Fakta om boligstøtte
Boligstøtte omfatter boligydelse, boligsikring og lån til betaling af beboerindskud.
Når boligstøtten ydes til folkepensionister og førtidspensionister efter gammel ordning – tilkendt før 01.01. 2003 – kaldes boligstøtten for boligydelse. Til alle andre kaldes boligstøtten for boligsikring.
Boligydelse ydes efter mere gunstige regler end boligsikring.
Ansøgning om boligstøtte
En borger ansøger om boligstøtte digitalt på www.borger.dk.
Kan man ikke søge digitalt, kan man søge fritagelse i kommunens borgerservice og få et ansøgningsskema udleveret/tilsendt.
Udbetaling Danmark foretager beregning og udbetaling af boligstøtte.
Læs også: Alle skal selv kunne være i kontakt med det offentlige
Boligens størrelse
Uanset boligens størrelse gives kun boligstøtte op til 65 m2. For hver følgende person medregnes yderligere 20 m2.
Der er særlige regler, hvis din ægtefælle eller samlever flytter i plejebolig eller dør, der gør, at du kan blive berettiget til boligydelse.
Hvis en stærkt bevægelseshæmmet har en bolig, der er velegnet for bevægelseshæmmede, gives støtte til 75 m2 for den første person i husstanden.