Mad

Mad og måltider skal styrke sundhed og trivsel

Hjemmeboende har også ret til frisk mad

Levering og servering betyder meget for, om maden glider ned – eller i skraldespanden.

Hjemmeboende ældre bør have mulighed for at få et måltid mad, der er tilberedt af friske råvarer og som ikke har været færdigpakket i dagevis.

Det mener Ældre Sagen, som arbejder for at bekæmpe underernæring og sikre god mad og måltider til ældre, som ikke selv er i stand til at lave mad.

25 millioner kroner til bedre levering og servering

Op imod 27 pct. af hjemmeboende ældre, der modtager hjemmepleje, oplever uplanlagt vægttab. Det kan have alvorlige konsekvenser såsom sygdom, forringet funktionsevne og øget dødelighed.

Læs også: Hver femte ældre er underernæret

Derfor glæder det Ældre Sagen, at regeringen i 2017 har afsat 25 millioner kroner til forsøg med levering og anretning af den mad, som hjemmeboende ældre modtager via kommunale eller private madordninger.

Hjemmeboende skal også have tilbud om frisklavet mad

Det gode måltid handler nemlig både om ernæringsrigtig og næringsholdig mad og om alt det, der skaber et godt måltid.

Selvom ældre typisk oplever svækkede lugte- og smagssanser, forsvinder lysten til velduftende og velsmagende mad ikke.

For at sikre, at maden rent faktisk glider ned – og i de mængder, der er nødvendige – er det vigtigt at gøre noget ud af måltidet. Maden skal dufte og smage lækkert og se indbydende ud.

Tilbud om hyppig levering af mad

Levering af mad har også stor betydning for, om hjemmeboende ældre rent faktisk spiser den mad, de får leveret.

Kan man kun få leveret mad én gang om ugen, udelukker det at maden er frisklavet.

Madlevering én gang om ugen begrænser mulighederne for variation i råvarer, fordi nogle råvarer ikke kan holde sig over en uge.

I 66 af landets 98 kommuner tilbyder kommunerne alene at levere kold mad til opvarmning. 37 af landets kommuner - svarende til mere end hver tredje - tilbyder kun levering af mad én gang om ugen til ældre, som bor hjemme og ikke selv er i stand til at lave mad. 

Ældre Sagen opfordrer kommunerne til at sikre, at ældre får leveret så frisk mad som muligt med en holdbarhed på under en uge fremfor over en uge.

Læs også: Hver tredje kommune leverer kold mad én gang om ugen

Selvom ældre i de fleste tilfredshedsundersøgelser giver udtryk for, at de er tilfredse med den mad, de får leveret, så viser et studie fra Århus Universitet, at hvis de ældre selv kunne bestemme, så ville de gerne have mad tilberedt af årstidens og af danske råvarer.

Læs også: Meninger om mad blandt ældre i eget hjem

Servering og anretning betyder også meget

Madens udseende og appetitlighed betyder noget for lysten til at spise. Anretningen af maden kan derfor også give ældre lyst til at spise.

Et forskningsprojekt fra Københavns Universitet under Eldorado-projektet har for eksempel vist, at tilsætning af persille på en majssuppe gav forsøgspersonerne lyst til at spise 22 pct. mere af maden end, hvis der ikke var noget grønt drys på suppen.

Hvis man har mistet appetitten og har svært ved at bevæge sig, kan det være svært at finde motivationen til rejse sig og varme ugens madlevering i mikrobølgeovnen.

Nogle er desuden uvante med at bruge en mikrobølgeovn til opvarmning, og de oplever, at serveringen ikke er, som dengang de selv lavede mad.

Læs også: Hurtig handling når vægten daler

Behov for flere ressourcer

Ældre Sagen mener, at der blandt andet er behov for flere ressourcer til hjemmehjælpen for at komme problemerne til livs med, at ca. halvdelen af de ældre, der modtager hjemmehjælp, er i risiko for underernæring.

Hjemmehjælperne bør kunne hjælpe hjemmeboende ældre med at varme og anrette den leverede mad, så ældre får tilbudt måltider, der imødekommer deres ønsker og behov, og som de har lyst til at spise.  

Det er også vigtigt, at mad og måltider bliver prioriteret ledelsesmæssigt og politisk i kommunerne og nationalt.

For det kan være en udfordring for de enkelte hjemmehjælpere at finde tid til at hjælpe med måltiderne, hvis det ikke tydeligt fremgår af listen over opgaver i en travl hverdag med mange andre opgaver.

Ældre Sagen opfordrer derfor kommunerne til at se på, hvordan leveringen og serveringen af mad leveret til hjemmeboende ældre kan forbedres, så maden rent faktisk glider ned i maven – og ikke havner i skraldespanden.

Ensomhed kan dræbe spiselysten

Mister man sin ægtefælle, oplever mange hjemmeboende ældre, at ensomheden gør sit indtog – og med den lysten til at spise.

Ældre Sagens frivillige tilbyder de fleste steder i landet spisevenner, som kommer og spiser med ved et måltid om ugen. Andre steder har Ældre Sagens lokalafdelinger oprettet spiseklubber, hvor man kan komme og spise sammen med andre.

Ældre Sagen har desuden taget initiativet til Folkebevægelsen mod Ensomhed, som hvert år siden 2016 har arrangeret fællesmåltider over hele landet. Under titlen ”Danmark spiser sammen” mødes ældre og unge omkring et veldækket bord i uge 17.

Læs mere om ”Danmark spiser sammen”

 

Mad

Mad skal fylde langt mere i arbejdet med ældres trivsel, mener Ældre Sagen

Se mærkesagen

Sidst opdateret 10.08.2020