Mennesker med demens skal kunne leve et så godt og værdigt hverdagsliv som muligt, uanset hvor langt de er i demenssygdommen.
Demens ændrer hvert år livet for tusindvis af danskere.
I Danmark skønnes over 96.000 mennesker over 65 år at have demens, og frem mod 2040 forventes antallet at blive tæt på fordoblet, fordi vi danskere bliver ældre og ældre.
Der kommer ikke en pille i morgen, der kan kurere demens, og selvom støtte til forskning og ny behandling er afgørende, er det mindst lige så vigtigt at gøre en indsats for de familier, der allerede er ramt af demens eller vil blive det.
For når et menneske rammes af demens, ændrer det ikke bare livet for den enkelte, men også alle pårørende til demensramte.
Derfor arbejder Ældre Sagen for at gøre hverdagslivet så godt og værdigt som muligt for mennesker med demens og deres pårørende. Uanset stadiet af demenssygdommen.
Læs også: Behov for sammenhæng
Danmark som demensvenligt samfund
Ældre Sagen mener, at mennesker med demens skal leve et liv, hvor deres behov bliver mødt, deres holdninger bliver hørt, og hvor civilsamfundet understøtter muligheden for at leve et meningsfuldt hverdagsliv med demens.
Det kan ofte være forbundet med tabu og stigma at leve med demens i familien.
Det kan være vanskeligt at tale om demens - både at forstå og forklare, hvad demens handler om, og hvad demens kræver og skaber af nye behov. Og for mange er det svært at opretholde et aktivt og udadvendt liv som, fx at spise middag med venner, at blive ved med at komme i sportsklubben, at handle ind, tage bussen eller gå i svømmehallen.
Som konsekvens er både mennesker med demens og deres pårørende i risiko for social isolation og ensomhed.
Derfor er Ældre Sagen en ledende kraft i Demensalliancen og Folkebevægelsen for et demensvenligt Danmark, hvor vi, i samarbejde med en række andre organisationer, arbejder for at udbrede og inspirere til demensvenlige initiativer landet over.
Læs også: Danmark skal være demensvenligt
For lang ventetid inden diagnose
Mindre end halvdelen af de estimerede 96.000 mennesker med demens i Danmark har en diagnose. Flere steder i landet er ventetiden på udredning over et år, og dermed meget langt fra udredningsretten på 30 dage.
De lange ventetider skyldes bl.a. manglende ressourcer i udrednings- og behandlingsklinikkerne.
Ældre Sagen foreslår, at flere medarbejdere uddannes i tidlige tegn på demens, og at der investeres mere i uddannelse, ansættelse og fastholdelse af flere specialister.
Læs også: Lange ventetider på demensudredning
Omsorg - ikke medicin
Mennesker med demens skal mødes med omsorg og faglighed - ikke medicin. Alligevel får hver femte med en demenssygdom antipsykotisk medicin. Blandt beboere med demens på plejehjem er det mere end hver fjerde.
På trods af Demenshandlingsplanens mål om, at forbruget af antipsykotisk medicin skal halveres frem mod 2025, har andelen af medicinen stort set været uændret siden 2014.
At det ikke er lykkedes at nedbringe forbruget er ufatteligt.
Ældre Sagen mener, at der er brug for en national plan for en mere systematisk og kontinuerlig implementering af de indsatser, vi ved virker. Planen bør blandt andet bestå af forpligtende krav til kommuner, regioner og almen praksis om systematisk samarbejde på tværs af sektorer. Men også fortløbende og kontinuerlig kompetenceudvikling af medarbejdere tæt på mennesker med demens.
Læs også: Alt for mange får antipsykotisk medicin
Selvbestemmelse længst muligt trods demens
Retten til selvbestemmelse er en grundlæggende rettighed, som gælder for alle mennesker.
Samme ret gælder naturligvis også for mennesker med en demenssygdom og betyder, at man bestemmer over og træffer beslutninger vedrørende sine økonomiske og private forhold.
Ældre Sagen arbejder for, at mennesker med demens har kendskab til deres muligheder for at bevare selvbestemmelsesretten længst muligt, og for at det også sker i praksis.
Ligesom demensramte har ret til selvbestemmelse, har de også ret til deres privatliv.
Overvågning af mennesker med demens skal derfor altid ske på den mindst indgribende måde, mener Ældre Sagen.
Læs også: Selvbestemmelse længst muligt
Behov for demensvenlig indretning
Et fælles kendetegn ved alle demenssygdomme er, at man med tiden bliver rum- og retningsforstyrret og får svært ved at finde omkring eller finde hjem, når man går ud.
Mennesker med demens skal kunne leve og færdes trygt i omgivelser, der er tilpasset og tilgodeser de særlige behov, der opstår som følge af en demenssygdom.
Det offentlige rum, herunder den kollektive trafik, butikker og offentlige institutioner, skal indrettes, så det i højere grad tilgodeser behov og muligheder hos mennesker med demens.
Derudover arbejder Ældre Sagen for, at alle plejecentre bliver rustet til at kunne skabe et godt og værdigt liv for demensramte.
Støtte til pårørende
Til de anslåede 96.000 mennesker med demens i Danmark hører op mod 400.000 pårørende.
Ældre Sagens undersøgelser viser, at pårørende til hjemmeboende med en demenssygdom rammes hårdt, og at de i gennemsnit bruger seks timer om dagen til pleje, tilsyn og omsorg.
Ældre Sagen mener, at pårørendes indsats skal anerkendes som et værdifuldt bidrag; både med henblik på opretholdelse af livskvalitet for den demensramte, men også samfundsmæssigt og økonomisk, da deres indsats sparer samfundet for ressourcer.
Ældre Sagen arbejder for, at pårørende tilbydes den fornødne viden, støtte og aflastning, således at de bedst muligt understøttes i den indsats, de yder over for den demensramte.
