Hjemmehjælpen er et kerneområde for Ældre Sagen. Der skal til enhver tid være god og velfungerende hjælp og pleje – med udgangspunkt i den enkeltes behov.

Hjemmehjælp

Retten til at kunne klare sig i eget hjem

Ringe indflydelse på hjemmehjælp

Mange hjemmehjælpsmodtagere synes, at de har lidt eller ingen indflydelse på den hjælp, de modtager.

Modtagerne af hjemmehjælp har ofte ikke indflydelse på, hvem der træder ind ad fordøren, hvornår hjælpen kommer, eller hvor længe hjemmehjælpen bliver.

Det viser en undersøgelse, Ældre Sagen har fået udarbejdet af Danmarks Statistik.

Læs: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere

Undersøgelsen viser, at mere end hver tredje synes, at de aldrig har indflydelse på den måde, hjemmehjælpen gives på. Og næsten halvdelen peger på forhold i ældreplejen, som de med fordel synes, kunne være anderledes.

Alligevel er hjemmehjælpsmodtagere anno 2016 generelt taknemmelige for den hjælp, de kan få.

Læs Ringe indflydelse på hjemmehjælp

Behovet for indflydelse på eget liv stopper ikke med alderen

Når man er afhængig af andres hjælp til at komme i bad eller få støvsuget, er det vigtigt at have medbestemmelse.

Sådan er konklusionen i en rundspørge om, hvad danskerne vil have indflydelse på, hvis de får brug for hjemmehjælp.

Læs: Frit valg – danskerne vil selv bestemme over tiden

Sidst opdateret 09.02.2018