Pensionisternes økonomi i Finansloven for 2019

Aftalen om Finansloven for 2019 indeholder en række tiltag, der har betydning for mange pensionisters økonomi. Ældre Sagen mener, at der er tale om gode og rimelige forslag, som vi selv har arbejdet for i længere tid
06.12.2018

Folkepensionen bliver nu reguleret på linje med lønudviklingen. Det sker ved, at man afskaffer fradraget på 0,3 pct. til satspuljen fra 2020.

I 2019 forhøjes folkepensionen med ekstra 0,2 pct, hvilket svarer til fradraget til satspuljen i 2019.

Det betyder, at folkepensionen stiger begrænset på den korte bane, men effekten vil vokse over tid. Og den vil være størst for grupper med de laveste indkomster og formue, fordi de får mest i folkepension.

I 2019 er den begrænsede gevinst for en enlig folkepensionist med fuld folkepension og ældrecheck på lidt over 400 kroner før skat. Om 10 år vil gevinsten være vokset til ca. 6.000 kroner om året.

Ældre Sagen har i mange år kæmpet for at stoppe den uretfærdige udhuling af folkepensionen. Og det er et stort fremskridt, at folkepensionen nu følger lønudviklingen, ikke mindst for de mange folkepensionister, der hovedsagligt lever af den.

Dette er et fair princip, der sikrer, at folkepensionisterne også får ligeværdig del i den økonomiske fremgang.

Der er tale om en politisk aftale, som dernæst skal udmøntes i lovforslag, som skal vedtages i Folketinget. Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, hvornår disse lovforslag bliver fremsat og behandlet af Folketinget

Læs også: Mere end halvdelen af landets folkepensionister har lav indkomst

Højere bundfradrag

For at løse samspilsproblemet for nuværende folkepensionister forhøjer man indkomstgrænsen for, hvornår man bliver modregnet i pensionstillæg, ældrecheck og andre tillæg, der beregnes på grundlag af den personlige tillægsprocent.

Grænsen sættes op med 15.000 kroner for enlige og 30.000 for par i 2019. Dermed får pensionister med beskedne pensionsudbetalinger et fradrag, der gør, at den faktiske modregning bliver mindre.

Forhøjelsen af fradraget udfases gradvist over 15 år, idet de fleste pensionister til den tid har haft mulighed for at udnytte det skattemæssige fradrag til pensionsindbetalinger, som blev indført i 2018.

Forhøjelsen af fradraget har betydning for pensionister med udbetalinger fra mindre og mellemstore pensionsopsparinger m.v.

Pensionister med supplerende indkomster på over 356.000 kroner vil fortsat kun modtage folkepensionens grundbeløb og vil dermed ikke opleve nogen ændring.

Pensionister der har så lille supplerende indkomst, at de i dag ikke bliver modregnet i deres ydelser, vil heller ikke blive påvirket af det højere fradrag. (Ved en indkomst under 72.600 kroner i forhold til pensionstillæg og under 20.900 kroner i forhold til ældrecheck og en række andre tillæg).

Det nye fradrag giver en kompensation til de mange folkepensionister, der er ramt af samspilsproblemet, og som derfor ikke har fået så meget ud af at have sparet op til pension.

Det ekstra skattemæssige fradrag på pensionsindbetalinger, som blev indført i starten af 2018, løser et problem for dem, der stadigvæk er på arbejdsmarkedet.

I lyset af dette mener Ældre Sagen, at det ekstra fradrag er en fair løsning, der sikrer, at både nuværende og fremtidige folkepensionister kompenseres.

Folkepensionister kan arbejde mere

For at gøre det mere tiltrækkende at arbejde som folkepensionist forhøjer man grænsen for, hvornår arbejdsindkomst indgår i beregningen af pensionstillægget, ældrecheck og andre tillæg.

I dag kan man tjene op til 60.000 kroner (efter AM-bidrag), før det har betydning for pensionstillæg/ældrecheck. Dette beløb forhøjes nu til 100.000 kroner fra 2019.

Hermed giver man en ekstra gevinst til de pensionister, der fortsætter med at arbejde ved siden af, at de modtager folkepension Mange seniorer både kan og vil fortsætte med at arbejde i et vist omfang, efter de er gået på folkepension.

Ældre Sagen mener, at det er godt, at politikerne har øje for at udnytte ældrestyrken, og at de derfor giver folkepensionisterne blod på tanden til både at arbejde og være folkepensionister.

Seniorpræmie for et ekstra år på arbejdsmarkedet

Man har besluttet at give en skattefri præmie til alle seniorer, der fortsætter med at arbejde i det første år efter, at de har nået folkepensionsalderen.

Der er tale om en skattefri præmie på 30.000 kroner, som kommer til udbetaling hvis man arbejdermindst 30 timer om ugen i gennemsnit over året. Dette giver ekstra økonomisk tilskyndelse til at udsætte folkepensionen et år og fortsætte på arbejdsmarkedet.

Seniorpræmien indføres for alle de årgange, der når folkepensionsalderen fra og med 2019. Det omfatter seniorer født den 1. januar 1954 eller senere, som når folkepensionsalderen fra andet halvår 2019.

Der er stor forskel på hvor længe vi kan fortsætte med at arbejde. Samtidig er der brug for alle hænder, der kan og vil.

Ældre Sagen mener, at en ekstra økonomisk tilskyndelse til at fortsætte et ekstra år på arbejdsmarkedet er et fint supplement til andre initiativer, som kan øge muligheder og lyst til at arbejde lidt længere.

Ægtefælles indkomst får mindre betydning

Ifølge loven om sociale pensioner fastsættes pensionerne til folkepensionister og førtidspensionister ud fra familiens indkomstniveau, dvs. egen og samlever/ægtefælles indkomst.

I dag er der et fradrag for ægtefælle/samlevers indkomst på halvdelen af indkomsten op til 227.300 kroner om året, således at der kun sker en delvis modregning af ægtefællens indkomst, når ægtefællen ikke modtager social pension.

For at lempe modregningen, øger man nu beløbsgrænsen med 80.000 kroner for både folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning. Hermed får en ægtefælle/samlevers indkomst mindre betydning for størrelsen af den enkeltes pension.

Der sker også en forhøjelse af fradraget for førtidspensionister efter de nye regler (2003 og frem).

Mange har i dag en individuel økonomi, selvom de lever som par. Derfor er der også nogle, der oplever det som urimeligt, når de modregnes i deres sociale pension på grund af ægtefælle/samlevers indkomst.

Samtidig kan modregningen reducere incitamentet til at fortsætte med at arbejde, når ens ægtefælle/samlever går på folkepension. En mindre modregning kan reducere disse udfordringer.

Pensionsopsparing til dem, der ingen har

Fradraget til satspuljen afskaffes også for de øvrige overførselsindkomster.

Men man vil fortsat tilbageholde 0,3 % af lønreguleringen, og pengene vil i stedet blive indsat på en obligatorisk pensionsopsparing. Det betyder også, at tilførslen af nye midler til satspuljen stopper. Den akkumulerede ramme for satspuljen vil dog fortsat årligt være knapt 16 mia. kroner i satspuljen, hvoraf en mindre del bliver fordelt hvert år.

Samtidig skal der ifølge aftalen ske en særlig prioritering af socialområdet på finansloven fra 2020 og frem. Dermed er der lagt op til at omlægge indsatsen på socialområdet, men ikke nedprioritere den.

Det er positivt, at man nu tager hul på pensionsopsparing til dem, der er på overførselsindkomst.

Ældre Sagen vil bidrage til den videre udvikling af et pensionssystem for alle dem, der ikke selv sparer op til pension.

Vi synes, det er vigtigt, at alle pensionister får et grundlæggende og værdigt forsørgelsesgrundlag i fremtiden. Samlet løfter finanslovsaftalen pensionisternes økonomi med 1,3 mia. kr. i 2019 (efter skat).

Læs også: Alle skal have en pensionsordning

Sidst opdateret 03.04.2019