Red verdens bedste pensionssystem

Ældre Sagen foreslår at justere pensionssystemet, så alle folkepensionister i fremtiden får deres egen pensionsordning. Samtidig skal det igen kunne betale sig at spare op i en pensionsordning.
23.08.2016

Det danske pensionssystem er flere gange blevet kåret som verdens bedste, men der er to store udfordringer, som skal løses, hvis vi skal bevare denne position. Ældre Sagen foreslår to justeringer, som kan løse det såkaldte samspilsproblem og restgruppe-problematikken for fremtidens folkepensionister i Danmark.

Hvad er restgruppe-problemet?

I dag er der en stor gruppe på næsten hver fjerde erhvervsaktive, som kun i ganske beskedent omfang sparer op i en pensionsordning – enkelte slet ikke. De vil derfor stort set ikke have anden indkomst end folkepension og ATP, når de når pensionsalderen. De risikerer at stå tilbage som en slags under-Danmark med markant lavere indkomst og dårligere forhold end resten af deres jævnaldrende i takt med, at arbejdsmarkedspensionerne vokser. Samtidig vil de være en belastning for samfundet, fordi de har krav på og behov for en række tillæg til folkepensionen for at få økonomien til at hænge sammen i pensionisttilværelsen. Samfundet står i dag for en større del af forsørgelsen for denne gruppe.

Hvad er samspilsproblemet?

Under de gældende regler er der i dag mange, for hvem det reelt ikke kan betale sig at spare op i en pensionsordning på grund af modregningen i de sociale ydelser. Derfor er der behov for ændringer, hvis den folkelige opbakning til pensionssystemet skal bevares. Sker det ikke, risikerer vi, at flere og flere ”stempler ud” af systemet.

Ældre Sagens forslag til justering af pensionssystemet

Restgruppeproblemet foreslår Ældre Sagen løst ved, at alle, der ikke i forvejen har en tilstrækkelig pensionsopsparing, indbetaler til en ny pensionsordning, som sikrer en livsvarig pension på 68.400 kr. (2016-pris- og lønniveau). Det svarer til den indkomstgrænse, hvor de tillæg, der supplerer folkepensionen, bortfalder. Det vil sikre alle et godt forsørgelsesgrundlag, og restgruppen vil på sigt forsvinde. Til gengæld vil alle få ”deres egen” pensionsordning. Det er et mere værdigt system, samtidig med at det garderer de svageste i restgruppen mod fremtidige besparelser på sociale ydelser. Det vil også spare det offentlige for milliardbeløb til sociale ydelser på sigt, fordi behovet for de supplerende ydelser til folkepensionen efterhånden bortfalder.

Red verdens bedste pensionssystem 

Samspilsproblemet kan ikke afskaffes fuldstændigt, men det kan reduceres markant ved at halvere modregningen i pensionstillægget til 15 procent imod 30,9 procent i dag. Samspilsproblemet skyldes, at ydelserne fra det offentlige såsom folkepension mv. er afhængige af indkomst: De, der har de laveste indkomster - f.eks. fordi de ikke har sparet så meget op i en pensionsordning, får de højeste ydelser. Det princip ønsker Ældre Sagen ikke at forlade. Men vi foreslår at justere systemet, så det bliver mere afbalanceret. En halveret modregning i pensionstillægget vil bevare den sociale profil, og denne justering vil efter Ældre Sagens opfattelse samtidig være tilstrækkeligt til, at incitamentet til at indbetale til en pensionsordning bevares for de fleste.

Bevar folkepensionen

Det er vigtigt at understrege, at den supplerende pension, som Ældre Sagen foreslår, ikke skal erstatte folkepensionen. Folkepensionen vil langt ind i dette århundrede være den afgørende indkomst for store grupper af folkepensionister.

Det er også en vigtig pointe, at samspilsproblemet og restgruppeproblematikken hænger uløseligt sammen. Med Ældre Sagens forslag til justeringer af det nuværende pensionssystem vil begge problemer kunne lettes markant på én gang.

Alle skal have en pensionsordning uanset indtægt

Ældre Sagens løsning på problemet med restgruppen sikrer, at alle danskere sparer op i en pensionsordning. Hvis ikke man i forvejen har en arbejdsmarkedspension eller en individuel pensionsordning, vil man komme med i en obligatorisk ordning, som staten skal stå bag.

Her skal man indbetale omkring 20.000 kr. om året. Til gengæld kan man – når ordningen er fuldt udbygget - se frem til hvert år resten af livet at modtage ca. 68.400 kr. (2016-pl.) Både indbetalinger og udbetalinger skal følge lønudviklingen.

Ikke alle danskere har dog råd til at indbetale 20.000 kr. om året til en pensionsordning. For nogle af dem – f.eks. folk på overførselsindkomster - må staten træde til og yde et væsentligt bidrag, foreslår Ældre Sagen.

Det vil naturligvis koste penge. Men samfundsøkonomisk kan regningen vise sig at blive langt større, hvis vi ikke gør noget. For hvis vi i fremtiden vil holde fast i princippet om, at ingen pensionister må være decideret fattige, bliver vi nødt til at blive ved med at udbetale sociale ydelser til restgruppen i samme skala som i dag. Det bliver dyrt for samfundet. Desuden vil restgruppen være uhyre sårbar, hvis en regering engang i fremtiden skulle skære i de nuværende sociale ydelser og tillæg til folkepensionen.

Ældre Sagens løsning forgylder ingen i restgruppen men spænder et sikkerhedsnet ud under de svageste og leverer en fremtidssikret løsning.

Særlig opsparingsmodel vil koste penge - i begyndelsen

På kort sigt vil en opsparingsordning normalt belaste statsfinanserne, bl.a. fordi indbetalingerne er fradragsberettigede, og skatteindtægterne derfor vil falde. Det er et problem, eftersom det offentlige underskud i forvejen i en årrække kommer til at overskride både grænsen i budgetloven og i forhold til EU-reglerne.

Derfor foreslår Ældre Sagen, at den obligatoriske pensionsordning laves som en såkaldt NDC-ordning (”notional defined contribution”). I denne ordning modtager staten indbetalingerne men sparer dem ikke op. I stedet bruger staten formuen på at forbedre de offentlige finanser. Men staten fastsætter til gengæld et afkast og garanterer, at pensionen til sin tid udbetales. Bl.a. Sverige har en NDC-ordning i dag, men Ældre Sagens forslag lægger op til en særlig dansk model, der ikke kan sammenlignes med andre landes.

NDC-ordningen vil på lang sigt belaste den offentlige økonomi, når pengene skal udbetales. Men det vil ske på et tidspunkt, hvor der formentlig er bedre plads i det offentlige budget. Til den tid vil staten samtidig også spare milliarder, fordi hele pensionssystemet med Ældre Sagens forslag forenkles således, at den livslange pension hæver indkomsten og dermed gør tillæggene til folkepensionen overflødige for den enkelte folkepensionist.

Halvér modregning i pensionstillægget

For de samspilsramte pensionsopsparere kan incitamentet til at fortsætte opsparingen efter Ældre Sagens beregninger bevares, hvis modregningen i pensionstillægget halveres. Ved at reducere aftrapningen af pensionstillægget til 15 procent imod 30,9 procent i dag, vil folk igen få en økonomisk tilskyndelse til at indbetale til pensionen, fordi en mindre del af gevinsten ved pensionsopsparingen herefter vil blive ædt op af modregning i offentlige ydelser.

Ældre Sagen: Red verdens bedste pensionssystem med justeringer.

Uden en løsning kan det blive dyrt samfundsøkonomisk, hvis mange danskere i de kommende år tager konsekvensen af, at de ikke har en økonomisk fordel af at have en pensionsordning. Staten kalkulerer i dag med, at arbejdsmarkedspensionerne betyder, at det offentlige på sigt vil spare mange penge på færre og lavere offentlige ydelser. Men hvis mange danskere dropper pensionsordningerne og i stedet sparer op på andre måder – eller slet ikke sparer op - kan de ikke længere være sikre på, at de har penge nok hele livet. Sker det, vil de have krav på flere offentlige kroner end beregnet. Konsekvensen er dårligere økonomi for pensionisterne og risiko for øgede offentlige udgifter til sociale ydelser.

Truslen mod pensionsordningerne er alvorlig

Truslen mod pensionssystemet er alvorlig og skal tages helt bogstaveligt. Alt for mange danskere – især dem over 50 år med lave eller gennemsnitlige indkomster – kan opstille et enkelt privatøkonomisk regnestykke: Den dag, de går på pension og får penge løbende udbetalt fra deres pensionsordning, vil pensionstillæg og andre sociale ydelser blive modregnet i sådan en grad, at de får skuffende lidt ud af deres mangeårige opsparing.

LÆS OGSÅ: Kan din pension betale sig?

Modregningen i sociale ydelser er så voldsom i dag, at en enlig pensionist med en årsindkomst på f.eks. 220.000 kr. reelt får mindre ud af en ekstra krone i indkomst end en topdirektør. En folkepensionist, hvis pensionstillæg bliver reduceret på grund af modregning som følge af en pensionsordning, har hvad der svarer til en marginalskat på 56,9 %. Direktøren, der betaler topskat, slipper med i snit 52,7 %.

Problemet rammer bredt blandt danske pensionister. Mens ca. 10 % af alle skattepligtige danskere betaler topskat, så er modregningen i pensionstillæg og sociale ydelser skyld i, at ca. 40 % af danske folkepensionister i dag reelt har en marginalskat, der er højere end topskatten.

Efterhånden som dette regnestykke går op for stadig flere danskere, kan det få mange til at droppe indbetalingerne til deres pensionsordning og i stedet lave andre opsparinger, der ikke resulterer i, at der sker modregning i sociale ydelser. Som nævnt kan vi ikke fuldstændig afskaffe det dilemma, som samspilsproblemet er udtryk for – men vi kan lempe det, så systemet opfattes som fair for de fleste.

Læs hele Ældre Sagens forslag til pensionsreform (notat)

Sidst opdateret 07.12.2020