Finansloven svigter de svageste ældre

Trods ambitioner om at genoprette velfærden er der skuffende få initiativer rettet mod svækkede ældre i finansloven. Ældre Sagen fortsætter kampen.
03.12.2019

Med finanslovsaftalen for 2020 har regeringen og støttepartierne sat fokus på genopretning af velfærden. Det er vi glade for i Ældre Sagen. Fokus har denne gang været på flere pædagoger i børnehaver og vuggestuer, og det er da også behov for.

Men det er samtidigt stærkt bekymrende, at finanslovsaftalen ikke afsætter flere penge til at genoprette plejen og omsorgen for de mest svækkede ældre.

-Det er rysterende, at der er så få konkrete initiativer for de mest svækkede ældre, når 73.000 ældre sidder i eget hjem uden den hjælp, de har behov for. Der mangler 25.000 plejeboliger, og den sociale omsorg svinder ind. Udfordringerne i ældreplejen er langt større, end regeringen og støttepartierne anerkender, siger Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen.

Selvom regeringen tidligere på året i en økonomiaftale med kommunerne afsatte 1,7 mia. kr. til blandt andet at tage højde for, at vi bliver flere ældre, og at presset på ældreområdet dermed vil stige, er det ikke nok, understreger Ældre Sagens direktør. Han er bekymret for, at mange kommuner sparer. 

-Når et flertal i Folketinget med denne finanslovsaftale ikke forstår, at der er behov for en gennemgribende genopretning af ældreplejen i Danmark, så får det kun Ældre Sagen til at skærpe opmærksomheden på området. Vi fortsætter kampen, siger Bjarne Hastrup.

Læs alle Ældre Sagens forslag til finansloven

Problemerne hober sig op uden handling 
De seneste 10 år er der forsvundet 7,5 mio. timers hjemmehjælp til trods for, at antallet af +80-årige er steget i samme periode. Samtidig er der alt for få plejeboliger til fremtidens behov.

Det bliver sværere og sværere at blive visiteret til en plejebolig, og kommer man i betragtning, kommer man mange steder ud til en hverdag, hvor forholdene og mulighederne i den grad er for nedadgående.

I mange kommuner er hjælpen til både hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere skåret ind til det mest basale i takt med, at de særlige puljer til ældrepleje er udløbet og overgået til at være en del af den samlede økonomi i kommunerne.  

Det fører flere steder til, at ordninger som eksempelvis klippekortsordningen forsvinder, og dermed reduceres de mest svækkede ældres muligheder for at komme uden for deres egen dør nok eller at være en del af deres lokalsamfund.

Her er tiltag fra finanslovsteksten på ældreområdet:

1.000 flere sygeplejersker
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet noterer sig, at der med finansloven for 2020 vil blive tilført flere hænder i sundhedsvæsenet. Det skal sikre mere tid til omsorg i mødet med den enkelte borger, herunder det stigende antal ældre.

- Ældre Sagen håber, at nogle af de 1.000 sygeplejersker, der skal ansættes, kommer til at gavne den ældre med flere sygdomme. Mere personale kan forhåbentlig være med til at dæmme op for overbelægningen på de medicinske afdelinger. 

Omsorg og nærvær i ældreplejen
Der er behov for at øge værdigheden i ældreplejen. Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at tilføre 125 mio. kr. årligt fra 2020 til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen, herunder veje til at reducere unødvendige dokumentationskrav og dermed frigøre tid til den enkelte ældre.

Demenshandlingsplanen er reddet – heldigvis

Ældre Sagen har som et udspil til en genopretning af ældreplejen sendt politikerne seks forslag til finansloven.

Et af disse forslag har et bredt forlig i Folketinget taget til sig, da midlerne fra den nu lukkede satspulje blev fordelt, og der blev fundet 244 mio. kr. til at videreføre den nationale demenshandlingsplan.

Det er positivt, at flere gode initiativer i demenshandlingsplanen nu kan fortsætte flere år ind i fremtiden.

Sidst opdateret 28.09.2020