Stigning i udækket behov for hjemmehjælp

Kommunerne har i mange år begrundet besparelser på hjemmehjælpen med, at behovet var faldet på grund af sund aldring og rehabilitering. 

Rapporten 'Hjælp til svage ældre' 2019, som VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har udarbejdet for Ældre Sagen viser et andet billede.

Selv når VIVE tager højde for den effekt, der kan have været med sund aldring og rehabilitering, er andelen af svage hjemmeboende ældre, der modtager hjemmehjælp til rengøring og andre praktiske opgaver, næsten halveret  i perioden 2007-2017.

Vurderet i forhold til befolkningen som helhed svarer det på landsplan til, at 40.000 svage ældre i alderen 67-87 år ikke fik hjælp i 2007. Antallet var i 2017 steget til 60.000. 

73.000 svage ældre får ikke den hjælp, de har brug for

VIVE's undersøgelse viser, at i praksis sidder hver tredje af de allersvageste (med 2 eller flere funktionsnedsættelser) hjemmeboende ældre i dag efterladt i eget hjem uden den hjælp, de har brug for.

Det svarede i 2017 til 73.000 ældre mellem 67 – 97 år på landsplan.

VIVE's definition af svage ældre

VIVE bruger Shanas’ validerede målemetode over funktionsevne til at definere ’svage ældre’. Den tager udgangspunkt i gruppen af personer over 67 år, som ikke er i stand til at udføre en eller flere af nedenstående hverdagsopgaver uden hjælp:

1. at klippe tånegle
2. at gå på trapper
3. at gå udendørs
4. at gå omkring i hjemmet
5. at vaske dig/gå i bad
6. at tage tøj eller sko af og på
7. at købe ind/bære varer hjem.
   
   

Kilde: VIVE 2019: 'Hjælp til svage ældre'

Tabel 1 viser, at næsten en tredjedel (29 pct.) af de allersvageste ikke modtager hjælp.

For svage ældre med 1 funktionsnedsættelse er det mere end halvdelen (52 pct.), der ikke modtager hjælp.

På landsplan svarer det til at 55.000 ældre med 1 funktionsnedsættelse og 18.000 ældre med 2 eller flere funktionsnedsættelser ikke modtager hjælp i forhold til befolkningstallet i 2017.

Især tung rengøring og tånegle kræver hjælp

Selvom VIVE’s undersøgelse viser, at de ældste med flere funktionsnedsættelser har størst sandsynlighed for at få hjemmehjælp, så har den gruppe paradoksalt nok stadig det største udækkede behov for hjælp til enkeltopgaver.

De allersvageste angiver fx i højere grad at have behov for mere hjælp til indkøb, tøjvask, til at gå udendørs og til at vaske sig/gå i bad end ældre med kun 1 funktionsnedsættelse.

Den opgave, som flest angiver at have behov for mere hjælp til, er tungere rengøring. Knap 20 pct. af de svageste ældre angiver at have brug for hjælp til dette, mens det gælder for 14 pct. af dem med 1 funktionsnedsættelse.

Den opgave, der volder næstflest problemer, er at klippe sine tånegle. Det har godt 7 pct. i begge grupper problemer med.

Hvem hjælper de svage ældre

Hjemmehjælp kan opdeles i henholdsvis hjælp til praktiske opgaver og hjælp til personlig pleje.

Kigger vi alene på hjælpen til praktiske opgaver, viser VIVE's rapport som nævnt, at der er i perioden 2007 til 2017 er sket et kraftigt fald i tildelingen af hjemmehjælp til svage ældre i alderen 67 til 87 år.

Er der blevet færre med funktionsnedsættelser?

VIVE's undersøgelse kan tyde på, at der er blevet flere ældre, der selv oplever, at de ikke har nogen funktionsnedsættelse. 

Tabel 4. Ældre (67-87 år) fordelt efter funktionsnedsættelse i 2007 og 2017

Tabellen viser, at den største udvikling ses blandt de allersvageste ældre med to eller flere funktionsnedsættelser, hvor der er et signifikant fald fra 9 pct. til godt 4 pct. fra 2007 til 2017.

Men selv når VIVE tager højde for ovennævnte, så er sandsynligheden for, at svage ældre får tildelt hjemmehjælp til praktiske opgaver, faldet med en tredjedel fra 36 pct. til 25 pct. i perioden 2007 til 2017.

Opgøres denne andel i forhold til befolkningen som helhed, svarer det til, at der fra 2007 til 2017 er blevet 20.000 flere ældre mellem 67 – 87 år, der ikke modtager nogen hjælp til det, de har brug for hjælp til.

I 2007 var antallet 40.000, men altså steget til 60.000 67 – 87 årige i 2017, hvilket svarer til en stigning på 50 pct.

For 2017 har VIVE medtaget aldersgruppen helt op til 97 år, og samtidig medtaget den hjælp, der blev visiteret til personlig pleje. Resultatet er, at antallet samlet set udgør 73.000 svage ældre, der i 2017 ikke modtager den hjælp, de har behov for.

Flere ældre - men mindre hjemmehjælp

Ældre Sagen har på baggrund af VIVE's rapport undersøgt, hvordan det samlede omfang af den tildelte hjemmehjælp hænger sammen med befolkningsudviklingen med stadigt flere ældre.

Ældre Sagens beregninger viser, at i takt med at der er blevet flere ældre, er timeforbruget til hjemmehjælp ikke steget tilsvarende. Tværtimod. 

I perioden 2008 – 2017 voksede antallet af 67 + årige som helhed med 31 pct., mens de samlede visiterede hjemmehjælpstimer faldt med 23 pct. i henhold til data hentet fra Danmarks Statistik.

I 2008 blev der nemlig visiteret 28,2 mio. hjemmehjælpstimer. I 2017 blev der visiteret 21,7 mio. hjemmehjælpstimer. Forskellen svarer til et fald på knap 23 pct. (Kilde: Danmarks Statistik)

Der er sparet mest på praktisk hjælp

Kigger man på, hvad hjemmehjælpen er givet til, viser Ældre Sagens beregninger, at kommunerne har sparet mere på den praktiske hjælp end på hjælpen til personlig pleje.

I 2008 blev der således visiteret 6,5 mio. timer til praktisk hjælp, men i 2017 var vi nede på 3,9 mio. timer. Det svarer til et fald på næsten 40 pct.

I 2008 blev der visiteret 21,7 mio. timer til personlig pleje, men i 2017 var vi nede på 17,8 mio. timer. Det svarer til et fald på 18 pct.

I samme periode er antallet af borgere i alderen 67+ steget med 31 pct. Derfor kunne man med rette have forventet, at omfanget af hjemmehjælp i denne periode også var steget.

Hvis niveauet fra 2008 var blevet fastholdt

Hvis de visiterede timer til hjemmehjælp på landsplan skulle tage højde for, at der er blevet væsentlig flere ældre, så ville omfanget af hjemmehjælpen have udviklet sig som skitseret i ’Hjemmehjælp på 2008-niveau’ i figuren nedenfor:

Note 'Hjemmehjælp på 2008-niveau' er fremkommet ved at beregne gennemsnitlige timer visiteret hjemmehjælp i 2008 for aldersgrupperne '67-69 år', '70-74 år', '75-79 år', '80-84 år', '85-89 år' og '90+ år'.

Disse gennemsnit er herefter ganget på befolkningen i disse aldersgrupper i årene 2009-2017. Således får vi omfanget af hjemmehjælp i 2009-2017, hvis niveauet for 2008 var blevet fastholdt for hver aldersgruppe.

Alle tal til beregningen stammer fra Statistikbanken.

’Hjemmehjælp på 2008-niveau’ viser altså udviklingen i hjemmehjælp, hvis ældre havde fået samme omfang af hjemmehjælp som borgere i samme aldersgruppe fik i 2008. Dette ville alene have resulteret i en stigning i hjemmehjælpstimer på 21 pct. fra 2008 til 2017, svarende til 5,8 mio. timer.

Forskellen mellem det faktiske antal timers hjemmehjælp i 2017, og det antal timer, der ville have fastholdt hjemmehjælpen på niveauet fra 2008, er derfor 12,3 mio. timer.  

Ændringer i hjemmeplejen siden 2007

Kommunerne har siden 2007 arbejdet med at indføre rehabilitering i hjemmeplejen med det formål at hjælpe ældre til at være mest muligt selvhjulpne i forhold til praktiske og personlige opgaver i hjemmet.

I 2015 blev det et lovkrav, at kommunerne skal tilbyde rehabilitering, hvis man kan ’forbedre borgerens funktionsevne’ og ’nedbringe behovet for hjemmehjælp’. Sådan et forløb varer typisk mellem 8-12 uger.

I januar 2019 udgav Sundhedsstyrelsen så rapporten ’Ældres sundhed og trivsel 2019’, der er baseret på sundheds- og sygelighedsundersøgelser fra 1994-2017, de nationale sundhedsprofiler fra 2010 - 2017 samt udvalgte registre.

Dermed blev det muligt at vurdere, hvilken effekt rehabiliteringsindsatsen har haft.

Sundhedsstyrelsens enhedschef, Mads Biering la Cour, udtalte i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten, at han er overrasket over, at ældre ikke fungerer bedre i hverdagen end i 2010:

'Kommunerne har længe haft fokus på rehabilitering, og man har talt om, at sund aldring i stigende grad ville slå igennem, hvilket burde give øget funktionsevne og bedre fysisk og psykisk helbred. Det kan vi dog ikke se i tallene i ældreprofilen.

I fremtiden vil der være langt flere ældre, ikke mindst i gruppen af ældre over 75 år. Det er vigtigt, at de ekstra leveår også er gode ekstra leveår.'

Kæmpe svigt af de svageste ældre

Lovgivningen definerer klart, at kommunalbestyrelsen skal afhjælpe 'væsentlige følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne' ved at tilbyde ’hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet’ (§ 83, stk. 1 i Serviceloven).

Ældre Sagen konkluderer på baggrund af VIVE's rapport, at den førte politik på hjemmehjælpsområdet overordnet må kaldes et kæmpe svigt af de svageste ældre og dermed en fiasko for det danske velfærdssamfund.

Om undersøgelserne

Ældre Sagens analyser er baseret på data fra Statistikbanken, Danmarks Statistik.

VIVE's undersøgelse baserer sig på repræsentativt og fortrinsvis telefonisk indsamlet spørgeskemadata fra Ældredatabasen 2007 og 2017, hvor omkring 10.000 ældre danskere 52+ har deltaget. (Læs hele VIVE's rapport her)

Dette er suppleret med registerdata om uddannelse og indkomst. VIVE anvender besvarelser fra de ældre i henholdsvis alderen 67-87 år og 67-97 år. Analysen er dermed baseret på de ældres egen opgørelse af behov, og hvem der hjælper dem i det daglige.

De ældre bor i eget hjem og ikke i plejebolig.

Sundhedsstyrelsens rapport bygger på spørgeskemaundersøgelserne ’Den Nationale Sundhedsprofil 2017’ og ’Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017’, hvor samlet set 59.000 ældre over 65 år har svaret, svarende til en deltagelse på 64,7 pct.