Lad os få samtalen og sund fornuft tilbage

Ældre Sagen håber, at de frisatte kommuner Langeland, Middelfart og Viborg får udryddet mange års systemtænkning om ældreplejen

Samtale er den enkleste måde at skabe tillid og kontakt på. Men den kommunale ældrepleje har igennem mange år digitaliseret samtalen. Det er præcist lige så koldt og klinisk, som det lyder.

Gør it-systemer livet bedre for ældre?

Dokumentation og regnearksstyring er blevet dominerende for hjælpen i hjemmeplejen og på plejehjem. De ansatte koncentrerer sig om de digitale skærme, mens pårørende oplever, at svækkede ældre ikke får den menneskelige omsorg og pleje, de har brug for.

’Fælles Sprog III’ hedder det fælles kommunale dokumentationssystem. I Ældre Sagen har vi stadig til gode at se dokumentation for at ressourcerne til dette og lignende it-systemer gør livet og hverdagen bedre for svækkede ældre.

Læs også: Undersøgelse - den omsorgsbetingede livskvalitet blandt hjemmehjælpsmodtagere

God til sit arbejde

De fleste ansatte på landets plejehjem er dygtige og kompetente SOSU-hjælpere. De er gode til at snakke med folk, til at vise omsorg og give opmærksomhed, til at være nærværende og lyttende.

Men det er svært at føle, at man er god til sit arbejde, hvis ledelsen hele tiden fremhæver, at det vigtigste i ens arbejde er den skriftlige dokumentation.

Kontrol for kontrollens egen skyld

Ældre Sagen håber, at de tre forsøgskommuner Langeland, Middelfart og Viborg har mod til at spørge sig selv, hvordan dette omfattende dokumentationssystem bidrager til at forbedre hjælpen til den enkelte, svækkede ældre.

Vi må alle spørge os selv om styringen indenfor området i alt før høj grad er blevet kontrol for kontrollens egen skyld.

Kig nærmere på visitation til hjemmehjælp

Ældre Sagen opfordrer også til at kigge på visitationen til hjemmehjælp.

Når man som svækket ældre når så langt, at man har brug for hjælp, så er der ofte gået flere år med at forsøge at klare sig selv.

Læs også: Hjemmehjælp - retten til at kunne klare sig i eget hjem

Den ældre selv, pårørende, venner og naboer er på det tidspunkt særdeles bevidste om, hvad der er brug for hjælp til – de ældre selv er de bedste til at tage den samtale.

Men i kommunerne har kravet om stram økonomistyring medfødt antagelsen om, at ’alle vil bare rage til sig af hjemmehjælp, hvis de selv kan bestemme’.

I Ældre Sagen har vi fortsat til gode at se dokumentation for, at den antagelse er rigtig.

Ældretopmøde om en bedre ældrepleje

På Ældretopmøde i oktober 2020 havde eksperter, pårørende, kommunale ledere og medarbejdere en række samtaler om forbedring af ældreplejen.

Det gave tre hovedkonklusioner:

1) at den svækkede ældres behov skal sættes i centrum, når hjælpen tildeles og udføres.

2) At hjælpen skal tilrettelægges og udføres i et tæt samspil mellem hjælperen og plejehjemsbeboeren/hjemmehjælpsmodtageren (og nogle gange også i et samarbejde med pårørende og andre).

3) At hjælpen skal organiseres, så der kommer færre forskellige hjælpere i den enkeltes hjem for at styrke relationerne i hverdagen.

Lad det være de tre centrale pejlemærker for de tre frikommuner på ældreområdet. Der er behov for en New Deal.

De øvrige 95 kommuner kan passende gøre det samme. De behøver ikke vente på resultaterne af de tre frikommuner. Det er ikke lovgivningen, som sætter de store begrænsninger her.

 

Sidst opdateret 14.04.2021