Døden

Alle har ret til en værdig afslutning på livet

Basale palliative indsatser skal udbredes

Personale på plejehjem, hospitaler og i hjemmeplejen skal i højere grad end tidligere forebygge og lindre patienters lidelser.

Viden og praksis omkring den palliative indsats skal styrkes og forbedres i hele sundhedsvæsenet — på hospitaler, plejehjem, i hjemmeplejen og almen praksis.

Det vil medvirke til, at flere borgere og patienter får en værdig afslutning på livet.

Palliativ pleje og omsorg er den indsats, der har til formål at forbedre livskvaliteten hos patienter og familier ved at lindre og forebygge smerte og lidelse ved alvorlig og livstruende sygdom.

Den basale palliative indsats er den, der gives på kliniske sygehusafdelinger, i kommunerne (fx i hjemmesygeplejen, i hjemmeplejen og på plejehjem) samt hos praktiserende læger i almen praksis og den øvrige praksissektor.

Læs fakta: Hvad er palliativ pleje

Læs fakta: Ældre får ikke palliativ pleje og omsorg

Prioriter den palliative indsats
De fleste vil gerne dø i deres eget hjem. Udviklingen går også den vej, men knap halvdelen af danskerne afslutter stadig livet på et sygehus.

Samtidig vokser også gruppen af ældre svækkede borgere, der har komplekse problemer og som lever længere med flere alvorlige og livstruende sygdomme. Den udvikling gør, at behovet for palliative indsatser vil vokse, hvilket vil stille højere krav til kommunerne og almen praksis. Men landets plejehjem, hjemmepleje, hjemmesygepleje og de praktiserende læger er pressede, og der mangler tid, ressourcer og kompetencer, når det gælder lindrende behandling af døende.

Læs Kommunernes Landsforenings opgørelse over, hvor danskerne dør 

Læs også: Alarmerende stigning i udækket behov for hjemmehjælp

Læs synspunktet: Flere medarbejdere på landets plejehjem

For at imødekomme danskernes ønske om, at få en tryg og værdig død i eget hjem skal der derfor satses mere på de basale palliative ressourcer og kompetencer i kommunerne og almen praksis. Det kræver ligeledes et velfungerende samarbejde mellem pårørende, kommune og egen læge.

Derfor anbefaler Ældre Sagen, at:

  • Flere ressourcer målrettes de basale palliative indsatser, så kommuner og regioner følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats fra 2017
  • Der prioriteres midler til efteruddannelse af medarbejdere på plejehjem, i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, i almen praksis og på sygehuse så de har kvalificeret viden og kompetencer om palliativ indsats. Det kan med fordel ske i samarbejde med de specialiserede palliative indsatser, der findes i regionen eller kommunen (fx palliative teams eller afdelinger)
  • Organiseringen af de palliative forløb bygger på samarbejde mellem faggrupper og sektorer, fx mellem praktiserende læge og kommunens medarbejdere
  • Der arbejdes mere systematisk med de palliative indsatser, fx med strukturerede retningslinjer eller forløbsprogrammer på tværs af sektorer, så det ikke er tilfældigt, hvilke borgere/patienter, der får palliation 
  • Bemandingen på plejehjem, i hjemmepleje, hjemmesygepleje og på sygehus forbedres, så medarbejderne har tid til at udføre arbejdet på en måde, der understøtter borgernes behov og livskvalitet
  • Almen praksis styrkes med flere praktiserende læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale

Læs synspunkt: Sundhedspersonalet skal tale om døden

Sidst opdateret 02.09.2019