Mad

Mad og måltider skal styrke sundhed og trivsel

Frisklavet mad på alle plejehjem

Ældre Sagen ønsker den frisklavede mad tilbage på alle plejehjem. Alle sanser skal i spil for at bekæmpe underernæring.

Duften af mad nærer sanserne og giver lyst til at spise. Det er godt for de mange småtspisende ældre på landets plejehjem. Studier viser, at der er omkring 20 pct. underernærede plejehjemsbeboere, og op til 87 pct. af beboerne har vanskeligt ved at tygge og synke. Hvis maden ikke glider ned, har det store konsekvenser for beboernes livskvalitet og helbred.

Underernæring gør syg

Underernæring slider hårdt på helbred og livskvalitet.  Ældre, der taber sig eller som ikke får opfyldt deres behov for næring, har nedsat funktionsevne og mere brug for hjælp. De bliver hyppigere syge og indlagt på hospitalet.  

Samlet koster underernæring samfundet ca. 6 mia. kr. om året. Der er derfor meget at vinde både i livskvalitet og samfundsøkonomisk ved en styrket indsats på landets plejehjem.

Læs også: Vision for det gode liv på plejehjem

Tiltrængte midler

Ældre Sagen er glade for, at der på finansloven for 2017 blev sat penge af til en kommunal ansøgningspulje målrettet bedre mad tættere på borgerne.

Det betyder blandt andet, at kommunerne i 2017 har haft mulighed for at søge midler til at renovere, etablere og genetablere køkkener på deres plejehjem. Puljen var på 425 mio.kr, og i alt fik 69 kommuner del af puljen.

Madlavningen tættere på beboerne

Der er en række fordele ved at genåbne de eksisterende lokale køkkener og at bygge nye plejehjem med køkken. Erfaringer fra Københavns Kommune viser, at på de plejehjem, hvor maden bliver tilberedt i egne køkkener, spiser beboerne mere, og der er mindre madspild og større arbejdsglæde hos personalet.  

På plejehjem, hvor det af forskellige grunde ikke kan lade sig gøre at etablere produktionskøkkener, kan der etableres anretterkøkkener. Her kan plejehjemmet modtage råvarer og halvfabrikata, som kan tilberedes i køkkenet. Køkkenet kan også bruges til at julebage, sylte og andre aktiviteter, der skaber hygge og samvær.

Bedre plejehjemsmad kræver mere end køkkener

Derfor er Ældre Sagen glade for regeringens og DF's fokus på bedre mad til plejehjemsbeboere. Men vi mener, at det skaber begrænsninger, når midlerne er bundet til køkkener af mursten og stål. Det ville være bedre, hvis kommunerne kunne bruge midlerne, der hvor deres behov er i forhold til at løfte mad og måltider på plejehjem.

Kommunerne burde selv kunne afgøre, om det kræver nye køkkener, diætister eller mere tid til personalet for at sikre mad og måltider.

Det gode måltid handler nemlig ikke kun om mad. For at sikre, at maden rent faktisk glider ned hos beboerne, er det vigtigt, at man gør noget ud af måltidet, at maden dufter og smager lækkert, er indbydende og at der skabes en hyggelig stemning, og ikke mindst at personalet har tid til at sidde ned ved bordet og spise med. 

Læs også: Byg plejehjem med plads til livsglæde 

Personale har vigtig rolle

Personalet har en kæmpeopgave og ansvar for at støtte beoerne, skabe en god stemning og være opmærksom på, hvis den enkelte ændrer sig og opfører sig anderledes. Spiser Esther mindre end hun plejer? Er Ib usædvanlig stille?

Læs også: Flere medarbejdere på landets plejecentre

Indsatserne for måltider kunne med fordel også bruges til at ansætte personale med relevante fagligheder. Diætister og ernæringsassistenter har et konkret fokus på mad, måltider og ernæring. De kan vejlede, opkvalificere og samarbejde med plejepersonalet, og lære dem om, hvordan symptomer for fx underernæring kan opdages.

 

Sidst opdateret 02.09.2019