Demens

Et værdigt liv med demens

Pårørende skal støttes og involveres

Kommunerne skal forpligtes på at yde den nødvendige støtte til pårørende. De yder en unik indsats og sparer samfundet for millioner hvert år.

Det kræver en enorm indsats at være pårørende til et menneske med demens. 

Op mod 400.000 danskere anslås at være pårørende til en person, som lider af en demenssygdom.

Ældre Sagen oplever, at pårørende ikke altid får den støtte og rådgivning, de har brug for, fra det offentlige.

Pårørende er velfærdssamfundets usynlige hær. Deres indsats skal anerkendes som et værdifuldt bidrag; både med henblik på opretholdelse af livskvalitet for den ældre, men også samfundsmæssigt og økonomisk, da deres indsats sparer samfundet for ressourcer.

Læs også: Ægtefæller ved ikke, hvor de kan finde støtte

Skriv støtte til pårørende ind i serviceloven

Ældre Sagen foreslår, at støtte til pårørende skrives ind i serviceloven, så kommunerne bliver forpligtet på at yde den nødvendige hjælp.

Konkret er der brug for flere tiltag, der støtter og aflaster pårørende i en dagligdag, hvor de yder en kæmpe indsats ved at tage sig af et familiemedlem med demens. En indsats de ofte yder igennem en årrække.

Ældre Sagens forslag:

  • Kommunerne skal tilbyde kvalificeret og lettilgængelig rådgivning til pårørende, fx via pårørendevejledere
  • Kommunerne skal tilbyde tilstrækkelige afløsnings- og aflastningsmuligheder for pårørende
  • Kommunerne bør udvikle tiltag der sikrer, at pårørende også har et godt og værdigt liv, når de hjælper. Forudsætningerne er angivet i Ældre Sagens "Charter for Pårørende".

Læs også: Skriv støtte til pårørende ind i serviceloven

Presset på de pårørende stiger

Kommunerne skærer i hjemmehjælpen, og ansatte på plejehjem bliver stadig færre.

Derfor er forventningerne til, hvad pårørende påtager sig og tager ansvaret for i forhold til demensramte slægtninge vokset betydeligt de seneste år.

Udover at være involveret i praktiske gøremål er det for mange pårørende også en stor følelsesmæssig og social belastning at være tæt på en demensramt.

Det er hårdt at leve med og passe en nærtstående, der gradvist ændrer personlighed og bliver mere og mere afhængig af hjælp.

Uvished, tvivl og angst er nogle af de følelser, der kan opstå hos de pårørende. Herudover oplever mange pårørende også, at de i stigende grad tilsidesætter egne behov og interesser, fordi de hverken har tid, lyst eller ressourcer til at opretholde et socialt liv for dem selv.

Undersøgelser har vist, at pårørende til hjemmeboende med en demenssygdom i gennemsnit bruger seks timer om dagen på pleje, tilsyn og omsorg.

Læs også: Undersøgelse blandt ægtefæller og samlevere til hjemmehjælpsmodtagere

Pårørende bliver selv syge af at hjælpe

Pårørende har en markant forøget risiko for selv at blive syge af den belastning det kan være at have en nærtstående med demens.

I forlængelse heraf viser en undersøgelse foretaget af Ældre Sagen, at:

  • 59% af voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere oplever, at hverdagen er mere presset, når man hjælper en pårørende meget.
  • 43% oplever, at deres psykiske helbred bliver dårligere.
  • 23% oplever at deres fysiske helbred bliver dårligere.
  • 40% oplever, at det er sværere at få tid til fritidsinteresser.
  • 35% oplever, at det er sværere at få tid til venner/ anden familie.

Læs også: Pas på de pårørende

Pas på de pårørende

Ældre Sagen kæmper for de pårørende, som yder en uvurderlig indsats for deres svækkede familiemedlemmer – og for samfundet.

Læs hele mærkesagen om pårørende

Sidst opdateret 02.09.2019