Mad

Mad og måltider skal styrke sundhed og trivsel

Kommunernes madtilbud til ældre

Ældre Sagen har set på kommunernes tilbud om madservice til hjemmeboende ældre i april 2017.

Ældre, der bor hjemme hos sig selv, kan bliver berettiget til at modtage måltider fra en kommunal madordning, hvis de opfylder kommunens kriterier for at få madservice.

Madservice er kommunens ansvar

Kommunen har pligt til at sikre frit valg af leverandør.

Læs også: Frihed til selv at vælge

Madservice betales af borgeren selv, og om end prisen varierer fra kommune til kommune, er der fastsat et loft over, hvor meget madservice højst må koste. Beløbet er 52 kroner for en hovedret. 

Bortset fra prisen er det op til kommunalpolitikerne at beslutte den enkelte kommunes madtilbud til hjemmeboende ældre.

Læs også: Hjemmeboende har også ret til frisklavet mad

Omkring 32.000 hjemmeboende ældre er visiteret til madservice via kommunen.

Stor forskel på kommuners tilbud

En analyse foretaget for Ældre Sagen i april 2017 af kommunernes tilbud om madservice viser, at der er stor forskel på kommunernes tilbud til svækkede ældre, som ikke kan lave maden selv.

Af landets 98 kommuner har det til analysen ikke været muligt at finde oplysninger op madservice i seks kommuner. For de øvrige gælder, at

  • 37 kommuner leverer mad én gang om ugen
  • 66 kommuner tilbyder kun at levere maden kold
  • Næsten hver fjerde kommune har kun én godkendt leverandør af madservice
  • Færre end hver tredje kommune tilbyder varm mad leveret hver dag

Læs også: Hver tredje kommune leverer kold mad én gang om ugen

Indpakket mad

Kold mad leveres typisk portionsanrettet i plastbakker og skal opbevares i køleskab, indtil borgeren selv opvarmer måltidet.

For nogle hjemmeboende ældre er det en udfordring i sig selv, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for deres helbred.

Læs også: Hver femte ældre er underernæret

Mad

Mad skal fylde langt mere i arbejdet med ældres trivsel, mener Ældre Sagen

Se mærkesag

Sidst opdateret 10.08.2020