Hjemmehjælp

Hjemmehjælp der passer til den enkeltes behov

Indflydelse på sin hjemmehjælp

Det er afgørende for hjælpens værdi, at den enkelte ældre har aktiv medbestemmelse i forhold til den hjælp, som bevilges og udføres.

Pårørende og andre skal inddrages i et samarbejde omkring tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen, hvis den, der modtager hjemmehjælpen, ønsker det.

Det er afgørende for hjælpens værdi, at den enkelte ældre har aktiv medbestemmelse i forhold til den hjælp, som bevilges og udføres.

Hjælp til at leve et godt liv

Hjemmehjælpen skal tage udgangspunkt i den samlede livssituation og støtte op om, at den ældre kan leve det liv, vedkommende ønsker. Det kan blandt andet være hjælp til at fastholde og skabe sociale kontakter – og mulighed for at komme ud af hjemmet.

Hjemmehjælp under pres

Adgangen til hjemmehjælp har i de seneste år været under pres. Antallet af hjemmehjælpstimer er på ti år blevet reduceret med næsten otte millioner timer årligt på landsplan.

Mere end hver tredje med behov for hjemmehjælp, får det slet ikke. Samtidig med at mange ikke får hjemmehjælp trods et behov, er der sket en forringelse af hjælpen til dem, som får hjemmehjælp.

Læs synspunktet: Bevar hjemmehjælp til svækkende ældre

Færre bade, mindre rengøring

Her er der blandt andet sket forringelser i standarder for, hvor tit man kan få gjort rent eller komme i bad.

Samlet set giver det et billede af, at vi som velfærdssamfund i stadig stigende grad ikke tilbyder den hjælp til svækkede ældre, som de har behov for.

Læs fakta: Færre får hjemmehjælp og i færre timer 

Økonomistyring over for hjemmehjælp

Der er blandt politikere og embedsmænd kommet en udbredt forståelse af, at det handler om at give så lidt hjælp som muligt.

Mennesker, som henvender sig med behov for hjemmehjælp ”skal vendes i døren”, som det hedder i den kommunale visitation. Den kommunale visitation er i for høj grad blevet til økonomistyring fremfor at give hjælp til dem, som har behov.

Der planlægges i stadig stigende omfang ud fra det som kaldes ”hjælp til selvhjælp” eller hverdagsrehabilitering.

Ældre Sagen ser mange gode muligheder for at hjælpe ældre til at kunne klare sig selv. De fleste af os vil allerhelst kunne klare os selv. Det gælder også svækkede ældre.

Indflydelse på hjemmehjælpen

Men ikke alle bliver i stand til at kunne klare sig selv gennem rehabilitering.

Her mener Ældre Sagen, at det er helt afgørende, at vi som velfærdssamfund tilbyder hjælp.

Hjælpen skal gives til dem, som har behov. Det må aldrig blive systemets hensyn, som vejer tungere end den enkeltes behov, når hjælpen skal bevilges og udføres. Det kræver, at den enkelte hjemmehjælpsmodtager har indflydelse og medbestemmelse på sin hjemmehjælp.

Læs også: Livskvaliteten er faldet

Sidst opdateret 03.03.2021