Folketingsvalget har stor betydning for både nutidens og fremtidens ældre. Det er nu, vi skal sikre en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, mere sammenhæng i sundhedsvæsenet og styrke ældreplejen. 

Det danske samfund er i disse år præget af en aldrende befolkning. Vi  lever længere, og der bliver flere danskere over 65 år.

Bedre løsninger for de nedslidte

Flere bliver længere på arbejdsmarkedet, men nogle bliver nødt til at stoppe med at arbejde, før de når pensionsalderen, fordi de er slidt op. Der skal findes værdige og holdbare løsninger til dem, der efter et langt arbejdsliv ikke kan mere.

Sundhedsvæsenet skal hænge bedre sammen

Derudover er der fortsat behov for et mere sammenhængende tilbud fra sundhedsvæsenet på tværs af hospital, kommune og egen læge.

Svækkede ældre får ikke tilstrækkelig hjælp

Mantraet for ældreplejen i Danmark har i en lang årrække været ’Længst muligt i eget hjem’. Sådan er det stadig. Men mange svækkede ældre får ikke den hjælp, de har brug for.

Hjemmehjælpen er beskåret, og det er svært at rekruttere nok personale til ældreplejen.

Læs mere om vores anbefalinger til den kommende regering og Folketinget herunder.

Sygeplejerske og patient

Mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

Der er behov for at udvikle sundhedsvæsenet, så enhver patient har et værdigt møde med sundhedsvæsenet. Der skal være sammenhæng i behandlingen, og du skal som patient kunne være tryg ved at få en høj kvalitet, uanset hvor du bor i landet.

Læs Ældre Sagens forslag til mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

Sidst opdateret 08.07.2019