Mød os på folkemødet på Bornholm 2018

Kom og oplev Ældre Sagen i fire egne debatter og som gæst i en lang række andre events under folkemødet på Bornholm 14.-17. juni 2018.
07.06.2018

Twist med, når Silas Holst sammen med Folkebevægelsen for et demensvenligt Danmark byder op til dans. Hør Bjarne Hastrup tale om det grå guld som iværksætterboom — og vær med i en interaktiv workshop om ensomhed sammen med Folkebevægelsen mod Ensomhed.

Ældre Sagen er med på folkemødet for syvende gang, og selv om det i år er uden eget telt, er Ældre Sagens rigt repræsenteret, for der er rift om eksperterne på ældreområdet.

Udover Ældre Sagens fire egne debatter om pårørende, demens og ensomhed, er Ældre Sagens eksperter inviteret med i forskellige typer af arrangementer hos hele 27 andre organisationer på folkemødet.

Løvens Hule

Sammen med Pårørende i Danmark sætter Ældre Sagen værdighed for pårørende til debat. I debatpanalet sidder en pårørende og en række øvrige eksperter og politikere.

Mød også Journalist Abdel Aziz Mahmoud, som er vært ved en dilemmadebat om, hvordan vi bedst sikrer både tryghed og selvbestemmelse for mennesker med demens. Hvor langt kan personale, pårørende og system gå i omsorgens navn? Er overvågning svaret?

Du kan også opleve Løvens Hule. Her er emnet medicinfejl. Hvem kommer med den bedste ide til at undgå, at patienter får de forkerte piller. Tre eksperter, blandt andet vicedirektør Michael Teit Nielsen fra Ældre Sagen, bedømmer, hvilken ide der giver færrest fejl.

Iværksættere

Bjarne Hastrup, selv iværksætter, bidrager med sine synspunkter og erfaringer i en debat om senioriværksættere.

På ti år er der sket en fordobling af iværksættere over 55 år.

Hvordan får de succes, og ligger der i virkeligheden et stort potentiale hos ældre iværksættere? 

Følg med i folkemødet

Følg med på #fmdk på Twitter.

Download folkemødets app (iTunes)

Download folkemødets app (Android)

Se det samlede folkemødeprogram

Mød Ældre Sagen

Hent programmet herunder og få en oversigt over arrangementer, hvor Ældre Sagen deltager.

Hent program

Sidst opdateret 06.12.2018