Ældre Sagen: Ældres hjem skal ikke være en banegård

Alt for mange hjemmehjælpsmodtagere oplever, at deres hjem føles som en banegård med nye hjælpere ind og ud ad døren. Det bliver et af hovedtemaerne på Ældretopmødet torsdag.
15.09.2021

Trygheden i at lukke en kendt person ind i sit hjem har stor betydning for mange hjemmehjælpsmodtagere, viser ny undersøgelse.

Men det er ikke situationen for næsten hver tredje hjemmehjælpsmodtager. Det svarer til, at over 22.000 personer sjældent eller aldrig får besøg af de samme hjælpere – og det oplever tre ud af fem som negativt. Det viser den nye undersøgelse foretaget blandt hjemmehjælpsmodtagere, som Danmarks Statistik har gennemført for Ældre Sagen.

- Det er uhørt, at så mange sjældent eller aldrig får besøg af de samme hjælpere. Det skal have fokus på Ældretopmødet på torsdag, siger Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen.

Positivt med faste hjælpere

Tre ud af fire af dem, der svarer, at mange forskellige hjælpere har negativ betydning, påpeger, at det er et problem, at hjælperne ikke kender deres behov i forhold til den måde, hjælpen gives på.

- Alt for mange hjemmehjælpsmodtagere oplever på den måde, at deres hjem bliver til en banegård med et rend ind og ud af forskellige hjælpere hele tiden. Det påvirker livskvaliteten og giver mindre tryghed i dagligdagen, siger Bjarne Hastrup.

Ni ud af ti hjemmehjælpsmodtagere mener, at det er positivt, når de samme hjælpere kommer i hjemmet. Især fordi faste hjælpere ved, hvordan man gerne vil have hjælp, og fordi man så føler sig tryg ved at dele informationer om sit helbred.

- Det er en vigtig del af hjemmehjælpens opgave at følge med i den svækkede ældres helbredssituation, men det er meget svært, hvis de ældre ikke er trygge ved at fortælle, hvordan de har det. Det kan få alvorlige konsekvenser for den enkelte, siger Bjarne Hastrup.

Færrest muligt forskellige hjælpere

Organiseringen af hjemmeplejen var et af hovedpunkterne på Ældretopmødet i 2020, og siden er en række kommuner gået i gang med at omorganisere med henblik på at hjemmehjælps-modtagerne skal have besøg af langt færre medarbejdere.

På Ældretopmødet den 16. september bliver omorganisering igen et fokusområde, og nogle af kommunerne vil dele deres erfaringer.

Her vil man bl.a. kunne møde sygeplejerske Jos de Blok, som står bag organisationen Buurtzorg, der har revolutioneret hjemmeplejen i Holland ud fra mottoet ”Først kaffe, så pleje og omsorg,” og som har partnerskaber i en række lande.

- Ældre Sagen finder det positivt, at mange kommuner nu er i gang med at organisere hjælpen, så den passer bedre til modtagernes behov. Men undersøgelsen fra Danmarks Statistik viser, at det ikke er nok, at kun nogle kommuner er i gang. For et hjem skal ikke være en banegård, og hjælpen skal gives på betryggende vis, siger Bjarne Hastrup.

 

Derfor har Ældre Sagen tre krav:

  • At alle kommuner organiserer hjemmeplejen, så der kommer færrest muligt forskellige hjælpere hos den enkelte.
  • At alle kommuner sikrer, at de hjælpere, som kommer hos den enkelte, har et indgående kendskab til såvel behovet for hjælpen, som hvordan den skal gives.
  • At alle kommuner organiserer hjemmeplejen, så hjemmehjælpsmodtagere kan føle sig trygge ved at dele deres helbredsmæssige forhold og andet af betydning for hjælpen.

Sidst opdateret 22.09.2021