Pårørende

Støtte til pårørende

Pårørende føler sig nødsaget til at hjælpe

Hver anden pårørende til ældre hjælper mindst 1-2 gange om ugen. Utilstrækkelig hjælp fra det offentlige er en af forklaringerne.

Når et nært familiemedlem bliver svækket og får brug for hjælp, træder de pårørende gerne til og hjælper med alt fra indkøb og andre praktiske gøremål til koordinering og kommunikation med fx lægen og offentlige myndigheder.

Ældre Sagens ”Undersøgelse om pårørende, juli 2017” viser bl.a., at 77 pct. af den danske befolkning hjælper eller har tidligere hjulpet en nærtstående syg eller svækket ældre.

Heraf hjælper langt de fleste hovedsageligt med praktiske ting som fx indkøb, rengøring og tøjvask, mens 8 pct. også hjælper med personlig pleje.

Offentlig hjælp er utilstrækkelig
95 pct. af de pårørende finder det naturligt at hjælpe, men 44 pct. svarer, at de er nødt til at springe til, fordi den offentlige hjælp er utilstrækkelig

Det er hårdt at hjælpe
Godt hver tredje pårørende tilkendegiver at de må tilsidesætte egne behov for at være i stand til at hjælpe, og hver femte føler sig belastet og alene med ansvaret for at hjælpe. 14 pct. føler, at det påvirker deres helbred at hjælpe.

Hjælper i mange år
Hver anden pårørende hjælper mindst én gang om ugen, og knap halvdelen af de pårørende har hjulpet i fem år eller mere – heraf har 27 pct. hjulpet i mere end otte år. Hver tiende pårørende hjælper hver dag.

Læs også: Undersøgelse om pårørende 2017 

Sidst opdateret 04.12.2019