Døden

Alle har ret til en værdig afslutning på livet

Basale palliative indsatser skal udbredes

Personale på plejehjem, hospitaler og i hjemmeplejen skal i højere grad end tidligere forebygge og lindre patienters lidelser.

Viden og praksis omkring den palliative indsats skal styrkes og forbedres i hele sundhedsvæsenet — på hospitaler, plejehjem, i hjemmeplejen og almen praksis.

Det vil medvirke til, at flere borgere og patienter får en værdig afslutning på livet.

Palliativ pleje og omsorg er en helhedsorienteret indsats, der har til formål at forbedre livskvaliteten hos patienter og familier ved at lindre og forebygge smerte og lidelse ved alvorlig og livstruende sygdom.

Den basale palliative indsats er den, der gives på kliniske sygehusafdelinger, i kommunerne (fx i hjemmesygeplejen, i hjemmeplejen og på plejehjem) samt hos praktiserende læger i almen praksis og den øvrige praksissektor.

Læs fakta: Hvad er palliativ pleje

Læs fakta: Ældre får ikke palliativ pleje og omsorg

Prioriter den palliative indsats
De fleste vil gerne dø i deres eget hjem. Udviklingen går også den vej, men knap halvdelen af danskerne afslutter stadig livet på et sygehus.

Samtidig vokser også gruppen af ældre svækkede borgere, der har komplekse problemer og som lever længere med flere alvorlige og livstruende sygdomme. Den udvikling gør, at behovet for palliative indsatser vil vokse, hvilket vil stille højere krav til kommunerne og almen praksis. Men landets plejehjem, hjemmepleje, hjemmesygepleje og de praktiserende læger er pressede, og der mangler tid, ressourcer, organisering og kompetencer, når det gælder lindrende behandling af døende.

Læs Kommunernes Landsforenings opgørelse over, hvor danskerne dør 

Læs også: Alarmerende stigning i udækket behov for hjemmehjælp

Læs synspunktet: Flere medarbejdere på landets plejehjem

For at imødekomme danskernes ønske om, at få en tryg og værdig død i eget hjem skal der derfor satses mere på de basale palliative ressourcer og kompetencer samt organiseringen af indsatsen i kommunerne og almen praksis. Det kræver ligeledes et velfungerende samarbejde mellem familierne, kommunen og egen læge.

Derfor anbefaler Ældre Sagen, at:

  • Der arbejdes langt mere systematisk med de palliative indsatser, fx med strukturerede retningslinjer eller forløbsprogrammer på tværs af sektorer, så det ikke er tilfældigt hvilke borgere/patienter, der får palliation
  • Der sikres tidlig afklaring og kontinuerlig justering af palliative behov blandt borgere med livstruende sygdom - både hos den syge og dennes nærmeste pårørende
  • Den palliative indsats organiseres på en måde, der sikrer stabil og kontinuerlig kontakt mellem patienten, familien og medarbejderne, fx ved at udpege en kontaktperson, der får lagt en plan for det palliative forløb
  • Organiseringen af de palliative forløb bygger på kontinuerligt samarbejde mellem faggrupper og sektorer, fx mellem praktiserende læge og kommunens medarbejdere
  • Det palliative forløb organiseres på en måde, der sikrer, at de rette kompetencer er til stede på de rette tidspunkter. Det kan fx være at sikre, at der er sygeplejefagligt personale tilstede om natten så patienten/borgeren kan få den smertelindring, der er brug for i alle døgnets timer.
  • Der prioriteres midler til kompetenceudvikling af medarbejdere på plejehjem, i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, i almen praksis og på sygehuse så de har kvalificeret viden og kompetencer om palliativ indsats. Det kan med fordel ske i samarbejde med de specialiserede palliative indsatser, der findes i regionen eller kommunen (fx palliative teams eller afdelinger)
  • Bemandingen på plejehjem, i hjemmepleje, hjemmesygepleje og på sygehus forbedres, så medarbejderne har tid til at udføre arbejdet på en måde, der understøtter borgernes behov og livskvalitet
  • Almen praksis styrkes med flere praktiserende læger og sygeplejersker  

Læs synspunkt: Sundhedspersonalet skal tale om døden

Sidst opdateret 21.01.2020