Fokus på værdighed i ældreplejen er med værdighedsmilliarden blevet en bunden opgave for kommunerne.

Tallene fra Ældre Sagens nye undersøgelse viser, at en koncentreret indsats i kommunerne, som er målrettet overfor de ældre, der i dag savner indflydelse og behovsopfyldelse, kan ændre billedet markant, så flere hjemmeplejemodtagere fremover oplever et værdigt liv som hjemmeboende med plejebehov.


OM UNDERSØGELSEN

Undersøgelsen blandt hjemmehjælpsmodtagere 2016 er udarbejdet for Ældre Sagen af Danmarks Statistik. Den er gennemført som telefoninterviews i perioden fra november 2015 til januar 2016.

I alt har 1.321 hjemmehjælpsmodtagere på 65 år og derover deltaget, og det er sikret, at såvel modtagere af praktisk hjælp og modtagere af personlig pleje er repræsenteret i undersøgelsen. Det vil i praksis sige hjemmehjælpsmodtagere med enten praktisk hjælp alene, personlig pleje alene eller personlig pleje i kombination med praktisk hjælp, fordelt på henholdsvis enlige og par.

Data er efterfølgende blevet vægtet, så resultaterne afspejler alle hjemmehjælpsmodtagerne i populationen.

Læs mere:"Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere"

VÆRDIGHED PÅ FINANSLOVEN


Med Finanslovsaftalen for 2016 afsættes der årligt én milliard kroner, så kommunerne kan styrke arbejdet med en værdig ældrepleje. Kommunerne er med aftalen desuden blevet forpligtet til hver især at formulere en værdighedspolitik, og de var alle i hus ved sommerferien 2016.
Værdighedsmilliarden kan søges af kommunerne til initiativer, der kan understøtte de kommunale værdighedspolitikker og give ældre bedre livskvalitet og størst mulig selvbestemmelse.

Med Finanslov 2017 er der blevet afsat to mia. kr. ekstra fra 2017-2020 til at understøtte en værdig ældrepleje. Midlerne er fortrinsvis tiltænkt forbedringer for plejehjemsbeboere, men 25 mio. kr. skal gå til bedre mad til hjemmeboende hjemmehjælpsmodtagere.

Læs mere: Med Finanslov 2017 er boligydelsen reddet. 

I Finanslovsaftalen for 2017 er det desuden blevet besluttet at gennemføre en midtvejsevaluering i foråret 2017 af kommunernes anvendelse af værdighedsmilliarden i 2016 og forventede anvendelse i 2017. Desværre har der været eksempler på kommuner, der har brugt værdighedsmilliarden med den ene hånd, og skåret andre steder på ældrebudgettet med den anden. Ældre sagen påviste i en analyse, at 29 kommuner i 2016 brugte færre penge til ældreomsorg pr. 80+ end i 2015 – på trods af tilførslen af værdighedsmilliarden.

Læs mere: Kommuner sparer på ældrepleje og omsorg

Artiklen er skrevet af Anna Glent Overgaard for Ældre Sagen.


Sidst opdateret 09.07.2020