En million danskere får ingen skattelettelser

Det skal kunne betale sig at arbejde. men skal det ikke også kunne betale sig at HAVE arbejdet et helt arbejdsliv?Det ser ikke sådan ud, når vi læser regeringens skatteudspil 2017.
 

– Skattelettelser for alle, som det bliver formuleret af regeringen, er ikke skattelettelser for pensionister. Regeringen overser en million danskere, der har arbejdet hele deres liv. Det konstaterer jeg efter at have læst regeringens skatteudspil. Det er chokerende, siger Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup.

En million danskere

Skattelettelserne på ca. 23 mia. kroner går næsten udelukkende til dem, der er på arbejdsmarkedet. Hermed overser regeringen cirka en million danskere, der har været på arbejdsmarkedet.

Hvad med pensionister?

I skatteudspillet fra regeringen er der da også udelukkende beregninger for erhvervsaktive familier. Der er ingen beregninger af virkningen for pensionistfamilier eller andre familier uden for arbejdsmarkedet. Resultatet ville være, at skatteudspillet slet ikke kan mærkes hos hverken pensionister eller andre uden for arbejdsmarkedet.

Seniorer finansierer skattelettelser

– Vi må ikke glemme at det økonomiske råderum, som finansierer disse skattelettelser, i høj grad skyldes, at seniorerne bliver længere på arbejdsmarkedet, understreger Bjarne Hastrup.

Læs Ældre Sagens brev til regeringen om skatteudspillet

Et godt land at blive ældre i

Ældre Sagen kæmper for et Danmark, hvor det er trygt og godt at blive gammel. For alle danskere. Læs om vores mærkesager og synspunkter og find dokumentation og analyser.

Se mærkesager

Sidst opdateret 03.09.2017