'Det var utrygt'

Mød tre ældre og hør, hvordan de oplever behandlingen på tværs af de regionale og kommunale sundhedstilbud.
16.01.2019

Ældre medicinske, multisyge patienter har ofte flere diagnoser. De modtager i dag ofte behandling og pleje på tværs af regionale og kommunale sundhedstilbud. Derfor har de brug for, at instanserne formår at arbejde sammen og koordinerer indsatsen.

Regeringen præsenterede sit udspil til en ny sundhedsreform på et pressemøde 16. januar. Ældre Sagen ser generelt positivt på, at regeringen vil lægge flere opgaver ud i det nære sundhedsvæsen. Forudsætningerne er bare langt fra til stede i dag. Derfor mener Ældre Sagen, at forudsætningerne skal være på plads, før en reform effektueres.

Sundhedsreformen betyder, at patienter med diabetes, hjerte-kar-sygdomme, muskel-skeletsygdomme, angst, depression og KOL i højere grad skal behandles hos egen læge eller i lokale sundhedshuse.

Det får os til at konkludere, at det i høj grad vil være de ældre medicinske patienter, der fremover skal behandles lokalt fremfor på hospitalerne.

Ældre Sagens bekymring er, at der ikke vil være tilstrækkeligt med fagligt kvalificeret personale til at løfte den opgave i kommunerne. Og så er vi som samfund i risiko for at udvikle et sundhedssystem for et A- og B-hold.


Hvordan har de ældre selv oplevet det?

Om dialog og information om sygdom under og efter indlæggelse

1) Lidt over en fjerdedel af 80+ årige patienter har ’slet ikke’ eller kun ’i ringe grad’ haft samtaler med personalet om, hvordan de bedst håndterer deres sygdom/tilstand) 

Kai Nørrung, 71, Allerød

Kai Nørrung blev opereret for tarmkræft i 2015. Han led i forvejen af bl.a. KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom), knogleskørhed og leddegigt. Under operationen udviklede han dobbeltsidig lungebetændelse.

Tre dage efter operationen for tarmkræft fik han meget ondt i maven, og forsøger at få en sygeplejerske eller en læge i tale. Han får at vide, at lægerne er gået, og at det er generende, at han ringer.

Dagen efter kaster han voldsomt op og bliver senere lagt i isolation med mistanke om Roskildesyge. I virkeligheden var syningerne bristede, så bughulen var blevet fyldt og maven udspilet.

Efter 12-15 timers opkast lyttede en læge endelig på hans tarme, og blev derefter sendt akut til operation. Derefter fulgte en uge på intensiv og i respirator.

Efter samlet set 6-7 uger bliver Kai Nørrung sendt hjem uden udskrivningssamtale, og uden samtale med visitator. - Min kone og jeg var på bar bund, og fuldstændig uforberedte.

- Jeg kunne ikke komme op fra toilettet, for hospitalet havde ikke sendt et sæde, som skulle være kommet, inden jeg kom hjem. Jeg sad på toilettet med blod på gulvet og på maven, og med en fyldt stomipose.

Ved fælles hjælp fik vi den tømt ud i en anden plasticpose, og så ringede vi efter en sygeplejerske. Det viste sig, at det er helt normalt med blod i stomien de første to måneder – hvorfor vidste vi ikke det?

Det sled enormt meget på os, at vi ikke havde fået tilstrækkelig information. Det var utrygt at blive overladt til os selv.

For eksempel stod der på recepten, at jeg skulle have Frisubin – men hvad er det?

Mine pårørende har under forløbet anmodet om en samtale med læge tre gange uden resultat.

Om patient og pårørende inddragelse

2) Lidt under en trediedel af 80+ årige har ’slet ikke’ eller kun ’i ringe grad’ oplevet at personalet gav pårørende (efter samtykke) mulighed for at deltage i beslutninger om din undersøgelse/behandling. 

Lonneke Nørrung, Allerød

Lonneke Nørrung er gift med Kai Nørrung. Som hørehandicappet havde hun et ekstra hårdt forløb som pårørende under Kais sygdom og indlæggelse.

Hun har fået indopereret et avanceret CI-høreapparat (Cochlear Implant), men kan ikke tale i telefon og har brug for rolige omgivelser for at kunne opfatte lyd. Hun fik én samtale – og det var med en sygeplejerske – under Kais 50 dage lange indlæggelse.


- Det har været et forfærdeligt forløb. Min tillid til lægerne har fået et realitetstjek. Jeg er sikker på, at de vil os det bedste. Men de har jo nærmest ikke tid til at tænke sig om. Da Kai lå på intensiv, var der en sygeplejerske, der tog sig tid til at lytte til mine frustrationer. Alle andre havde utrolig travlt. Når jeg spurgte sygeplejerskerne om noget, de ikke måtte svare på, sagde de ’spørg lægen’. Men hvor var lægen? Vi fik først en samtale, da Kai var rask og udskrevet.

Om overgang fra hospital til udskrivelse

3) En femtedel af 80+ årige oplevede ’slet ikke’ eller kun ’i ringe grad’, at afdelingen og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje/sundhedsplejerske samarbejdede om udskrivelsen. 

Per Roswall, 71, Gilleleje
Per Roswalls hustru blev opereret sommeren 2018. Da de kom hjem fra hospitalet var hustruen stadig svimmel, og de havde brug for en rollator. Kommunen oplyste, at der var 14 dages ekspeditionstid.

Per Roswall måtte selv kontakte gode venner, der kunne låne dem en rollator i den akutte situation. Senere fastslog kommunen, at det er hospitalets ansvar at sikre borgeren de nødvendige hjælpemidler, når det er et midlertidigt behov. Men det var ikke noget, hospitalet havde tænkt på.

- Jeg kan kun sige, at det ikke er rart at være syg i Gribskov Kommune. Der skulle komme en fra hjemmeplejen dagligt og skifte min kones stomi.

Det gik godt i starten, hvor de kom kl. 9.15 som aftalt. Men den dag, hvor min kone skulle have klipsene fjernet på hospitalet, skulle hjemmeplejen komme kl. 8.00.

Ingen kom. Da vi ringede for at rykke, var der telefonsvarer på. Vi måtte selv gå i gang med at skifte stomien, så vi kunne komme afsted. Kl. 9:30 havde vi stadig ikke hørt fra nogen. Først kl.11 blev jeg ringet op af en fra hjemmeplejen.

Hvor mange ældre medicinske patienter er der?

I 2014 udgjorde den ældre medicinske patient 14 pct. af de +65 årige.

Ifølge Danmarks Statistik var der 1. oktober 2018 1.132.000 personer i aldersgruppen 65+.

Såfremt andelen er den samme i dag, svarer det til, at der var knap 160.000 ældre medicinske patienter med udgangen af 2018.

Antal indlæggelser i alt 2017: 1.360.871
- Heraf udgjorde 65+-årige: 600.133

Antal ambulante behandlinger i 2017: 7.894.469
- Heraf udgjorde 65+-årige: 3.065.356

Hvad fejler de ældre medicinske patienter?

  • Hver femte har enten type-2 diabetes eller KOL
  • 5 pct. har astma
  • 16 pct. har osteoporose (knogleskørhed)
  • 3 pct. har leddegigt • 5 pct. har demens
  • 2/3 har flere samtidige sygdomme 

Hvordan adskiller de sig fra andre i samme aldersgruppe +65?

  • Lider af svær sygdom
  • Har flere samtidige sygdomme
  • Har forringet ernæringstilstand
  • Har nedsat funktionsevne
  • Begrænset evne til at klare sig selv
  • I behandling med flere lægemidler
  • Flere bor i plejebolig eller alene
  • Flere har et svagt netværk
  • Flere har brug for kommunale støtteforanstaltninger og indlæggelser på hospital
  • 48 pct. er mænd 52 pct. er kvinder (mod 46/54pct)
  • Ca 40 pct. er over 80 år
  • Gennemsnitsalderen er 77 år
  • Der bor flest i Region Hovedstaden (34 pct.) og færrest i Region Nordjylland (10 pct) 

Statistik for deres behandling og pleje:

• Er i kontakt med egen læge ca. 25 gange/år

• Ca. 1/3 modtager kommunal hjemmehjælp

• Ca. ½ er i kontakt med den kommunale hjemmesygepleje

• Har 8-10 ambulante kontakter med hospital

• Har 2 indlæggelser årligt 

Læs også: Sundhedsreform — vent nu, til det hele er klart

Læs også: Sundhed: Store lokale forskelle


Kilder:
Sundheds- og Ældreministeriet: Sundheds- og Ældreøkonomiske Analyse – kontaktmønstre på tværs af sektorer blandt befolkningen, kronikere og ældremedicinske patienter.

KOPA særkørsel for Ældre Sagen okt.2018.

Nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Der skal skabes bedre sammenhæng mellem kommuner og hospitalers tilbud til ældre i forbindelse med hospitalsindlæggelse.

Læs hele mærkesagen om sundhedsvæsenet

Sidst opdateret 02.09.2019