Plejehjemsbeboere er syge og svækkede

Beboere på plejehjem er mere syge end andre ældre. To tredjedele har demens og sundhedsgabet mellem dem og jævnaldrende hjemmeboende ældre vokser.
05.03.2017

Demens, psykisk sygdom, kroniske sygdomme og gentagne indlæggelser på hospitalet fylder mere på plejehjem end for ældre i resten af befolkningen. Forskellene vokser i takt med, at kommunerne har overtaget flere plejeopgaver fra hospitalerne, og at indlæggelsestiden på hospitalerne er faldet.

Den nye virkelighed betyder mere svækkede beboere, som kræver mere pleje. Det stiller større krav til personalet og til at sikre sammenhæng og tryghed i beboernes hverdag blandt andet igennem skriftlig dokumentation om den enkelte beboer. Her tegner vi et portræt af beboeren anno 2017 ud fra en række undersøgelser og rapporter.

En kvinde på 84 år

I dag bor cirka 42.200 mennesker over 65 år på landets plejehjem. Den gennemsnitlige beboer er en kvinde på 84 år. Hun har både demens og andre kroniske sygdomme, og derfor får hun typisk flere forskellige slags medicin samtidig. Over de seneste år er hun blevet mere og mere svækket, og derfor er hun afhængig af andres hjælp med alt fra morgenrutiner til måltider.

Læs også: Journalen er beboernes sikkerhed

Sygdom flytter med

Når man flytter på plejehjem, er det fordi, man er så syg, at man ikke længere kan klare sig selv uden hjælp i eget hjem. Sundheds- og Ældreministeriets undersøgelse af forholdene på plejecentre fra 2016 viser et sundhedsmæssigt gab mellem beboerne og deres jævnaldrende uden for plejehjem.

Halvdelen af beboerne har en eller flere kroniske sygdomme som fx KOL eller diabetes, og også demens og depression fylder meget på plejehjem. Et studie viser, at det er sandsynligt, at hver 10. beboer har en depression, og at endnu flere har symptomer, der kan udvikle sig til en depression.

De mange forskellige sygdomme gør, at beboerne får næsten dobbelt så meget medicin som deres jævnaldrende, hjemmeboende ældre. Flere af beboerne med demens får antipsykotisk medicin, der kan give svære bivirkninger og fx øge risikoen for at få blodpropper.

Læs synspunkt: Alt for mange får antipsykotisk medicin

Sundhedsgabet vokser

De mange sygdomme gør, at beboerne oftere skal til læge eller på hospitalet end resten af befolkningen over 65 år.

Tal fra Kommunernes Landsforening viser, at beboere på plejehjem i gennemsnit havde kontakt til deres læge 24 gange på et år. Jævnaldrende ældre, som bor hjemme går i gennemsnit 14 gang til læge på et år. Mens 42 procent af beboerne var indlagt i løbet af 2014, gjaldt det kun 29 procent af hjemmeboende ældre i samme aldersgruppe.

Gabet i sundhed vokser, og mens antallet af lægebesøg og indlæggelser er relativt konstant for ældre uden for plejehjem, stiger begge tal for plejehjemsbeboere.

Læs notat om plejehjemsbeboere på kl.dk

Hospitalet forvirrer

For plejehjemsbeboere er det belastende og forvirrende at blive indlagt på hospitalet. Hospitalsophold er både fysisk og psykisk hårdt, og når beboeren kommer hjem, kan hun være mere svækket, end da hun forlod plejehjemmet.

Derfor er det ikke altid det bedste for beboeren at blive indlagt, selvom det i nogle tilfælde kan være nødvendigt. En række studier tyder på, at personalet kan gøre meget for at undgå de opslidende indlæggelser. Blandt andet er det vigtigt, at beboerne tager stilling til, hvor meget behandling de vil gennemgå.

Studierne viser også, at det er vigtigt, at personalet har den rigtige viden og de rette kompetencer om medicin, demens og omsorg i den sidste tid (palliation). Viden giver indsigt i, hvad personalet skal holde øje med, og om beboerne får det dårligere, så de kan sætte ind i god tid og kontakte en læge. Derved kan det sikres, at indlæggelse bliver den sidste - og ikke den første - løsning.

Læs synspunkt: Samarbejde omkring udskrivning fra sygehus

Et godt og meningsfyldt liv på plejehjem

Beboere på landets plejehjem skal sikres et værdigt og meningsfyldt liv og skal have en så værdig afslutning på livet som muligt.

Læs hele mærkesagen om plejehjem

Sidst opdateret 11.01.2019