Bliv medlem
Søg på www.aeldresagen.dk

Arrangement: Samtalesalon om generationer

Oplev paneldebatter om klima og digital dannelse hos Ældre Sagen.

ÆLDRE SAGEN INVITERER DIG TIL SAMTALESALON OM GENERATION, HVOR SPÆNDENDE PANELDEBATTER OM DEN FÆLLES KAMP FOR KLIMAET, DIGITAL DANNELSE OG DEN HÅRDE TONE PÅ NETTET SÆTTER DAGSORDENEN.

Kom til samtalesalon hos Ældre Sagen og vær med til at debattere og reflektere over spørgsmål som: Hvad kan forskellige generationer bidrage med til samfundet? Hvordan ser den unge generation på fremtidens udfordringer, og er de tanker anderledes end ældre generationers bekymringer? Hvordan lærer vi bedst af hinanden og starter samtaler på tværs af generationer?

Til arrangementet vil du møde repræsentanter fra forskellige generationer, meningsdannere og eksperter til en række samtaler om nogle af de ting, som netop binder os sammen på tværs af livet: Kærlighed, venskaber, humor, relationer og medborgerskab.

Gennem spændende og livlige paneldebatter om vores fælles kamp for klimaet samt digital dannelse og den hårde tone på nettet vil vi punktere nogle af de fordomme, der eksisterer på tværs af generationer.

Tilmeld dig

Paneldeltagere

I panelet kan du blandt andre møde:

  • Özlem Cekic, generalsekretær for Foreningen Brobyggerne og tidligere MF'er
  • Christine Ravn Lund, forkvinde i DUF
  • Jesper Theilgaard, meteorolog og klimaekspert
  • Emilia Van Hauen, kultursociolog og forfatter
  • Esther Kjeldahl, medstifter af Den Grønne Studenterbevægelse
  • Maria Luisa Højbjerg, underdirektør for Kommunikation og IT, Ældre Sagen.

Program

14.30–15.00 Ankomst og kaffe/kage
15.00–15.10 Velkomst
15.10–15.30 Hvorfor taler vi egentlig om generationer?
15.30–16.25 Paneldebat om klimakrisen: Generationernes fælles kamp?
16.25–16.40 Stræk benene
16.40–17.00 Generationssamtale
17.00–17.55 Paneldebat om den hårde tone på nettet: Er der forskel på, hvordan generationerne deltager i den digitale samtale?
17.55–18.00 Afslutning.

Hvem kan deltage?
Alle er velkomne. Dagen er for alle, der er interesserede i klima og de digitale samtaler. Kom alene eller med din kollega, ven, dit barn eller barnebarn.
Tilmelding er nødvendigt, da der er begrænset antal pladser.

Dato, tidspunkt og tilmelding
17 maj kl. 15:00-18:00
Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S
2300 København S

Tilmeld dig

Pris
Det er gratis at deltage, og vi serverer kaffe, te, kage og en lille goodiebag.

Sidst opdateret 27.04.2022