Ældre Sagen: Ny velfærdslov kræver opgør med regnemetoder

Et opgør med "sund aldring" og et økonomisk løft til nye behandlingsformer. Det er kravene fra sundhedsvæsenet, hvis ny velfærdslov skal blive en succes.
19.10.2020

Glæden var stor, da regeringen bebudede en såkaldt Velfærdslov, da den tiltrådte. En lov, der skulle genoprette tilliden til velfærdssamfundet ved at garantere, at pengene følger med, når vi bliver mange flere ældre og børn de kommende år.

Finansminister Nicolai Wammen begrundede det med, at hvis pengene ikke følger med, når udgiftsbehovet vokser, så bliver velfærden efterhånden smurt tyndere og tyndere ud.

Ældre Sagen er helt enig. Vi kan konstatere, at konsekvenserne allerede betyder, at ældre patienter ofte ikke får den omsorg og service, som de fortjener. Heller ikke i sundhedsvæsenet.

Læs Ældre Sagens anbefalinger til forbedringer til sundhedsvæsenet

Flere organisationer ønsker forbedringer

Derfor samarbejder vi tæt med de andre organisationer på sundhedsområdet – Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer – om at få forbedringer.

For selvom forventningens glæde over en velfærdslov er intakt, så er der to afgørende ting, der kan få den til at skuffe fælt.

Forældet metode til beregning af udgifter

Det ene er, at finansministeriet bruger en forældet måde til at beregne den økonomi, der skal afsættes til sundhedsområdet.

De opererer nemlig fortsat med begrebet "sund aldring" som i teorien betyder, at i takt med at vi bliver ældre og ældre, så er det stadig kun i de sidste år af livet, at vi får ekstra brug for dyre behandlinger i sundhedsvæsenet.

Afsatte midler matcher ikke virkeligheden

Det er ikke tilfældet. En rapport fra Sundhedsstyrelsen såede allerede i 2019 alvorlig tvivl om den tese. Rapporten konkluderede, at ældres generelle helbred ikke er blevet bedre siden 2010.

Derfor kan økonomien på sundhedsområdet kun hænge sammen, hvis man tager højde for, at behovet for ydelser ikke udskydes samtidig med at vi levere længere.

Der skal tages højde for nye behandlingsmetoder

Det andet afgørende parameter er, at der heldigvis hele tiden bliver udviklet nye og bedre behandlingsmetoder. Det er rigtig godt for patienterne, for det betyder, at man kan leve bedre og længere med sin sygdom.

Men de nye behandlingsmetoder er dyrere end de gamle.

Derfor kræver det et løft af økonomien til sundhedsvæsenet, hvis vi ikke skal sakke bagud på kvaliteten. 

Læs organisationernes fælles henvendelse til Folketingets partier

Sidst opdateret 24.11.2020