Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Positive tiltag i akutplan - men behov for mere forebyggelse

Problemer på sygehusene bliver ikke for alvor løst, hvis der ikke kommer styr på ældreplejen og det nære sundhedsvæsen.

Regeringen og regionerne er blevet enige om en akutplan for sundhedsvæsenet.

Ældre Sagen er enig i nødvendigheden af at reagere nu, og ser akutplanen som et skridt på vejen.

Mere udenlandsk arbejdskraft

Aftalen indeholder bl.a. gode tiltag for at skaffe flere hænder i sundhedsvæsenet.

Det er positivt, at der lægges op til øget brug af udenlandsk arbejdskraft. Det har Ældre Sagen længe været fortaler for som en helt oplagt mulighed for at få flere medarbejdere både inden for sundhedsområdet og ældreområdet.

Læs mere: Værdigheden halter i mødet med sundhedsvæsenet

Forebyggelse er afgørende

Hvis sygehuse skal kunne følge med er det helt afgørende at forebygge genindlæggelser og indlæggelser ved at, sikre gode udskrivningsforløb, 72 timers behandlingsansvar, plejehjemslæger og præhospitale visitationsenheder, der kan rykke ud i borgerens hjem.

Der er dog behov for endnu mere forpligtende samarbejde om ældre patienter og mere fokus på kvaliteten i det nære sundhedsvæsen, hvis vi skal løse de store udfordringer. Det vil Ældre Sagen fortsat arbejde for.

Læs mere: Ældre patienter i sundhedsvæsenet

Forringelse af behandlingsgaranti

Ældre Sagen finder det bekymrende, at aftalen forlænger behandlingsgarantien fra 30 til 60 dage.

Det vil forværre svækkede ældres mulighed for hurtig og værdig behandling, og man risikerer øget behov for behandling og pleje. Det vil blot sende regningen videre.

Ældre Sagen forventer, at de positive forslag bliver en fast bestanddel af sundhedsområdet og ikke blot midlertidige.

Læs også: Bedre medicinsikkerhed

Sidst opdateret 07.03.2024