Ældre Sagen: Pårørende kan og skal ikke redde presset på ældreplejen
Ældreplejen er presset. Ikke kun på grund af coronasmitte, men på baggrund af årtiers udsultning og besparelser på området.
Nu har flere politikere lanceret ideen om, at vi er nødt til at diskutere, om pårørende skal løse flere opgaver.
Ældre Sagens adm. direktør, Bjarne Hastrup mener, at det er helt forfejlet:
– Hvis man ikke forstår, at pårørende i snart mange år har været det kit, der har fået velfærdssamfundet til at hænge sammen, så skal man se at komme i gang. Pårørende har brug for støtte og anerkendelse, de har ikke brug for at blive slået i hovedet med dårlig samvittighed, siger Bjarne Hastrup.
Læs synspunktet: Grænser for pårørendes indsats
Pårørende er velfærdssamfundets usynlige hær
Debatten om pårørende lød i denne omgang første gang fra flere borgmestre op til kommunalvalget. Senere fulgte statsministerens budskab i nytårstalen om, at pårørende skal bruge mere tid sammen med deres ældre.
Ældre Sagen har i snart mange år kaldt pårørende for ’velfærdssamfundets usynlige hær’: Dem, der sørger for at ældre oplever sammenhæng i sundhedsvæsenet ved at transportere til både læge, genoptræning og kontrol på sygehus. Dem, der er nødt til at supplere den offentlige hjemmehjælp med at gøre rent, vaske tøj og købe ind, så ældre kan leve et værdigt liv.
Læs fakta: Pårørende gør en stor indsats
Ny undersøgelse dokumenterer omfang
Nu dokumenterer en ny undersøgelse fra Voxmeter også, at ingen skal vove den påstand, at pårørende ikke laver noget:
Næsten hver fjerde over 18 år hjælper en eller flere ældre. Helt præcist er det 1.132.000 danskere, svarende til 24 pct. af befolkningen over 18 år.
Det samlede billede viser, at det i dag kun er 21,3 pct., der hverken nu eller tidligere har ydet hjælp til en eller flere ældre.
At løse opgaver som pårørende er således blevet en del af dagligdagen i Danmark.
Heldigvis viser undersøgelsen, at pårørende generelt ser det som en stor tilfredsstillelse at hjælpe. Hele 96 pct. ser det mere eller mindre som noget helt naturligt at gøre.
Når læsset vælter
Men opgaven som pårørende kan også blive for meget.
Pårørende udgør i høj grad personer i alderen 50 – 59 år, der selv er på arbejdsmarkedet. Og ca. hver femte hjælper 3-4 dage om ugen eller hver dag.
For nogen pårørende (19 pct.) har ældres behov for supplerende hjælp udviklet sig til så stor en opgave, at de pårørende selv bliver belastede.
Bjarne Hastrup mener derfor, at det er på høje tid, at pårørende bliver påskønnet for den store opgave de allerede løser.
– Nu står vi med en ny undersøgelse, der igen bekræfter, at hvis vi ikke passer på pårørende, så kan vi hurtigt stå i endnu større problemer. Derfor skal en kommende ældrelov beskrive pårørendes ret til støtte og vejledning, siger Bjarne Hastrup.